Minister: Karakterfrie klasser skal bremse perfekthedskultur

I de sidste to-tre år har flere af landets gymnasier kørt forsøg, hvor eleverne i 1.g har fået færre karakterer end normalt. I stedet har de fået mere feedback fra deres lærere.

Nu er endnu flere af de såkaldte karakterfrie 1.g-klasser med stor sandsynlighed på vej. Med den nye gymnasiereform lægger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) nemlig op til flere forsøg, der skal skrue ned for antallet af karakterer.

”Målet er at få input til, hvordan vi skaber en bedre læringskultur. I dag eksisterer der en perfekthedskultur, hvor de unge dømmer sig selv og hinanden på en ekstrem hård måde. Mange opfatter deres karakterer som en personlig kritik i stedet for at se dem som et redskab til faglig progression,” siger Ellen Trane Nørby.

Feedback vinder frem
Camilla Hutters, der er områdechef for ungdomsuddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), tror, at mange gymnasier vil melde sig. Allerede i dag vinder feedback-samtaler – også kaldet formativ evaluering – mere og mere frem på bekostning af traditionelle karakterer, påpeger hun. 

”Gymnasierne er meget optaget af at udvikle sig på det her område,” siger Camilla Hutters.

En undersøgelse fra EVA tidligere på året viser, at 28 procent af gymnasierne har igangsat mindre forsøg med karakterer. Det er blandt andet forsøg med karakterfrie klasser og mere feedback til eleverne.

”Mange steder har man erkendt, at karakterer ikke giver den bedste læring, og at der er brug for noget andet. Det viser forskningen også, og det har skabt det her fokus på at prøve andre feedbackformer,” siger Camilla Hutters.

Trygt arbejdsmiljø
Egaa Gymnasium og Øregård Gymnasium fik sidste år dispensation fra Undervisningsministeriet til at give færre standpunktskarakterer i en 1.g-klasse.

På Øregård Gymnasium fik eleverne i 1.t ikke standspunkskarakterer i dansk, matematik, samfundsfag, engelsk og historie – i stedet skulle de en gang om ugen til en samtale med deres lærere.

Læs: Synlig læring og karakterfrihed skal fjerne pres fra elever

Nu er forsøget evalueret, og resultaterne er positive.

”Klassen havde skolens laveste fravær, stort set alle afleverede deres skriftlige opgaver, og aktiviteten i timerne var høj,” fortæller Peter Brøndum, som har været projektleder på forsøget og er pædagogisk koordinator på Øregård Gymnasium.

Uden karakterer bliver klasserummet mere et øvelsesrum end et bedømmelsesrum, og det gør en stor forskel, forklarer han.

”Trivslen i klassen var enormt god. Der var et trygt arbejdsmiljø, hvor eleverne turde at begå fejl,” siger Peter Brøndum.

Han understreger, at de ugentlige samtaler også har spillet en afgørende rolle.

”Samtalerne betød, at vi lærte eleverne bedre at kende. Vi fik skabt et rum, hvor vi sammen kunne reflektere over deres læring, og fik lavet nogle aftaler, som vi hurtigt kunne holde dem op på.”

”Normal” igen
Fraværet af karakterer har tilsyneladende styrket elevernes læring. I hvert fald klarede de årsprøverne sidst i 1.g rigtigt godt sammenlignet med de øvrige 1.g-klasser, som hele året havde modtaget karakterer.

”Klassen klarede sig særligt godt i de fag, hvor de ikke havde fået karakterer,” fortæller Peter Brøndum.

Nu er 1.t blevet til 2.t, karakterer i alle fag er igen blevet hverdag, og klassen er blevet mere ”normal” igen.

”Aktivitetsniveauet i timerne er stadig fint, men det er i stigende grad de dygtigste elever, der har overtaget klasserummet, og fraværet er steget,” siger Peter Brøndum.

I år laver Øregård Gymnasium et nyt forsøg, hvor samtlige 1.g-elever i grundforløbet kun får karakterer i de fag, de skal afslutte, fortæller Peter Brøndum.

Han har oplevet et ”markant forøget” karakterpres i de 10 år, han har været gymnasielærer og glæder sig over undervisningsministerens udmelding.

”Karakterer kan være motiverende, men det er et problem, når eleverne kun fokuserer på tallet og er ligeglade med, om de reelt har lært noget.”

Bedre karakterer
På Odder Gymnasium har man også gode erfaringer med at give færre karakterer. Her får eleverne stadig standpunktskarakterer, til gengæld har man droppet karaktererne i forbindelse med de skriftlige opgaver. I stedet får eleverne mundtligt feedback.

Skolen startede forsøget i en enkelt 1.g-klasse i skoleåret 2014-15. I år er fire klasser med i forsøget: To 1.g-klasser, en 2.g-klasse og en 3.g-klasse.

”Vi har arbejdet med at give eleverne formativ evaluering, og det har været en succes. Lærerne er meget begejstrede, for de oplever, at det giver øget læring,” siger Susanne Jensen, der er vicerektor på Odder Gymnasium.

Også på det østjyske gymnasium har karakterfriheden resulteret i bedre standpunktskarakterer, fortæller hun.

Professionelt sprog
Ifølge Susanne Jensen har skolen gjort meget for at hjælpe lærerne med at få et professionelt sprog, de kan bruge til formativ evaluering. I hver faggruppe har man aftalt, hvilke mål eleverne skal have nået hvornår, og i hvert klasseteam aftaler lærerne, hvem der i den kommende periode ”sætter ind”, så eleverne ikke bliver bombarderet fra alle sider på én gang.

”Efter hver samtale skriver eleverne i deres portefolio, hvad de skal arbejde med i den næste tid, og den er tilgængelig for alle lærere,” fortæller Susanne Jensen.

Hun er ikke i tvivl om, at færre karakterer er den rigtige vej.

”Vi er nødt til at få skabt en tryg atmosfære i klasserummet, så vi kan få lukket op for den tavshedskultur, der er. Og her har vi jo netop vist, at fraværet af karakterer ikke går ud over det faglige niveau, tværtimod.”

Lav fejl og lær af dem
I de nye forsøg, der bliver sat i gang med reformen, kan de deltagende klasser nøjes med at få standpunktskarakterer i de fag, de afslutter i 1.g.

Ifølge Ellen Trane Nørby er det vigtigt, at et repræsentativt udsnit af gymnasierne melder sig, så man efterfølgende kan lave en brugbar evaluering.

”Det er afgørende, at vi ikke kun har erfaringer nord for København, hvor elevsammensætningen ikke nødvendigvis er den samme som på gennemsnittet af landets gymnasier,” siger Ellen Trane Nørby.

Hvis evalueringen bliver positiv, bliver der så færre karakterer i gymnasiet fremover?

”Jeg vil hverken foregribe forsøget eller evalueringen. Mit ønske er i første omgang at få taget et opgør med perfekthedskulturen, som gør, at de unge er bange for at fejle. Vi skal have skabt et godt læringsmiljø. De unge skal forstå, at det at lave fejl og lære af dem er en forudsætning for at blive dygtigere,” siger Ellen Trane Nørby, der påpeger, at reformen også generelt indeholder et krav om mere formativ feedback.

Vil kræve kulturændring
Camilla Hutters fra EVA er enig i, at der er behov for en grundig evaluering af forsøgene og vidensdeling.

”Vi står med en begyndende erkendelse af, at karakterer ikke er nok til at sikre læring og progression, men hvad skal komme i stedet? Det er dér, debatten kommer hen nu. Hvad kræver det af skolen, lærerne og eleverne, hvis man vil øge den formative evaluering?”

Hun forudser, at det vil kræve en kulturændring.

”Der bliver behov for at videreudvikle brugen af andre feedbackformer og udvikle et fælles sprog til at tale om læring på,” siger Camilla Hutters.