Det er en stærk reform, mener Ellen Trane Nørby (V).
Undervisningsministeren har fundet tid i sin travle kalender til et interview om gymnasiereformen, der blev indgået for to måneder siden. Hun tager imod i sit kontor og sætter sig ved det store mødebord ved siden af sin pressechef.
Ellen Trane Nørby sætter hurtigt ord på den nye reform:
”Den indeholder faglig styrkelse, kvalitetsløft, ligestilling af de gymnasiale uddannelser, samtidig med at vi giver de forskellige uddannelser plads til at styrke hver deres faglige profil. Og så skærper vi kravene til de unge,” siger hun.
Karakterkravet er nok det emne, der har fået mest omtale – både fordi politikerne ikke kunne blive enige om det, og fordi forskere og lærere advarer imod konsekvenserne af et øget fokus på karakterer.
Men undervisningsministeren mener, at det er en forkert modsætning at stille op, når forskere og lærere kritiserer karakterkravet for at øge fokus på karakterer og test på bekostning af selve læringen.
”Jeg oplever ikke, at det er et problem, at man stiller faglige krav og tør sige til eleverne, hvor langt de ligger oppe på karakterskalaen,” siger hun og tilføjer:
”Det handler om, hvordan man gør det. Vi flytter jo noget af tiden fra elevernes selvstændige arbejde til deres faglige fordybelse, hvor læreren kan give feedback løbende i processen.”
Ellen Trane Nørby mener, at de skærpede krav til elevernes faglighed er vigtige for at ruste eleverne til videre uddannelse og arbejdsmarkedet, hvor der også stilles mange krav.
Hvad er så grunden til, at elever, der vil på hf, ikke skal have så stor en faglighed som på de øvrige gymnasiale uddannelser?
”Jeg mener ikke, at de ikke skal have så stor en faglighed. Vi stiller bare andre krav, fordi vi vægter, at det moderne hf skal blive mere anvendelses- og praksisorienteret end nu, hvor vi har alt for stort frafald.”
Men hvordan undgår I, at hf bliver et gymnasium light, når I ikke stiller de samme faglige krav til eleverne?
”Der er åbenbart travlt med at tale hf ned, men jeg mener, det bliver en stærkere uddannelse, fordi den får mere dansk og matematik og de målrettede fagpakker,” svarer Ellen Trane Nørby lettere irriteret.
Men hvis man ønsker at mindske frafaldet, giver det så mening, at elever kan komme ind med lavere karakterer end på gymnasiet?
”Hf vil jo ikke længere som udgangspunkt give studiekompetencer til de lange videregående uddannelser. Det er forskellen. Det er en politisk prioritering at samle elever på hf, som ikke har en lige så stærk faglighed, og som ikke nødvendigvis har en akademisk ambition.”
Færre eller flere sprog?
Før gymnasiereformen i 2005 havde cirka 41 procent af studenterne fra det almene gymnasium tre fremmedsprog. I dag er tallet nede på tre procent, og det ønsker ministeren at ændre med reformen.
Fremmedsprogslærerne er dog uenige i, at reformen vil rette op på problemet. Tværtimod. De frygter for mangfoldigheden af fremmedsprog i gymnasiet og undrer sig over reformens favorisering af fransk og tysk.
Ellen Trane Nørby understreger, at målet er at sikre, at flere vælger tre fremmedsprog og fortsætter med det andet fremmedsprog fra folkeskolen.
”Tysk tales i vores store naboland, og fransk er et stort globalt sprog. Men for få vælger at fortsætte med de sprog i dag. Vi ønsker ikke, at eleverne for eksempel vælger spansk på bekostning af tysk eller fransk. De skal have engelsk og tysk eller fransk samt et tredje sprog,” siger hun.
Fransklærerforeningen har tidligere fortalt gymnasieskolen.dk, at det reelt kun er muligt at oprette fortsætterfransk på gymnasier i de større byer, fordi mange folkeskoler ikke udbyder fransk.
Hvad vil du gøre for at sikre fødekæden til fransk og spansk, så de ikke fortsætter med at være et storbyfænomen?
”Tingene er naturligvis nødt til at hænge sammen. Derfor skal der fastsættes en sprogstrategi, og vi vil følge udviklingen nøje politisk. Forudsætningen for at få flere til at undervise i fransk i folkeskolen er jo, at de har det i gymnasiet,” siger undervisningsministeren, der dog ikke vil sætte årstal på, hvornår man vil opleve, at tysk og fransk bliver udbudt på alle landets folkeskoler.
Selvom der i fremtiden kun vil være én studieretning på stx med andre begyndersprog end tysk og fransk, fastholder ministeren, at reformen vil betyde, at flere elever har flere fremmedsprog end i dag.
Så du anerkender ikke, at reformen indeholder et benspænd for andre begyndersprog end fransk og tysk, der betyder, at færre har mulighed for at få de sprog?
”Du forsøger at tviste nogle ting. Meningen med reformen er ikke, at elever for eksempel vælger kinesisk på bekostning af tysk eller fransk, men sammen med tysk eller fransk.”
Uvist om mål skal offentliggøres
Med gymnasiereformen indføres der retningsgivende mål for uddannelserne. ”Målene skal sætte retning for elevernes læring og faglige niveau,” står der i aftaleteksten.
Ministeren kalder det et “åbenhedsinitiativ”, som sikrer, at man hele tiden følger med i, hvad udviklingen er på forskellige områder.
”Det er et arbejdsredskab, hvor man blandt andet kan se, hvordan trivslen er på skolen. Og vi ved jo, at der er årsagssammenhæng mellem faglige resultater og trivslen,” siger hun.
De retningsgivende mål skal knyttes til konkrete mål, så udviklingen kan følges på nationalt plan og på den enkelte skole.
Ministeren vil dog ikke svare på, om resultaterne for målene skal offentliggøres. Men hun vil ikke være minister for en “lukkethedskultur”, siger hun.
”Ligesom vi har en åben diskussion om de skoler, der har for høj mobning, så mener jeg ikke, at vi får løftet kvaliteten, uden at vi tør tage en diskussion om det og bruge de arbejdsredskaber, der er til at løfte kvaliteten.”
Det bliver ikke let
Snart kommer implementeringen af reformen, samtidig med at nedskæringerne sandsynligvis fortsætter i gymnasiet på grund af forlængelsen af omprioriteringsbidraget. Mange lærere og ledere har svært ved at se, hvordan det kan lykkes.
Ministeren erkender, at det er en stor opgave, der ikke bliver nem, men hun påpeger samtidig, at reformen er omkostningsneutral.
Men skolerne skal jo selv finansiere reformen…
”Ja, det var sådan set også, hvad jeg sagde: omkostningsneutral.”
Hvordan kan du kalde den omkostningsneutral, når reformen indeholder mange nye tiltag som mere feedback, evalueringssamtaler, nye læreplaner, efteruddannelse af lærere og så videre?
”Reformen er omkostningsneutral. For eksempel nævner du feedback, men der flytter man tiden fra at rette skriftlige opgaver. Vi har skåret ned på, hvad eleverne skal have af selvstændigt skriftligt arbejde. I stedet for at lærerne skal sidde hjemme og rette så mange skriftlige opgaver, skal de bruge tiden til kvalitativ feedback,” siger Ellen Trane Nørby.
Men er du ikke bekymret for kvaliteten af undervisningen og implementeringen af reformen, når nedskæringerne betyder, at der er 1.000 færre lærere nu end for et år siden?
”Vi har haft den diskussion om omprioriteringsbidraget mange gange, og jeg har nok sagt 1.000 gange til Gymnasieskolen, at det ikke bliver let. Men det er en opgave, som hele samfundet er underlagt, nemlig at kigge på, om man kan bruge pengene mere hensigtsmæssigt,” svarer ministeren og henviser til Qvartz-rapporten, der gav eksempler på, hvordan skoler kunne effektivisere for eksempel ved samkøb af computere og mindre administration.
Men hvad siger du til, at ledere melder tilbage, at de er nødt til at skære i læreransættelser og lærernes forberedelse, fordi de allerede har sparet på indkøb og administration?
”Vi kan se, at der er en markant forskel på, hvordan skolerne tilrettelægger arbejdet. Jeg har ikke tænkt mig at gøre mig til overdommer over de forskellige prioriteringer, for vi har selvejende institutioner. Jeg har tillid til, at vi har stærke ledere, der træffer de beslutninger, som er nødvendige lokalt,” svarer Ellen Trane Nørby.
Tiden er ved at være overskredet, og der er efterhånden blevet hedt i ministerkontoret. Ministeren har ikke mødt sådan en kritik af reformen før, siger hun.
”Det sukkende kor, som Gymnasieskolen udstiller, har jeg ikke oplevet, når jeg har været rundt på skolerne.”
• Født i 1980.
• Student fra Lemvig Gymnasium.
• Cand.mag. i kunsthistorie med sidefag i samfundsfag fra Københavns Universitet.
• Minister for børn, undervisning og ligestilling i 2015.
• Første gang valgt ind i Folketinget for Venstre i 2005.
• Har tidligere været Venstres medieordfører, politiske ordfører, socialordfører, ligestillingsordfører og kulturordfører.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode