“Mine elever skal kunne spørge om alt”

Matematiklærer Dennis Pipenbring har kun taget to skridt ind i klasselokalet, før det første spørgsmål fra eleverne rammer ham.

“Hey Dennis, hvad hedder det der område i Odsherred, hvor de laver gode gulerødder?”

Spørgelysten fortsætter, da Dennis Pipenbring får sat eleverne i 1.c i gang med dagens opgaver. Emnet er variabler for lineære og eksponentielle funktioner.

Lokalets høje vinduer giver frit kig til en klar blå januarhimmel, men elevernes øjne er rettet mod deres bærbare computer. Efter få minutter er den første finger i vejret.

“Dennis, hvad skal jeg gøre her?”

Dennis Pipenbring går rundt i klassen og hjælper dem, der har brug for det. At få skabt et trygt læringsmiljø i klassen er hans topprioritet som lærer.

“Det vigtigste for mig er, at eleverne synes, det er rart at være i klassen og have undervisning. De skal turde spørge om alt,” siger Dennis Pipenbring, da timen er slut.

Han oplever, at et godt læringsmiljø i høj grad bygger på en nær relation til eleverne.

“Jeg interesserer mig for, hvad der foregår i elevernes liv, og snakker med dem om andet end det rent faglige. Hvad er der sket i frikvarteret? Hvad snakker de med hinanden om? Hvad går de op i? Det er også en del af lærerrollen.”

Hvis eleverne spørger ham, deler han også ud af oplevelser fra sit eget liv.

“En god relation skaber motivation hos eleverne. Selv de kedelige opgaver gider de godt lave, fordi det er mig, der beder dem om det,” siger Dennis Pipenbring.

Peger fremad
Han vil have, at matematiktimerne skal give hans elever en viden, de kan bruge i andre fag, i deres hverdag og som samfundsborgere. I de områder af faget, der særligt kan det, ligger hans passion. 

Og allerhelst skal eleverne selvfølgelig blive interesseret i matematik.

Undervejs i timerne stopper han op og peger fremad, så eleverne kan se meningen med de forskellige ting. At de for eksempel får brug for differentialregning, hvis de vil læse økonomi eller fysik, og at det er godt at vide noget om statistik og sandsynlighed, hvis de vil være psykolog, læge eller revisor.  

“Meget i matematik er kun skridt på vejen. Det er en af grundene til, at det kan være svært for mange elever,” siger Dennis Pipenbring. 

Han kan godt lide at undervise på både A-, B- og C-niveau, fordi de faglige udfordringer er vidt forskellige.

“Det spændende på C-niveauet er helt klart det didaktiske. Hvordan får jeg eleverne til at forstå de grundlæggende ting? Mit største problem er jo, at jeg ikke forstår, hvorfor de ikke forstår det,” siger han med et grin.

På C-niveauet prøver han at få eleverne til at se, hvor de kan bruge matematik i deres hverdag. Her er lån og gambling oplagte emner. På A- og B-niveau kobler han matematikken til større samfundsmæssige ting som skat og BNP.

På alle tre niveauer bruger han tid på at sikre en vis basisviden.

“Forstår du ikke brøkregning, kan du heller ikke lave procenter. Kan du ikke regne med procenter, kan du heller ikke lave rentesregning. Selvom eleverne har haft tingene i grundskolen, kan man ikke forvente, at alting er præsent for dem.”

Pointsystem motiverer
På A-niveau er det især arbejdet med at fastholde de dygtige elevers interesse, der tænder ham. 

“De skal hele tiden udfordres for ikke at gå i stå,” siger Dennis Pipenbring.

Når matematik A spiller sammen med samfundsfag i en studieretning, er udbud og efterspørgsel “det fedeste at undervise i”, og når der skal samarbejdes med fysik, er hans favoritemne mekanik.

For cirka 10 år siden lavede han websitet matx.dk. Her ligger massevis af opgaver, han selv har lavet, inden for alle de områder, matematikfaget i gymnasiet rummer. På små YouTube-videoer forklarer han, hvordan man griber de forskellige typer opgaver an.   

For et år siden gik han skridtet videre. Opgaverne på matx.dk var lavet på papir og beregnet til at blive printet ud. Nu har han gjort alle opgaverne elektroniske og lagt dem på yourskills.dk. Det er de opgaver, eleverne i hans timer nu arbejder med.

“Jeg sørger hele tiden for, at der er nok opgaver, så eleverne altid har noget at arbejde videre med,” siger han. 

Dennis Pipenbring har koblet et pointsystem til opgaverne. Et rigtigt svar udløser pluspoint, et forkert svar giver minuspoint. Alle elever skal igennem de samme emner. Inden for hvert emne skal de score et vist antal point. Guleroden for de dygtige elever er, at de med rigtige svar kan nøjes med færre opgaver og dermed kommer hurtigere igennem og i gang med et nyt emne, forklarer han.

“Jeg sikrer mig selvfølgelig, at de ikke kommer for langt foran. Af og til laver jeg nogle moduler, som de dygtigste elever ikke behøver at komme til.”

Systemet gør det hele tiden klart for eleverne, hvilken karakter de ligger til at få.

“Eleverne er glade for det. Det motiverer dem til at lave noget. De tør spørge om alt, og vi får nogle gode snakke. Det bliver meget tydeligt, hvordan de kan forbedre sig,” siger Dennis Pipenbring. 

Flere af hans kolleger på Gefion Gymnasium bruger yourskills.dk. Det gør andre matematiklærere rundtomkring i landet også.

“Det er fedt at have lavet noget, andre har lyst til at bruge,” siger han.

Faglig medspiller
Selv blev Dennis Pipenbring fanget af matematikken allerede i folkeskolen, og da interessen voksede i gymnasiet, var han ikke i tvivl om, at det var det, han ville læse på universitetet.

“I folkeskolen havde jeg opfattelsen af, at emnerne var meget adskilt. I gymnasiet kom der en større sammenhæng. Pludselig kunne jeg se, hvordan mange af de samme principper var grundlaget for det hele. Det var spændende. Der var noget at gå på opdagelse i.”

Fra matematiktimerne i gymnasiet husker han også sin lærers evne til at inddrage eleverne i undervisningen.

“Vi skulle ikke bare til tavlen og lave nogle beviser. Han inddrog virkelig de ting, vi sagde, og gjorde os til faglige medspillere. Det kunne jeg godt lide. Man følte, at det, man kom med, var relevant og værdifuldt.”

Det tænker han over og efterligner, når han selv underviser.

Med til en god matematiktime hører også, at eleverne får regnet en masse opgaver.

“Det er det, de lærer noget af. Hvis jeg er meget træt efter en arbejdsdag, er det, fordi jeg har lavet for meget, og eleverne har lavet for lidt,” siger han og griner.