Med pædagogen, læreren og socialrådgiveren på arbejde

“Man hører mest om, hvor vigtige forældrene er for barnets udvikling. Men ikke hvor stor rolle en pædagog kan spille for barnet.”

Lasse Andersen, der går i 3.g, opsummerer sin snak med sidemakkeren for resten af valgfagsholdet psykologi B på Gefion Gymnasium. De har netop drøftet, hvordan pædagogens arbejde kan bidrage til at skabe bedre trivsel for udsatte børn.

Lektor og psykologilærer Christel Petersen nikker anerkendende. Senere sender hun eleverne ud i en kort øvelse, hvor de skal finde frem til en bevægelse, der symboliserer henholdsvis pædagogens, lærerens og socialrådgiverens vigtige rolle i forhold til børn i udsatte positioner. Kropssproget slippes løs i grupperne, hvor eleverne krammer, løfter fingeren til irettesættelse og sætter sig ned på hug til et imaginært barn.

Det er første gang, Christel Petersen bruger det spritnye undervisningsforløb Udsathed og udvikling hos børn og unge. Forløbet er blevet til som en del af projektet Faglig bro fra gymnasier til professionshøjskoler, der er et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Gefion Gymnasium, Frederiksberg Gymnasium, NEXT Vestskoven og NEXT Sukkertoppen. Formålet er, at elever og lærere oplever det faglige spor fra gymnasiets fag til professionsuddannelserne. At give dem en forståelse for, at mange af gymnasiets fag også er i spil på de store velfærdsuddannelser på professionshøjskolerne. Ud over psykologi er der lavet forløb med fagene biologi, kemi, matematik, dansk, historie og samfundsfag. Projektet er støttet af Region Hovedstaden.

I dagens anledning er lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole Charlotte Rosenstjerne også mødt op på Gefion Gymnasium. Hun er selv oprindeligt uddannet pædagog,

“Det er spændende endelig at se forløbet blandt eleverne, efter at vi har arbejdet så meget med det,” siger hun.

Charlotte Rosenstjerne har sammen med kolleger fra læreruddannelsen og socialrådgiveruddannelsen og gymnasielærerne været med til at skabe et digitalt univers, hvor man følger det fiktive barn Amalie fra vuggestue til folkeskolen. Eleverne kan udforske Amalies opvækst, der har været præget af omsorgssvigt, og få et indblik i Amalies pædagogers, folkeskolelæreres og socialrådgiveres faglige overvejelser og handlemuligheder. Med udgangspunkt i Amalies opvækst kommer eleverne gennem forskellige psykologiske teorier, undersøgelser og metoder undervejs.

“Jeg håber, at forløbet kan være med til at kaste lys over nye karrriereveje og professioner. Mange elever kender måske kun til, at de kan læse psykologi på universitetet, men ved ikke, at der faktisk er meget psykologi i pædagoguddannelsen og jobbet som pædagog,” siger Charlotte Rosenstjerne i en pause fra undervisningen.

Christel Petersen tilføjer:

“Jeg plejer at sige, at det, eleverne kender, kan de drømme om – men de kan ikke drømme om noget, de ikke kender til. Ud over den faglige viden får eleverne en indsigt i nogle faglige identiteter med psykologi, som de måske ikke var klar over.”

Givtigt samarbejde
Eleverne Karla Bové Flintager og Lola Gonzales synes, at forløbet med Amalie har givet dem et konkret indblik i den psykologiske del af arbejdet som pædagog eller lærer.

“Det er spændende at følge Amalies udvikling. Selvom det er en fiktiv case, er den jo baseret på virkelige hændelser og udfordringer. Vi ser, hvor stor betydning det har, hvordan man tackler problemer i vuggestuen eller i skolen,” siger Lola Gonzales, der også hæfter sig ved, at der er forskel på pædagogens og pædagogmedhjælperens observationer og handlingsstrategier. 

Karla Bové Flintager vil gerne læse psykologi efter gymnasiet.

“Men der bliver jo kun optaget en så lille del af dem, der søger. Jeg vil gerne arbejde med mennesker, så jeg kan godt se, at pædagog måske også kunne være en mulighed,” siger hun.

Samarbejdet har også givet gymnasielæreren og lektoren fra professionshøjskolen nye indsigter.

“Jeg synes, det har været et meget berigende og givtigt samarbejde, der har åbnet døren til andre faglige perspektiver. Det har været didaktisk interessant at se, hvordan vi har lidt forskelligt fokus på psykologien,” siger Charlotte Rosenstjerne.

“For mig har det været utrolig inspirerende at få faglig kontakt til den virkelige verden, for det kan bidrage til at skabe en vigtig kobling mellem teori og praksis. Det er helt afgørende, at teorien forankres i den virkelige verden, og at undervisningen ikke bliver virkelighedsfjern,” understreger Christel Petersen.

De seneste to år har lærere fra gymnasierne og professionshøjskolen mødtes løbende for at skabe undervisningsforløbet med casen Amalie.

“Det har været vigtigt, at vi alle har kunnet stå inde for materialet. På et tidspunkt syntes jeg for eksempel, at casen var blevet alt for ensidig, og så accepterede de andre, at vi var nødt til at lave nogle justeringer,” fortæller Charlotte Rosenstjerne.

“Man bliver nysgerrig, når nogen mener, at noget ikke passer ind, så vi har haft mange gode faglige drøftelser i forsøget på at nærme os hinanden. Vi har haft et godt samarbejde, som har været meget meningsfyldt og spændende, derfor har vi også lagt mange kræfter i,” siger Christel Petersen.

Drøftelserne har også fået hende til at overveje nogle af de ting, som hun plejer at bruge i psykologiundervisningen.

“Det har været med til at skærpe mit blik for, at noget teori er mere relevant end andet at inddrage i undervisningen. Det har været spændende at dykke ned i nyere og mere praksisnær forskning om emnet,” siger Christel Petersen.

Hun og de andre lærere har været meget opmærksomme på, at forløbet skal være fagligt relevant og overskueligt at bruge i undervisningen, da planen er, at det skal være tilgængeligt for alle gymnasielærere efter projektets afslutning.

“Vi kommer gennem mange vigtige pinde i psykologi C’s læreplan som udviklingspsykologi, kognition, læring, motivation, kommunikation og relationsarbejde,” fortæller Christel Petersen.

Både teorier fra psykologerne Mary Ainsworth, Daniel Stern og John Bowlby bliver nævnt ved dagens modul.

Faglige emner på en ny måde
Ud over tiden så har de svært ved at nævne udfordringer ved forløbet. Det skulle da lige være, at nogle gymnasielærere i starten var lidt usikre på formålet med projektet.

“Hensigten er at åbne gymnasieelevers horisont for, at nogle af vores uddannelser indeholder nogle af de fag, som interesserer dem,” siger Charlotte Rosenstjerne.

“I bund og grund handler det om at give eleverne de bedste betingelser for at vælge uddannelse, samtidig med at de kommer igennem flere faglige emner på en ny og praksisnær måde,” siger Christel Petersen.

Tilbage til undervisningen slutter modulet af med en såkaldt dialogcirkel, hvor eleverne skal føre ordet.

“Det er for at bringe jeres erfaringer, holdninger og viden i spil med udgangspunkt i jeres drøftelser fra grupperne. Det kan godt være, at man sidder og tænker over noget, som man ikke har et begreb eller en teori for, men det er stadig okay at sige. Så kan det være, I sammen kan finde frem til det,” siger Christel Petersen og trækker sig ud af cirklen.

En elev tager lidt tøvende ordet, men da først stilheden er brudt, kommer flere elever på banen.

“Det må ikke være lærerstyret, så jeg skal virkelig øve mig i ikke at sige noget, selvom jeg har vildt meget lyst til at anerkende dem, når de siger noget godt,” hvisker Christel Petersen.