Artikel
Mattias Tesfaye på trods af højere adgangskrav: ”Karakterræset bliver mindre”
mattias-tesfaye-Reform-8.-oktober-aspect-ratio-348-234

Børne- og undervisningnminister Mattias Tesfaye (S) præsenterede i dag et udspil til en reform af ungdomsudannelserne.

Mattias Tesfaye på trods af højere adgangskrav: ”Karakterræset bliver mindre”

Alle unge, som har bestået folkeskolen, har ret til at begynde på den nye epx. Mattias Tesfaye afviser dog, at regeringen skaber A- og B-gymnasier.

Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Johan Rasmussen

Nu skal alle unge have ret til at gå i gymnasiet. Regeringen har i dag præsenteret en helt ny gymnasial uddannelse, og alle unge, som har bestået grundskolen, skal have adgang til epx.

Samtidig bliver det markant sværere at komme ind på stx og hhx, da eleverne skal opnå et karaktergennemsnit på 6 i både standpunktskarakterer og de lovbundne prøver for at komme ind.

Mattias Tesfaye, som i dag præsenterede den nye epx-uddannelse på et pressemøde på professionshøjskolen Absalon i Trekroner, afviste flere gange, at regeringen dermed skaber a- og b-gymnasier.

”Jeg tror ikke, at oldtidskundskab er grunden til at mange unge vælger stx. Jeg tror, de vælger det på grund af ungdomsmiljøet, venner og kortere transporttid,” sagde han blandt andet på pressemødet.

Her præsenterede uddannelses- og forskningsminister Christine Egelund (M) samtidig et nyt udspil til en reform af professionsuddannelserne, mens økonomiminister Stephanie Lose fra det tredje regeringsparti Venstre supplerede begge ministre.

Mattias Tesfaye argumenterede ligefrem for, at karakterræset bliver mindre med den nye ungdomsuddannelse epx.

Karakterræset i dag opstår jo, fordi adgangsprøven i folkeskolen er adgangsbilletten til gymnasiet.
Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister

”Jeg mener tværtimod, at vi fjerner karakterræset, fordi de unge ikke længere kun står med muligheden for at komme i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse, som det er i dag. Nu har alle unge muligheden for at komme i gymnasiet og være i et ungdomsmiljø,” sagde ministeren.

”Karakterræset i dag opstår jo, fordi adgangsprøven i folkeskolen er adgangsbilletten til gymnasiet, og der sænker vi jo tærsklen til 2 for at komme i gymnasiet,” sagde han.

Efterfølgende anerkendte han dog overfor Gymnasieskolen, at karakterræset er et problem blandt nogle elever. Men det handler mere om, at nogle elever kun er tilfredse med at få 12.

”Det problem ændrer sig ikke ved, om karakterkravet til stx er 4, 5 eller 6.”

Stephanie Lohse supplerede på pressemødet:
”Vi kommer til at ændre hele strukturen for ungdomsuddannelser frem mod 2030, og derfor kan man ikke bare oversætte det ønske om uddannelsesvalg, de unge har i dag, med det de har i 2030,” sagde hun.

”Det er uretfærdigt”
Som Mattias Tesfaye også har gentaget mange gange i det seneste halve år, er den nye reform ifølge ham også et opgør med et ”uretfærdigt uddannelsessystem”.

Og det undlod han heller ikke at understrege på dagens pressemøde.

”Det er kun de elever, som har tilstrækkeligt høje karakterer til at komme i gymnasiet, der har et reelt valg. De andre må vælge en erhvervsuddannelse, hvor de hurtigt skal tage stilling til, om de vil være anlægsgartner eller tømrer, og hvor de har lang transporttid til uddannelsen. Det er åbenlyst uretfærdigt,” sagde ministeren.

Også hhx rammes af karakterkrav
Hhx er blevet en mere populær uddannelse blandt mange unge, og Mattias Tesfaye har gentagne gange rost uddannelsen for at være praksisorienteret. Men nu rammes uddannelsen også af et højere karakterkrav.

Gymnasieskolen spurgte på pressemødet, om der ikke er risiko for, at karakterkravet kan betyde, at for eksempel mindre handelsskoler bliver hårdt ramt af elevnedgang og dermed også svækkes som uddannelsesinstitution.

”Det er meget vigtigt, at vi bevarer en bred dækning af hhx i hele landet. Jeg forestiller mig, at mange af de steder, der i dag har hhx, også vil have epx i fremtiden. Det vil også skabe mere volumen og grundlag for at fastholde de lidt mindre handelsskoler, der ligger flere steder i landet,” lød svaret fra sagde Mattias Tesfaye.

Helt ny elevtype på gymnasiet
Epx bliver en toårig erhvervs- og professionsrettet uddannelse med mulighed for forlængelse til tre år, hvis eleverne for eksempel vil være folkeskolelærer eller sygeplejerske.

Mattias Tesfaye understreger, at det er en gymnasial uddannelse, og eleverne skal som minimum have matematik, dansk og engelsk på gymnasialt C-niveau.

Gymnasierne kommer til at sige goddag til elever, som ikke er så fagligt stærke som normalt.
Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister

Det betyder også, at der i nogle fag er krav om, at lærerne har en universitetsuddannelse.

Men Mattias Tesfaye erkender, at nogle af elevernes faglige niveau er et helt andet, end hvad man er vant til på gymnasierne i dag.

”Gymnasierne kommer til at sige goddag til elever, som ikke er så fagligt stærke som normalt. Men det er jeg sikker på, at gymnasierne er i stand til at løse. Der bliver mere undervisning på c-niveau og mindre Pontoppidan. Vi kommer derfor også til at få brug for en del af de lærere, som i dag underviser i 10. klasse. De bliver også fremtidens gymnasielærere,” siger Mattias Tesfaye.

Det samme gælder for eksempel for sygeplejersker og håndværkere, som skal undervise i nye praksisrettede fag.

Hvem skal undervise?
Det betyder også, at det som udgangspunkt ikke er sikkert, at alle elever på epx bliver undervist af en universitetsuddannet matematik- eller dansklærer. Det er et af de åbne spørgsmål, regeringen også meget gerne vil inddrage sektoren i, sagde Mattias Tesfaye efter pressemødet.

”Der vil være nogle elever, som har bestået folkeskolens afgangsprøve med ikke så høje karakterer, som måske har nogle andre behov for læring,” nævner Mattias Tesfaye som eksempel.

Lavere fagligt niveau for nogle
Regeringen foreslår også, at epx efter to år giver adgang til flere professionsuddannelser for eksempel pædagog eller socialrådgiver. Det betyder også, at nogle unge begynder på professionsuddannelser med en lavere gymnasial faglighed, end de har i dag, når de afslutter hf.

”Det korte svar er ja,” lød det fra Mattias Tesfaye på spørgsmålet om, hvorvidt eksempelvis pædagogstuderende i fremtiden vil stå med en lavere faglighed i fremtiden sammenlignet med nutidens hf-studenter.

”Men eleverne vil have det faglige niveau, der skal til for at komme ind på den videregående uddannelse, de skal ind på,” fortsatte han.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler mener, det er en stor fejl at hæve karakterkravet til gymnasiet:

”Danmark er allerede uddannelsesmæssigt skævvredet og bliver det endnu mere med et forhøjet karakterkrav. Drenge og unge fra uddannelsesfremmede hjem vil særligt blive udelukket,” siger han blandt andet.

Læs interview om reformen med Tomas Kepler i morgen.

Få et overblik af hele regeringens udspil blandt andet også om htx og hf-enkeltfag: Her er regeringens nye plan for gymnasiet

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater