Matematiklærerne: Udspil kan skrumpe gymnasiet

Regeringens udspil om gymnasierne vil nok få nogle elever til at tænke sig om en ekstra gang, inden de søger ind på gymnasiet.

Det mener formanden for Matematiklærerforeningen, Morten Olesen.

”Udspillet vil formentlig betyde et skrumpet gymnasium,” siger han, efter han har læst udspillet fra regeringen.

Hvis det står til regeringen, forsvinder ABC-studieretningerne, og den eneste ABB-studieretning på stx bliver matematik A, fysik B og kemi B. Desuden skal alle elever have matematik på B-niveau, med mindre de vælger en sproglig studieretning med mindst tre sprogfag – og mindst to af dem på A-niveau – eller en kunstnerisk studieretning.

Morten Olesen har tidligere sagt til gymnasieskolen.dk, at ikke alle elever i gymnasiet har kompetencerne til at have matematik på B-niveau, og blandt andet derfor mener han, at regeringens udspil vil betyde, at nogle elever vil vælge stx fra i fremtiden. Men han understreger, at det ikke kun skyldes matematik, men også fordi regeringens udspil betyder en generel faglig styrkelse af studieretningerne, hvor matematik B er bundet til to andre fag på A-niveau.

”Der vil være nogle grupper af elever, som ikke kan magte niveauet, og derfor er det væsentligt, at vejledningen af eleverne er god, så de træffer et rigtigt uddannelsesvalg fra begyndelsen,” siger Morten Olesen.

Han mener, at ændringerne kan få flere elever til vælge hf eller eventuelt den forholdsvis nye erhvervsuddannelse eux.

Mange har matematik B i forvejen
Ifølge tal fra Undervisningsministeriet havde 79 procent af stx-eleverne sidste år matematik på mindst B-niveau, og det tal skal endnu højere op, hvis det står til regeringen.

På et pressemøde, som undervisningsminister Christine Antorini (S) holdt efter præsentationen af regeringens udspil, sagde hun:

”Vi synes, det er vigtigt, at vi giver eleverne en så høj faglighed med, når de bliver studenter, og at de har en bred vifte af muligheder for at tage en videregående uddannelse.”

Der er dog stadig mange videregående uddannelser – for eksempel professionsuddannelser, som ikke har matematik B som adgangskrav.

Undervisningsministeren vil ikke vurdere om, opstramningen af studieretningerne vil betyde, at færre elever vælger at gå i gymnasiet.

Hun svarede dog, at de unge, som ikke ønsker eller har kompetencerne til matematik på B-niveau, har muligheden for at begynde på hf, hvor kravene vil være anderledes.

Gymnasiet skal uddanne bredt
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, er generelt tilfreds med, at studieretningerne bliver styrket, og at de gymnasiale uddannelsers profiler bliver tydeligere i regeringens udspil.

Hun mener dog, at udspillet i for høj grad lægger op til, at gymnasiet tones til at være en ungdomsuddannelse for de lange videregående uddannelser. Hun hæfter sig ved, at kravet om matematik på ikke kun B-niveau, men i mange tilfælde A-niveau fylder rigtig meget. Ud af de 12 overordnede studieretninger på stx, som regeringen lægger op i forslaget, har syv af dem matematik på A-niveau.

”Der er en tendens til, at man ikke ser, at vi faktisk uddanner bredere end kun til de lange videregående uddannelser. Vi skal også studieforberede de unge til de kortere og mellemlange videregående uddannelser. Jeg er ikke sikker på, at det for dem er så fornuftigt at bruge kræfterne på matematik på B- og A-niveau,” siger Annette Nordstrøm Hansen. 

Ikke bekymret
Anne Birgitte Rasmussen er formand for den tidligere rektorforening, som nu har skiftet navn til Danske Gymnasier.

Hun mener ikke, at afskaffelsen af ABC-studieretninger og krav om matematik B vil betyde færre elever i gymnasiet.

”Den nye struktur vil betyde, at eleverne får yderligere faglig fordybning, og at der bliver bedre samspil mellem fagene i deres studieretning. Det vil være en fordel for eleverne, så jeg tror ikke, at vi får færre elever på gymnasiet,” siger hun.