Maskulinitets­idealer kan være mandlige elevers kryptonit

Denne problematik udløste naturligvis en række spørgsmål. For hvad er maskulinitet egentligt? Hvordan opfatter de mandlige gymnasieelever overhovedet maskulinitet? Og kan en mandlig elev både være en maskulin og fagligt dygtig elev? Alle disse spørgsmål undersøgte jeg i mit speciale ved at interviewe otte mandlige htx-elever fra Midtjylland om deres forhold til maskulinitet og skolen.

Og her stod det meget klart, hvilken type mand drengene forbinder med maskulinitet. Da de mandlige elever skulle vurdere de maskuline værdier, var det nemlig ikke ord som ‘flid’ og ‘intelligens’, der lå først for. I stedet var det værdier som ’lederskab’ og ’selvsikkerhed’, som de slog ned på. Tænk her på forretningsmanden Jesper Buch, som de mandlige elever i høj grad anså som indbegrebet af maskulinitet. Dette fordi, han ’arbejder hårdt’, ’er god til at få sagt hvad han mener’ og ’er succesfuld’. Derudover fyldte det fysiske også en hel del i de mandlige elevers forståelse af maskulinitet. En rigtig mand er ’høj’, ’stærk’, ’bredskuldret’ og ’har hår på brystet’. Derudover skal han også være god til sport, fordi ’rigtige mænd dyrker meget sport’. Alle kender vist nok typen – og hvis du mangler et billede, kan du bare søge efter et af spillerne på det danske herrelandshold i håndbold.

‘Feminint’ at gå op i gymnasiet
Men der hvor maskulinitet især kom til udtryk for de mandlige elever, var paradoksalt nok, når de snakkede om alt det, maskulinitet ikke var. Her gjorde de det nemlig klart, at modsætningen af det maskuline er det feminine. Og det var her, at de mandlige elever virkelig afslørede, at deres egen opfattelse af maskulinitet kan påvirke deres indlæring. Alle de værdier, som vi normalt forbinder med en dygtig elev, der får gode karakterer, blev nemlig vurderet som værende feminine af eleverne. Eksempelvis tilkendegav syv af de mandlige elever, at det var direkte ’feminint’ at gå op i gymnasiet. Eller som en af eleverne sagde i interviewet: “I gymnasiet har vi jo skolepigerne og fodbolddrengene”.

Denne opfattelse bør måske ikke komme som den store overraskelse, når man tænker på, at gymnasiet i stigende grad er blevet en feminin arena. Tænk blot på, hvor stort et fænomen udtrykket ’12-tals piger’ er blevet inden for det seneste årti. Derfor er det heller ikke overraskende, at disse mandlige elever ikke mener, at det er særlig maskulint at gå op i skolen. Faktisk sagde en af de mandlige elever det meget klart: ”Jeg tror dybt seriøst ikke, at det er særlig mange, der synes, at det er maskulint at lægge så meget i skolen”.

De mandlige elever gjorde det klart, at det i stedet kunne anses for at være ’nørdet’ at gå op i skolen, hvilket introducerer et helt tredje begreb: den emaskulerede mandlige elev. Det er altså ikke eftertragtet for de mandlige elever at gøre en for stor faglig indsats i gymnasiet og gå for meget op i, hvad læreren tænker, for så bliver man en stemplet som en ’nørd’. Og det er naturligvis de færreste elever i den sårbare gymnasiealder, der vil stemples som klassens nørd.

Den naturligt dygtige elev
Men findes der så ikke eksempler på, at mandlige gymnasieelever godt kan klare sig godt fagligt uden at miste deres maskulinitet? Jo, og det gjorde de mandlige elever også klart, da jeg interviewede dem. Men det kræver noget særligt, fortalte de. Denne type mandlige elev skal nemlig være naturligt dygtig. Du ved, ham som kan score et 10- eller 12-tal til eksamenen uden at have brugt oceaner af tid på at læse op. Det er ham, som altid kan svare på lærerens spørgsmål, selvom han ikke har læst lektier. Det er ham, som går meget op i sport, men som stadigvæk kommer ud med et godt snit.De mandlige elever fremhævede, at det vigtigste er, at han ikke aktivt forsøger at få et godt snit. Han må godt få 10 eller 12 til eksamen, men det skal være fordi han er så naturlig dygtig, at han ikke har behov for at læse op til eksamenen. Han må godt svare rigtigt på lærerens spørgsmål, men han skal ikke selv melde sig. Ifølge de mandlige elever handler det om, at man godt kan være maskulin, hvis man en ‘naturlig god elev’. Men så snart man begynder at prøve at få gode karakterer, så begynder ens adfærd at afspejle den adfærd, som pigerne har. Ergo noget feminint.

Hvorfor er det et problem?
Min ydmyge undersøgelse viser altså, at der kan være en sammenhæng mellem mandlige elevers opfattelse af maskulinitetsidealer og deres underpræstation i gymnasiet. Men så kan man jo spørge sig selv: Er det her overhovedet et problem?

Det vil der sikkert være modstridende holdninger til. Spørger man mig, så er jeg slet ikke i tvivl. Naturligvis er det et problem, hvis mandlige elever spænder ben for deres egen læring. Det danske uddannelsessystem er nemlig bygget op omkring den grundidé, at alle børn og unge – uanset køn – skal have lige muligheder for at opnå deres fulde akademiske potentiale.

Et budskab, der blev gentaget af Børne- og Undervisningsministeriet så sent som i 2022. Derfor er det naturligvis også de voksnes – undervisernes og politikernes – ansvar at sørge for, at der er fokus på alle de områder, som kan være en kæp i hjulet på denne målsætning.

Jeg er naturligvis godt klar over, at min undersøgelse ikke kan anses for at være repræsentativ for alle mandlige elever på samtlige gymnasier i Danmark. Undersøgelsen indeholder kun et begrænset antal interviewpersoner, og jeg har heller ikke flere års undervisningserfaring. Men jeg er overbevist om, at man alt for længe har haltet efter i Danmark, når det kommer til at undersøge, hvorvidt maskulinitetsidealer kan være en del af denne problematik. I Sverige har man eksempelvis allerede forsket i det, og her viser resultater, at der eksisterer en sammenhæng mellem, hvordan mandlige elever opfatter maskulinitet, og hvordan de agerer som elever.

Jeg synes personligt, at det er et ufatteligt vigtigt emne, og vi skylder vores unge mænd at undersøge dette fænomen til bunds. Vi ved i forvejen, at mænd er overrepræsenteret i en lang række ubehagelige statistikker om blandt andet ensomhed og selvmord. Vi ved også, at for få mænd går til læge. Vi ved, at en stor del af forskningen peger i retning af, at både samfundets og den enkeltes opfattelse af maskulinitet spiller en faktor i ovenstående statistikker. Så hvorfor skulle det samme ikke kunne gøre sig gældende, når vi taler om drenges akademiske underpræstationer?

Jeg håber, at dette fænomen fremover vil blive undersøgt på et større plan, så vi rent faktisk kan konkludere noget mere generelt. Og hvis det viser sig, at jeg har ret i min tese, så håber jeg, at man fra politisk side vil prioritere at udarbejde handleplaner for, hvordan vi kommer problemet til livs. Vi skal møde de unge mænd i øjenhøjde og åbne op for en ny samtale om, hvad maskulinitet egentlig er. For selvfølgelig kan man være maskulin, selvom man går op i skolen. Det tror jeg i øvrigt også, at Jesper Buch synes. Og det ved vi voksne mennesker. Det er på tide, at vi tager ansvar og lærer dette til vores unge mænd også, så vi ikke bare fortsætter med at tabe dem på gulvet i uddannelsessystemet.