Mange studenter får ingen videregående uddannelse

Selvom formålet med gymnasiet er at forberede eleverne til videre studier, ender mange uden en videregående uddannelse. Det viser en ny undersøgelse, som tænketanken DEA har lavet.

DEA har fulgt de godt 30.000 elever, der forlod en gymnasial uddannelse med huen på hovedet i juni 2000. 10 år senere havde næsten hver femte af dem (16 procent) endnu ikke færdiggjort en videregående uddannelse.

En del af de 16 procent var i 2010 stadig i gang med en uddannelse, men hele 10 procent var ikke længere i uddannelsessystemet. De fleste af dem har dermed kun udsigt til et af de ufaglærte job, der bliver færre af.    

Undersøgelsen viser, at det især er mændene, der går i stå. Over halvdelen (56 procent) af dem, der aldrig har fuldført og ikke er i gang med en videregående uddannelse, er mænd. Af hele studenterårgang 2000 udgør mændene kun 42 procent.  

”Det er en bekymrende udvikling. Både for den enkelte, der bliver tabt, og for samfundet,” siger Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i DEA,

Det er især studenter fra hf og hhx, der ikke kommer videre.

Der mangler opfølgning

Resultatet kommer ikke bag på lektor Camilla Hutters, der forsker i unge og videregående uddannelser på Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet. Hun lavede sidste år en undersøgelse af de unges uddannelsesvalg efter gymnasiet. Her var tendensen den samme: 37 procent af drengene, der blev student i sommeren 2006, var ikke i gang med en videregående uddannelse tre år efter. Tilsvarende var 29 procent af pigerne ikke gået i gang med at læse videre. 

”I overgangen fra gymnasiet til de videregående uddannelser mangler der en koordineret, opfølgende vejledningsindsats. Vejlederne fra Studievalg-centrene skal man selv henvende sig til, og vejlederne fra gymnasierne har ikke ansvar for at følge op på tidligere elever. Det gør, at nogle forsvinder ud af systemet,” siger Camilla Hutters. 

Det er de syv regionale Studievalg-centre, der har ansvaret for at vejlede gymnasieeleverne om videregående uddannelser.

Har kun søgt én gang

Undersøgelsen fra DEA viser desuden, at blandt de 10 procent, der aldrig er kommet videre, har de fleste forsøgt at komme ind på en videregående uddannelse. Men hele 86 procent har blot søgt én enkelt gang og fået afslag. Hele 70 procent har søgt ind på en lang videregående uddannelse, 20 procent har søgt ind på en mellemlang videregående uddannelse og blot 3 procent har søgt en kort erhvervsakademiuddannelse. 

Stina Vrang Elias fra DEA mener, at der er brug for bedre vejledning i gymnasiet.

”Når rigtig mange tager en gymnasial uddannelse, er det jo ikke dem alle, der skal have en lang videregående uddannelse. De unge skal gøres mere opmærksomme på alle de andre uddannelsesmuligheder, der er,” siger hun.  

Camilla Hutters er enig i, at både gymnasierne og Studievalg-centrene skal blive bedre til at gøre eleverne bekendte med de mellemlange og korte videregående uddannelser. Desuden skal eleverne have hjælp til at afklare deres studievalg på andre måder, end de får i dag.  

”Studievalg-centrenes kollektive arrangementer om optagelsesregler og strukturen i det videregående uddannelsessystem er ikke nok,” siger Camilla Hutters, der foreslår, at der bliver indført studie- og erhvervspraktik i gymnasiet.

”Det kan sagtens være en del af undervisningen og vil kunne give de unge en helt anden form for afklaring,” siger hun.

De nyeste tal fra den såkaldte elevtrivselsundersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) laver hvert år, viser, at de fleste gymnasieelever overvejer at tage en lang videregående uddannelse.