Mange ”måske egnede” bliver studenter

Gymnasierne har fået kritik for at optage for mange unge, som vurderes til at være ”ikke uddannelsesparate”. Nu viser nye tal fra gymnasierne, at der trods alt er mange af de ”ikke uddannelsesparate”, som alligevel bliver studenter.

Gymnasieskolernes Rektorforening har lavet en rundspørge blandt gymnasierne, som viser, at 64 procent af de elever, som i 2009 blev vurderet til at være ”måske egnede” i disse dage fejrer studentereksamen.

I 2010 gik man væk fra betegnelsen egnet, måske egnet eller ikke egnet og erstattede den med vurderingen uddannelsesparat eller ikke uddannelsesparat.

Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen mener, at tallene viser, at gymnasierne ikke bare ukritisk optager for mange elever.

”Tallene viser, at uddannelsesvejlederne i mange tilfælde tager fejl, når de vurderer, at elever ikke er uddannelsesparate. For de 64 procent, som bliver studenter i år, havde et afslag på at komme gymnasiet været helt forkert,” siger Jens Boe Nielsen.

Kan blive bedre
Når det er sagt, understreger formanden, at han ikke er tilfreds med, at 36 procent ikke er blevet studenter i år.

”Nej, målet er, at alle skal gennemføre. Hver gang en falder fra, har det været spild af tid for vedkommende,” siger Jens Boe Nielsen.

Han peger på, at de 64 procent skal sammenlignes med, at 80 procent af de unge, som begynder på stx bliver studenter tre år efter. I følge tal fra rektorforeningen bliver fire procent færdige et år senere, 10 procent gennemfører en anden ungdomsuddannelse, mens seks procent ikke tager en uddannelse.

”Vi har strammet op og optager i år færre ”ikke uddannelsesparate” elever, end vi gjorde sidste år. Jeg tror, at tallene for de elever, der gennemfører, bliver endnu højere om tre år,” siger Jens Boe Nielsen.

Dårlige karakterer
Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at gymnasierne i år har optaget 43 procent af de elever, som er blevet vurderet ”ikke uddannelsesparate” af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Afdelingsleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning i København Jørgen Christensen mener, at 43 procent virker som et højt tal. Også selv om 64 procent af de ”måske egnede” fra 2009 er blevet studenter.

”Det overrasker mig, at tallet er så højt. Men det er svært at sammenligne tallene, da der kom en ny uddannelsesvejledning i 2010. Den nye vurdering er skrappere end den gamle,” siger Jørgen Christensen.

Han undrer sig over, at gymnasierne vurderer, at så mange af de ”ikke uddannelsesparate” er klar til at begynde i gymnasiet.

”Når en elev har dårlige karakterer i hovedfagene – dansk, matematik, engelsk – vurderer vi sammen med grundskolen, at det er en god idé at eleven kommer op på et niveau, hvor han kan klare sig fagligt i gymnasiet. Det kan være ved at gå i 10 klasse,” siger Jørgen Christensen, som understreger, at vurderingen ”ikke uddannelsesparat” ikke betyder, at den unge ikke kan tage en gymnasial uddannelse. Vejlederne vurderer, at den unge ikke er parat til at begynde i gymnasiet samme år.

46 stx-gymnasier har svaret på Gymnasieskolernes Rektorforenings rundspørge.