Mange lærere er i tvivl: Hvad sker der med mit job?

Får vores skole epx? Skal vi fusionere? Mister vi elever? Er der brug for mit fag i fremtiden?

Den største reform af gymnasieområdet i mange år er vedtaget, og nu er brikkerne til fremtidens uddannelsespuslespil frit svævende i luften. Hf, eux og 10. klasse bliver nedlagt, en ekspertgruppe skal komme med bud på fremtiden for htx, og adgangskravet til gymnasiet hæves.

Mange lærere stiller nu spørgsmål til deres fremtidige jobmuligheder. Det mærker man i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

”Vi oplever en stigende efterspørgsel på kompetenceudvikling, karriererådgivning og kurser i at skrive ansøgninger. Lærerne vil gerne være på forkant og sikre sig, at de har de nødvendige kvalifikationer til at skifte spor, hvis det bliver nødvendigt,” siger konsulent i GL Sine Rønberg, som blandt andet arbejder med karriererådgivning.

Der er tre tendenser i lærernes bekymringer, fortæller hun. Først og fremmest er der en jobusikkerhed, og hvad det indebærer af tanker om økonomi, tryghed og fremtidig karriere. Andre bekymrer sig også om den uddannelse, de arbejder på og har brugt mange kræfter på, som for eksempel hf på VUC og htx.

”Og så er der også en bekymring for ens skoles fremtid. Man har lagt blod, sved og tårer i at lave et stærkt uddannelsestilbud til eleverne, og nu spørger man sig selv, om det bare ryger ud med badevandet,” siger Sine Rønberg.

Stress og hjerte-kar-sygdomme
Bekymring om ens job og forandringer i arbejdslivet kan være belastende for den enkelte. Det forklarer Johan Simonsen Abildgaard, som er lektor i arbejds- og organisationspsykolog på CBS og ekspert i forandringer på arbejdspladser.

”Når medarbejdere i lang tid ikke ved, om de har et job om få år, eller hvordan deres arbejdsforhold ændrer sig, kan det føre til øget stress, mistrivsel og i sidste ende sygefravær,” siger Johan Simonsen Abildgaard og henviser til flere forskningsresultater – blandt andet et finsk studie, som har påvist en øget forekomst af dødsfald på grund af hjerte-kar-sygdomme hos medarbejdere udsat for store forandringer på deres arbejdsplads.

Han peger på, at med de store strukturelle forandringer, som den aktuelle reform medfører, hvor både uddannelser nedlægges, og adgangskravene til gymnasiet ændres, bliver arbejdssituationen pludselig langt mere uforudsigelig.

”Jobusikkerhed kan have alvorlige konsekvenser, hvis den ikke håndteres proaktivt. Hvis vi ønsker en stabil lærergruppe, er det afgørende at anerkende usikkerheden hos medarbejderne og handle på den i tide. Usikkerhed kan også skabe en negativ spiral, hvor medarbejdere, der føler sig truet, søger væk, og arbejdsbyrden dermed vokser for dem, der bliver tilbage.”

Kommunikation er afgørende
Johan Simonsen Abildgaard peger på, at kommunikation på den enkelte skole er meget afgørende for at håndtere usikkerheden blandt lærerne.

”Lærerne kan have mange forestillinger om fusioner, virksomhedsoverdragelser og fremtiden for deres job. Det er vigtigt, at ledelsen siger så meget som muligt. Hvis de ikke ved noget, skal de sige det og så nævne, at de siger noget, så snart de ved noget mere. Hvis ledelsen ikke håndterer en forandringsproces ordentligt, kan situationen løbe løbsk med rygtedannelser og endnu mere usikkerhed,” siger han.

Sine Rønberg er enig.

”Det er afgørende, at skolerne kommunikerer åbent og løbende om, hvad der kommer til at ske. Vi ser allerede nu, at nogle skoler tager deres ansvar over for lærerne på sig. Både med åben og tydelig kommunikation om reformen og ved at have en dialog med lærerne om deres muligheder, kompetenceudvikling og så videre,” siger Sine Rønberg.

Risiko for at miste lærere
Hun understreger dog også, at det er vigtigt, at skolerne, sektoren og politikerne giver lærerne mulighed for at forberede sig til de forandringer, som kommer.

”Der bør være en forpligtelse fra både skolernes og politikernes side til at sikre, at lærerne får mulighed for at udvikle deres kompetencer, så de kan bevæge sig over i nye undervisningsområder eller funktioner,” siger Sine Rønberg og fortsætter:

”Hvis der ikke er klare strategier for, hvordan overgangen håndteres, risikerer vi at miste en stor del af de erfarne lærere, hvilket vil få langsigtede konsekvenser for kvaliteten i undervisningen og for epx’ mulighed for at blive en succes.”

Prøver at finde ro
Zita Bilgrav Jakobsen er tillidsrepræsentant på Randers HF & VUC. Her har reformen skabt en uvis fremtid for institutionen, men den generelle stemning er mere præget af håb end håbløshed, fortæller hun.

”Vi finder en ro i, at vi har mange kompetencer, og at vi har en bred målgruppe af unge og voksne og eksempelvis sårbare elever, som også skal have uddannelse i fremtiden. Vores ledelse har også fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling, så vi kan spille os selv endnu bedre,” siger Zita Bilgrav Jakobsen.

Lige nu er det usikkert, hvad den politiske aftale om den nye epx vil betyde for institutionen.

”Vi venter på, at indholdet i den nye uddannelse bliver udfoldet, og at vores rammer bliver mere konkrete. Indtil da er det svært at gøre så meget,” siger Zita Bilgrav Jakobsen.

Selvom der er optimisme på skolen, er der også flere lærere, som er bekymrede over udviklingen, fortæller Zita Bilgrav Jakobsen.

”Nogle er bekymrede for, om der bliver brug for deres konkrete fag i den nye uddannelse. Andre er bekymrede over, at de har en alder, hvor de måske har svært ved at finde et nyt job, hvis det bliver nødvendigt,” siger hun.