Mange erhvervsskoler ønsker at uddanne hf-elever

Mange erhvervsskoler ønsker at få hf-uddannelsen under deres tag. Med den nye gymnasiereform er der åbnet for en uventet konkurrence om fremtidens hf mellem de nuværende udbydere og nye skoler på markedet.

I alle fem regioner ønsker erhvervsskoler at udbyde hf. Nogle skoler har skrevet konkrete ansøgninger om at udbyde hf i år eller til næste skoleår, og et ukendt antal skoler går med overvejelser om at lægge billet ind på at udbyde hf.

Det viser en rundringning, som gymnasieskolen.dk har lavet til de fem regioner.

Ifølge gymnasieskolen.dk’s optælling er der lige nu konkrete ønsker fra erhvervsskoler om at placere hf-uddannelsen på mindst 21 adresser rundt om i landet – men interessen er større end det, lyder det fra regionerne.

I år er det dog ifølge gymnasieskolen.dk’s oplysninger kun én erhvervsskole, som byder hf-elever velkommen efter sommerferien – nemlig på uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg.
Resten har fået afslag på deres ansøgning i den respektive region eller søger først til skoleåret 2018/19.

I hovedstaden anbefaler administrationen i regionen allerede nu, at ansøgninger fra erhvervsskoler om at udbyde hf i 2018/19 afvises. Der er dog ikke truffet en endelig politisk beslutning i sagen.

Optimistisk direktør
Direktør på uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg Peter Amstrup, som også er formand for Danske Erhvervsskoler og -gymnasier Lederne, tror dog på, at hf på erhvervsskoler har en fremtid.

“Jeg forventer bestemt, at flere skoler vil søge til næste år. Med de professionsrettede hf-pakker er det meget oplagt, at erhvervsskolerne udbyder hf – især inden for det sundhedsfaglige, merkantile og tekniske,” siger Peter Amstrup.

Med den nye gymnasiereform blev hf-uddannelsen ændret i en mere “praksisorienteret toning”, og skolerne skal oprette fagpakker, som retter sig mod korte videregående uddannelser. Fagpakker kan for eksempel være inden for finansøkonomi, teknik, sundhed og undervisning.

Minister er imod
Den kobling har fået flere erhvervsskoler til at se mulighederne i hf.

I første omgang bliver det op ad bakke for erhvervsskolerne at få lov til at udbyde hf. Det er nemlig i sidste ende undervisningsminister Merete Riisager (LA), som skal stikke tommelfingeren i vejret, hvis nye skoler skal udbyde hf.  

”Som udgangspunkt mener jeg ikke, at erhvervsuddannelserne skal udbyde hf, for hf skal ikke gå hen og blive forberedelse til en erhvervsuddannelse. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor det giver mening,” skriver undervisningsminister Merete Riisager til gymnasieskolen.dk.

Ansøgningerne fortsætter
Det får dog ikke erhvervsskolerne til at ændre deres ambition om at udbyde hf i fremtiden.

“Jeg synes, det giver lige så god mening at have hf liggende på en skole med hhx og htx, som det gør på en skole med stx. Og vi vil fortsat opfordre erhvervsskolerne til at søge om at udbyde hf,” siger Peter Amstrup.

Efter sommerferien kan elever søge ind på hf direkte efter 9. klasse. Flere erhvervsskoler frygter direkte, at den “detalje” vil koste dem elever – måske ikke allerede i dette skoleår, men på sigt, når “nyheden” om hf efter 9. klasse bundfælder sig hos de unge.

Erhvervsskolerne er især bange for, at den nye hurtige vej gennem hf vil koste ansøgere til eux-uddannelsen – erhvervsuddannelsen, som giver studiekompetencer på niveau med hf.

“Eleverne kan med en hf komme ind på de samme videregående uddannelser som med en eux. Hf tager to år, eux tager fire år, så skulle det være mærkeligt, at der ikke er elever, som efter 9. klasse tænker, at de hellere vil tage en hf,” siger Peter Amstrup.

Konkurrencehensyn
Next, som er en stor uddannelsesinstitution i København med både gymnasier og erhvervsuddannelser, ønsker også at udbyde hf på fire skoler, som den i dag udbyder erhvervsuddannelser og hhx og htx.

Daniel Blum, som er uddannelsesdirektør på Next, bekræfter, at institutionen frygter at miste elever på grund af det nye hf.

“Eux’en bliver klemt af hf, og derfor ønsker vi at have begge dele. Det er også af konkurrencehensyn, vi ønsker at udbyde hf,” siger han.

Men første og fremmest begrunder Daniel Blum ansøgningen fra Next med, at han mener, at fagpakker og det praksisnære i det nye hf vil passe godt til erhvervsskolerne.

Den store københavnske uddannelsesinstitution Niels Brock har også søgt om at udbyde hf.
Ifølge skolen vil det være oplagt at oprette et hf med fagpakker orienteret mod merkantile korte videregående uddannelser som for eksempel markedsføringsøkonom eller finansøkonomi. I forvejen har Niels Brock et studiemiljø for de helt unge,  som det nye hf nu bliver målrettet mod, lyder det fra skolen.

Danske gymnasier: Dårlig idé
Danske Gymnasier, som repræsenterer de almene gymnasier og hf, er stor modstander af, at erhvervsskoler skal udbyde hf.

“Vi vil gerne slå fast, at hf er en almen gymnasial uddannelse, som ikke hører hjemme på erhvervsskolerne,” siger formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun understreger, at hf med den nye reform er professionsrettet for eksempel mod sundhed eller teknik, men ifølge hende betyder det ikke, at hf skal være erhvervsrettet, som en erhvervsuddannelse er.

“Jeg mener, erhvervsskolerne har en forkert forståelse af, hvad det nye hf er,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Danske Gymnasier lavede for få uger siden en stor annoncekampagne om den nye hf-uddannelse i flere dagblade. Ifølge Danske Gymnasier handlede kampagnen også om at gøre det klart, at hf fortsat skal ligge på de danske gymnasier.