Liste 2 får ny spidskandidat

Der var sådan set foretaget et veludført generationsskifte på Liste 2 i forbindelse med sidste hovedbestyrelsesvalg for tre et halvt år siden. Rutinerede Sigrid Jørgensen, der i en årrække stod i spidsen for listen og som har siddet i hovedbestyrelsen i mere end 20 år og beklædt en række tunge poster – også i AC og pensionskassen – overlod roret til unge Asger Boe Wille. Han har i den seneste periode spillet en central rolle i GL’s hovedbestyrelse som både en del af formandskabet og på den i overenskomstøjemed ret så vigtige post i det akademiske forhandlingsfællesskab AC’s bestyrelse. Asger Wille var, med sin begavelse og sit vindende væsen, af mange nok også anset for potentielt formandsmateriale engang i fremtiden.

Asger Wille har af først og fremmest personlige årsager imidlertid valgt ikke at genopstille. Ny mand ved roret i Liste 2 er således den 59-årige tysk-, fransk- og mediefagslærer Mikael Busch, der nu har tre valgperioder i GL’s hovedbestyrelse bag sig.

Mikael Busch er for mange nok kendt som dels forfatter af historiske og dokumentariske bøger, dels som klummeskriver og debattør i dagspressen og på sociale medier – med en særdeles skarp pen i forhold til ting, han ikke bryder sig om. Til tider sågar også i opposition til GL’s politiske linje, som han paradoksalt nok har været medansvarlig for som hovedbestyrelsesmedlem.

Hvordan ser du dig selv i en ny rolle som listefører, hvor du vel skal favne lidt bredere?
”Jeg er helt sikkert en anden person end Asger Wille, der har gjort det glimrende i front for Liste 2. Jeg er nok lidt mere kantet, men vil dog mene, at jeg er blevet rundere med årene. Nu har jeg været med her i otte år, så jeg føler mig garvet og har det egentlig ret afslappet med at være spidskandidat for listen. Jeg kan sagtens samarbejde med Tomas Kepler og Anders Frikke,” siger Mikael Busch med henvisning til det nuværende formandskab.

Nu har det jo ikke altid været sådan, at der var to næstformænd. Med fem opstillede lister er der en reel mulighed for, at der kommer en ekstra liste ind, eller at de stemmer i hvert fald kan ændre på den nuværende mandatfordeling – og så kunne man vel godt forestille sig, at ikke alle vil blive tilgodeset i formandskabsperspektiv?
”Det er klart, at meget vil afhænge af stemmefordelingen. Liste 2 har nok ikke så godt fat i TR-kredsløbet. Jeg har dog grundlæggende en god fornemmelse med vores kandidater, hvoraf over halvdelen er helt nye. Men det er jo ikke til at vide, hvad der vil optage folk – det er jeg ret spændt på at se. Men ved nogenlunde status quo efter valget kunne jeg forestille mig en ny, bred konstituering. Det vil være godt for medlemmerne med et bredt formandskab. Asger har været god til at smæde listerne sammen til glæde for medlemmerne.”

Men der har været nogle centrale uenigheder internt på listerne i den seneste valgperiode. Man har nogle gange, hvis man ikke vidste bedre, kunnet sidde med fornemmelsen af, at formandskabet var en selvstændig liste.
”Netop! Jo mere formandskab, jo mere turbulens på listerne. Men jeg må anerkende, at formandskabets stærke samarbejde har været til glæde for medlemmerne,” siger Mikael Busch, der med en bred konstituering også godt kunne se sig selv overtage den plads, der med Asger Willes afgang bliver ledig i AC’s bestyrelse.

”Det kunne jeg godt tænke mig. Det ville være spændende.”

Censur versus åndsfrihed
Mange medlemmer forstår ikke listesystemet og har svært ved at se forskellene på listerne i GL. Det er blandt andet kommet til udtryk på nogle af de seneste repræsentantskabsmøder, hvor der har været forslag fra tillidsrepræsentanter om at sløjfe listerne.

Liste 2 er de senere år af forskellige årsager af og til blevet beskyldt for at være politisk ”højreorienteret” – måske fordi listen blandt andet var begejstret for nogle af den tidligere undervisningsminister Merete Riisagers (LA) tanker om dannelse og faglighed.

Men Liste 2 gør i sit valgoplæg meget ud af at understrege, at der ikke er noget partipolitisk tilhørsforhold eller orientering til nogen af siderne. Det er derfor også vigtigt for Mikael Busch at sige, at han ligefrem er stolt af de første linjer i listens valgudtalelse: ”Liste 2 er hverken højreorienteret eller venstreorienteret. Liste 2 er fagligt orienteret: optaget af lærernes mulighed for at levere god undervisning”.

Det er helt i tråd med den måde, hvorpå GL traditionelt har forsøgt at definere sig udadtil, så på den måde ikke noget odiøst i det. Kigger man på de forskellige listers overordnede valgoplæg, kan det for udenforstående måske også være svært at se forskellene på listerne.

”Det er jo en tilbagevendende diskussion. Er der overhovedet forskel på listerne?” spørger Mikael Busch og peger i samme ombæring på, at der i hvert fald er en helt konkret og aktuel forskel på Liste 2 og de andre: Ønsket om en undersøgelse af omfanget af lærernes selvcensur.

Liste 2 fremsatte sidste år et forslag om en sådan undersøgelse, og der forelå allerede udarbejdede oplæg til en spørgeramme, da et flertal i hovedbestyrelsen valgte at sige nej til undersøgelsen efter en høring af netværksformændene i Lokaludvalget, der ikke mente, at der var tale om et større problem.

Det var ikke noget, der huede Liste 2. Asger Wille har ikke lagt skjul på sin skuffelse, og Mikael Busch mener, at formand Tomas Kepler – selvom denne ifølge Busch har gjort det rigtig godt som formand – har svigtet i sagen.

”Oplægget var en bred undersøgelse af selvcensur i forhold til forskellige niveauer – topledelse, mellemledelse og så videre – ikke kun i forhold til fagligheden og undervisningsmaterialerne. Faktisk så det længe fornuftigt ud, men så ændrede stemningen sig. Så ville formanden have høring i decentrale fora. Så kom det til at handle om Muhamed-tegninger. Nogle blev nok bange for at blive spændt for en politisk vogn, men det kan man jo blive i så mange sammenhænge. Er vi i GL virkelig bange for at se resultatet af en sådan undersøgelse? Jeg synes, det er en umyndiggørelse af medlemmerne som selvstændigt tænkende akademikere. Især med tanke på, hvad der ellers bliver lavet af undersøgelser, medlemmerne ikke er begejstrede for.”

Liste 2 skriver i sin valgudtalelse, at forslaget om en undersøgelse vil blive fremsat igen, når den nye hovedbestyrelse har konstitueret sig.

Hvorfor er det så vigtigt? Netværksformændene, som jo via deres kontakt med alle tillidsrepræsentanterne må formodes at være den gruppe, der har bedst føling med, hvad der sker ude på skolerne, mener jo ikke, der er et reelt problem.
”For det første: Lokaludvalget er ikke direkte medlemsvalgt. Ved medlemmerne egentlig, hvad og hvem det er? For det andet: Jeg tror, virkeligheden er meget forskellig ude på skolerne. Måske er problemet og frygten ikke så stor endda. Lad os da få det undersøgt!”

Det her kom jo i kølvandet på en tilsvarende undersøgelse andetsteds og som følge af trusler mod en lærer på en professionshøjskole, der havde vist Muhamed-tegninger. Nu oplever vi diskussion om kanonisering af tegningerne i folkeskolen, så de kan blive en obligatorisk del af pensum. Ønsker I noget tilsvarende for gymnasiet?
”Nej. Det er vigtigt for os, at vi som lærere ikke påduttes bestemte emner i undervisningen. Min grundlæggende holdning er, at man skal være meget forsigtig med at udpege bestemte emner fra centralt hold. Det skal som udgangspunkt lægges ud til fagpersonerne. Frihed – ikke mindst åndsfrihed – er et helt centralt begreb for Liste 2,” lyder det bestemt fra Mikael Busch.

Væk med selveje og ind med større faglighed
Et andet emne, der optager Liste 2, er ”virksomhedsdriften” af gymnasierne, som risikerer at gå ud over den faglige integritet.

”Gymnasiet som firma er en uheldig måde at anskue det på. Der er alt for meget leflen for lokalområdet,” mener Mikael Busch og citerer fra valgudtalelsen, at de, der bestemmes over, også skal kunne drage dem, der bestemmer, til ansvar. Det er demokratiets grundlag.

”Der er ganske enkelt for mange steder med manglende medindflydelse. Vi vil have reel medindflydelse, for eksempel gennem sammensætningen af bestyrelser.”

I langer ud efter en virksomhedskultur i sektoren. Hvordan skal det ændres? I et realpolitisk perspektiv, vel at mærke.
”Bertel Haarder, der jo stod bag indførelsen af selvejet, har selv erkendt, at det ikke har fungeret som forventet. Stod det til mig, skilte vi os af med selvejet. Er det realpolitisk muligt at gøre noget ved det? Det er et godt spørgsmål.”

Hvilken styreform skal gymnasierne så have?
”Hm, ja, det er jo så det, jeg ikke har det endelige svar på. Vi har diskuteret det her i hovedbestyrelsen og kom frem til forskellige modeller. Jeg kunne godt tænke mig, at regionerne skulle tage sig af det, men så får vi det her problem, at vi skal kæmpe med sundhedsområdet om midlerne, og der risikerer vi at tabe.”

Hvor der på aftale- og overenskomstområdet i Liste 2’s optik trods alt har været fremgang at spore siden den forkætrede OK 13, er der stadig et gevaldigt fagligt efterslæb efter 2005-reformen, mener Mikael Busch.

”Gymnasiet fik et helt andet omdrejningspunkt, da man nedbrød det sproglige versus det matematiske gymnasium. Fagene lider stadig under det og har problemer. Nu handler det om karrierelæring, løfteevne og kompetencer og andre smarte begreber.”

I skriver også i valgudtalelsen, at ungdomsuddannelsernes forskellighed skal respekteres. Kritikere vil måske spørge, om I bare ønsker gamle dage tilbage, selv om verden udvikler sig?

”Det handler om skepsis overfor ting, der svækker fagligheden. Derfor er vi bange for ideen om samme grundforløb på alle ungdomsuddannelser. Der er en tendens i tiden til, at alle skal være håndværkere. Det skal de vel ikke? De forskellige uddannelser kan netop noget forskelligt. Der synes vi, at der for eksempel alt for ofte er tale om en afværgedagsorden fra Danske Gymnasiers (rektorerne, red.) side. Vi mener, at man tværtimod gerne må dyrke en mere faglig tilgang i gymnasiet.”