Lille jobfest på en kedelig baggrund

På gymnasier i Aarhus og i hovedstadsområdet bliver der før sommerferien skrevet under på lidt flere jobkontrakter end normalt. 

Med elevfordelingsaftalen fra sidste år besluttede politikerne, at seks skoler ikke må optage elever til næste år. Den beslutning har skolerne og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) beklaget flere gange.

En positiv sideeffekt er dog, at nuloptaget på de seks skoler betyder flere elever på andre skoler. De flere elever betyder også, at skolerne ansætter flere lærere, viser en lille rundringning, gymnasieskolen.dk har lavet til flere af skolerne.

“Vi har fastansat fire ekstra lærere. Det er selvfølgelig på en lidt træls baggrund,” siger vicerektor på Marselisborg Gymnasium i Aarhus Ulrik Lyng Vestergaard og henviser til de to gymnasier, Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium i Tilst, som ikke får lov til at optage elever til næste år.

“Isoleret set er det altid positivt for en skole at ansætte nye lærere. Det giver en ny energi,” siger Ulrik Lyng Vestergaard.

Marselisborg Gymnasium modtog 430 ansøgere til de fire stillinger, og det fortæller også, at der stadig er stor ledighed blandt gymnasielærere.

Flere lærere i Aarhus
På Aarhus Statsgymnasium begynder 12 1.g-klasser efter sommerferien, mens der i dette skoleår er ni 1.g-klasser.

“Det kan godt lade sig gøre, da vi tidligere har været 31 klasser på skolen, men det er lidt af et spring op,” siger rektor Dorte Fristrup.

Flere elever betyder også flere nye fastansatte på Aarhus Statsgymnasium. Da der samtidig er tre lærere, som går på barselsorlov næste skoleår, skal der også ansættes vikarer.

Dorte Fristrup kan dog endnu ikke sætte et præcist antal på, hvor mange nye ansigter der sidder på lærerværelset efter sommerferien.

Aarhus Katedralskole modtager 11 1.g-klasser til næste år, mens de havde ni nye klasser sidste år, oplyser Region Midtjylland.

De skoler, som ikke optager elever til næste år, bliver økonomisk kompenseret for de tabte taxameterkroner. På den måde er det en reel, men dog beskeden udvidelse af jobmarkedet for gymnasielærere, når de ekstra klasser begynder efter sommerferien, til de bliver studenter tre år senere.

Lille jobfest 
I Region Hovedstaden er det Next Sydkysten i Ishøj, Høje-Taastrup Gymnasium, Hvidovre Gymnasium & HF og Herlev Gymnasium & HF, som bliver ramt af aftalens stop for elevoptag.

Det betyder dog også, at andre gymnasier optager flere elever efter sommerferien, og at flere lærere bliver ansat.

Vestskoven Gymnasium i Albertslund går fra seks 1.g-klasser på stx i dette skoleår til otte nye klasser efter sommerferien. Da der samtidig er ikke færre end 14 lærere, som skal på barsel, og syv lærere skal i gang med pædagogikum til næste år, er der nærmest en mindre jobfest i gang på skolen.

Tre nye lærere er blevet fastansat, og to andre skal ansættes ud over en række barselsvikarer, oplyser rektor Trine Ladekarl Nellemand.

“Det er altid dejligt med flere ansættelser. Vi er mere end fordoblet på fem år, og vi har ansat mange nye. Det betyder, at der er en pionerånd på skolen, og vi skal opdyrke og skabe nye traditioner,” siger rektoren.

Vestskoven Gymnasium – det tidligere Albertslund Gymnasium – er flyttet til en nybygget skole.

De ekstra klasser betyder dog, at der midlertidigt skal opføres en pavillon.

“Så må vi se til næste år, om vi finder en anden løsning. Vi ved ikke, hvor mange elever vi får til næste år med den nye kapacitetsstyring,“ siger Trine Ladekarl Nellemann.

Stor udskiftning
Rektor på Rødovre Gymnasium Peter Ditlev Olsen fortæller, at der er blevet fastansat fem nye lærere, og tre barselsvikariater er blevet besat. Rødovre Gymnasium går fra 10 til 11 1.g-klasser til næste år, men de nye ansættelser skyldes ikke kun den ekstra klasse.

“Det er en af de større udskiftninger af lærere, vi har nu. Vi skal sørge for, at de nye bliver involveret i sociale aktiviteter og bliver godt integreret,” siger Peter Ditlev Olsen.

I hovedsstaden udvider derudover Nørre Gymnasium og Lyngby Gymnasium med en klasse efter sommerferien.

På Lyngby Gymnasium bliver der dog ikke ansat yderligere lærere. Flere lærere har været på nedsat tid, og de vil gerne have flere timer, oplyser rektor Pernille Bogø Bach.

Høj ledighed for gymnasielærere
I de seneste fem år er der forsvundet omkring 1.400 job i gymnasiesektoren, og det har skabt øget ledighed. I dag er cirka 500 af GL’s knap 14.000 medlemmer ledige, og dertil skal lægges et ukendt antal nyuddannede kandidater, som søger gymnasielærerjob, men som endnu ikke er medlem af GL. 

Samtidig er der cirka 1.000 lærere, som er midlertidigt ansat og et stigende antal lærere på deltid. Med andre ord, nye stillinger i sektoren er en mangelvare.

GL: Selvfølgelig skal lærere fastansættes
Formand for GL Tomas Kepler glæder sig da også over, at flere lærere nu bliver fastansat.

“Selvfølgelig skal der ansættes flere lærere på de skoler, som får flere elever,” siger Tomas Kepler, som dog også mener, at de ekstra stillinger kommer på en kedelig baggrund.

“Stod det til os, havde de seks skoler med nuloptag i stedet fået tilført flere elever med det samme,” siger Tomas Kepler.

I år har elevfordelingsaftalen betydet flere ansættelser, men Tomas Kepler peger på, at elevfordelingsaftalen til næste år igen vil rykke rundt på eleverne blandt andet på grund af strammere kapacitetsstyring. Det kan også betyde, at der bliver brug for flere ansatte på nogle skoler og færre på andre skoler.

“Det er vigtigt, at man centralt i ministeriet tager arbejdsgiveransvar for de lærere, som kan blive ramt af elevfordelingensaftalen. Det kan for eksempel være relevant at tale om overdragelse af medarbejdere fra en skole til en anden, outplacementordninger og andre understøttende tiltag til de lærere, som kan blive ramt af den politiske aftale om elevfordeling,” siger Tomas Kepler.