Lighed og kvalitet går hånd i hånd

Flere hundrede repræsentanter fra lærerforeningerne i Education International (EI) er i denne uge samlet i Montreal, Canada.
Anledningen er en slags midtvejskonference i den store etårige Unite for Education-kampagne, der blev skudt i gang på World Teacher's Day i oktober sidste år.

Arrangementets første to dage har dog været en kombineret EI-OECD (international organisation, der arbejder for at fremme uddannelse og sundhed – står bag rapporter som PISA, Education at a Glance etc.) konference, fordi OECD og dens udgivelser spiller en tiltagende central rolle i både uddannelsesdebat og -politik rundt omkring i verden.
Et af emnerne, der blev cirkuleret omkring, var privatisering og markedsgørelse, som OECD flere gange er blevet beskyldt for at promovere i diverse rapporter.

Fred van Leuwen, generalsekretær i EI, filosoferede i sin indledende tale derfor lidt om forholdet til organisationer som OECD.

"Vi relaterer til OECD, ikke som en suppleant, der samler resterne fra bordet op, men som en lige partner. Vi kunne ikke operere på samme måde uden dem, ligesom med UNESCO. Vi har alle en sund vision for uddannelse, som vi arbejder for."

Han kaldte konferencen relevant for alle EI-medlemmer. Kampen mod racisme, homofobi og intolerance har alt med kvalitetsundervisning at gøre, så det handler også om en global kamp for sikkerhed. Samfund kan ikke blive stabile og opnå lighed, sikkerhed og så videre uden en stærk uddannelsessektor med stærke lærere, lød det.

EI ser sig således i stand til at arbejde sammen med autoriteter og organisationer, hvor der er en fælles kamp, men vil ikke gå af vejen for også at lave kampagner imod dem. Ligesom man heller ikke nødvendigvis er enig med OECD, hvilket den seneste PISA-undersøgelse er et eksempel på.

"Vi er sjælen, den genuine stemme fra lærerne og uddannelsesverdenen. Vi kan identificere, hvad kvalitetsuddannelse er, og hvordan man kan arbejde for det. Hvad støtter, og hvad underminerer? Markedsgørelsen underminerer, det behøver vi slet ikke diskutere. Det gør det! Vi sagde det for mange år siden, men spøgelset hjemsøger os igen. Derfor er det vigtigt, at vi står sammen nu! Der er neoliberalistiske og konservative kræfter, der kæmper mod os, men vi er lykkedes med at blive stærkere på mange områder," sagde Fred van Leuwen og nævnte præsentationen af resultaterne fra Unite-kampagnen for FN-generalsekretær Ban Ki Moon senere på året som et kommende vigtigt fixpunkt.

Større konsensus om lighed og kvalitet
OECD var repræsenteret ved Beatriz Pont, senior policy analyst i organisationens generaldirektorat for education and skills.
Et ærefuldt hverv kaldte hun det, for OECD anerkender lærernes store arbejde og engagement, sagde hun som for på forhånd at pacificere en eventuel modvilje – hendes oplæg viste sig dog på mange punkter at høste anerkendende nik i forsamlingen.

"Problematikken omkring lighed er blevet en større og større del af regeringers arbejde, hvad enten de er højre eller venstreorienterede. Der er blevet større konsensus. Der er kommet flere beviser på, hvad der fungerer. Lighed og kvalitet går hånd i hånd, derfor er lighedsspørgsmålet så vigtigt," lød beskeden – som også var den, professor Andy Hargreaves for nylig leverede i Danmark for både gymnasiernes ledelser og Gymnasieskolen.

Mange lande ved bare ikke, hvordan de skal implementere de rette strategier. Disse tager lang tid at implementere, men regeringer arbejder oftest kortsigtet for at indfri valgløfter, forklarede Beatriz Pont og viste den figur, der blandt andet viser, at Danmark er stærk for stærke elever. Vi er, med andre ord, ikke gode til at bryde den negative sociale arv.

"Mange tror, at hvis man har stor lighed, kan man ikke have høj kvalitet, men det er en misforståelse. Det er på langt sigt faktisk dyrere ikke at have høj kvalitet i uddannelsessystemet – det er den vigtigste investering i et samfund!" sagde Beatriz Pont og pegede på tre hovedudfordringer fremadrettet:

1. En ud af fem har ikke de nødvendige færdigheder til at fungere i vores samfund, og det gælder over hele OECD.
2. Vi skal reducere frafaldet. Det er for stort i alle OECD-landende. Det er for dyrt på længere sigt.
3. Fairness – den sociale arv skal bekæmpes. De såkaldt svage har mere end dobbelt så stor risiko for at performe lavt.

Problemerne skal identificeres
OECD anbefaler derfor langsigtede investeringer og især investeringer i forhold til behovet, det vil sige større investering i dårligt performende elever.

Dernæst kan man diskutere, om skolevalget i højere grad bør styres. Jo større valgfrihed, jo større segregation, viser OECD's undersøgelser. Organisationen mener dog ikke, at der ikke skal være valgfrihed, men der efterlyses en balance – en politik, der kan skabe det. For eksempel i form af ekstra midler eller en form for bonus til de skoler, der tager opgaverne på sig – og i forlængelse heraf måske højere løn til de lærere, der vil undervise de steder. Mange steder – selv i lande som Norge, der ellers ligger højt placeret i diverse undersøgelser – har rekrutteringen af lærere til skoler med mange socialt svært stillede elever vist sig at være et problem.

OECD mener ligeledes, at der skal arbejdes for godt skolemiljø – godt forhold mellem kolleger og også mellem lærere og elever. Gode muligheder for efter- og videreuddannelse og for at udvikle sig i teammiljø. På dette punkt ligger Danmark faktisk i toppen.

"Der er dog ikke en magisk formel til succes. Reformer hænger specifikt sammen med et lands kontekst, men der er nogle faktorer, som går igen: Identificer problemerne og fokuser på dem. Invester i at opbygge faglig og social kapacitet. Stærkt lederskab. Og fortsat engagement hos interessenterne – det vil blandt andre sige jer," lød det fra Beatriz Pont.