Ligelønsdebat i overenskomstens skygge

I fællessalen på Christiansborg er hele den ene væg ét stort maleri. Det er maleriet Den grundlovgivende rigsforsamling fra 1915. Der er mænd, så langt øjet rækker.
“Lidt ironisk her på 8. marts,” bemærkede en deltager.
I anledning af 8. marts var repræsentanter fra 38 forskellige fagforeninger nemlig samlet på Christiansborg for at høre resultaterne af en ny undersøgelse, der skal give svar på, om lønåbenhed kan være et værktøj i kampen for ligeløn.
Og det var først og fremmest kvinder, der var dukket op. Et forsigtigt skøn på kønsfordelingen er 90-10.

Der mangler 15 kroner
Anledningen til rapporten og konferencen er, at lønforskellen i Danmark stadig er til at tage at føle på. Hver gang en mand tjener 100 kroner, tjener en kvinde kun 85 kroner, viser tal fra Eurostat. De danske tal er dog pænere end Island, Tyskland, Storbritannien og EU-gennemsnittet, der alle ligger mellem 83,8 kroner og 78,5 kroner.
Lønforskellen har fået fagforeningerne, herunder Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), til at gå sammen om en kampagne under parolen “Del din løn – åben løn er vejen til ligeløn”.
Det indebærer blandt andet, at organisationerne har finansieret en undersøgelse af konkrete lovinitiativer i vores nabolande.

Fagforeninger står sammen
Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet indledte konferencen.

“Lige før jeg gik herind, mødte jeg en af mine kolleger. Han sagde: ‘Der er fyldt med sure fagforeningsfolk derinde’,” sagde Lars Aslan Rasmussen og fik salen til at grine.

Efter at have snakket om manglende ligestilling i Tyrkiet og abortlovgivning i Europa sluttede han sin introduktion.

“Jeg sidder her i salen, hvis I vil spørge om noget – andet end overenskomsten – så er I meget velkomne,” sagde han.

Den bold samlede Juliane Marie Neiiendam fra IDA op. Hun har været med til at arrangere konferencen og fortalte, at de 38 fagforeninger, der står bag kampagnen, dækker et bredt udsnit af organisationer fra både AC, LO og FTF.

“Også her står vi sammen,” konstaterede hun og fik klapsalver fra salen. OK 18 spøgte i kulissen.

Ny lovgivning hos naboerne
Derefter fortsatte seniorforsker Mona Larsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der har lavet undersøgelsen for de 38 fagforeninger.
Hun fortalte om, hvordan Island, Tyskland og Storbritannien de seneste år alle har indført lovgivning på ligelønsområdet.

Efterfølgende konstaterede moderator Ditte Giese, at initiativerne er så nye, at der endnu ikke foreligger resultater.

Ingen tvang eller kvoter
Konferencen blev afrundet med en paneldebat mellem fem politikere. Her stod det klart, at selvom der var enighed om problemets eksistens og omfang, så var der vidt forskellige holdninger til, om der skal gribes ind på samme måde som for eksempel i Island.

Fra Venstre sagde Mads Fuglede, at “der skal ske noget på området”.
Han er bekymret for, at udligningen af lønforskellen går så langsomt, men sagde også:

“Vi ønsker ikke den islandske model. Det er unødvendigt bureaukrati. Vi vil finde løsningsmodeller uden tvang og kvoter. Vi skal omkring alle de frivillige ting, før vi går til sanktioner.”

Meget mere tvang
Cirka samme holdning meddelte Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet.

“Det er et stort problem, meget større end mange andre problemer indenfor ligestilling. Men jeg tror ikke på tvang. Jeg tror, det er vigtigt med åbenhed, så det kommer frem, og man kan se og få indblik i problemets omfang.”

Til det replicerede Enhedslistens Pernille Skipper: “Vi vil gerne have meget mere tvang,” og salen grinede.

Hun uddybede partiets holdning:

“Vi vil gerne have en ligelønspulje, der kan løfte de kvindefag, der lønnes lavere end tilsvarende mandefag. I stat, regioner og kommuner er det offentlige jo arbejdsgiver, og der kan vi sætte flere penge af.”
Hun tilføjede, at hun var glad for, at fagbevægelsen går forrest på området i forbindelse med overenskomstforhandlingen.

Fra Dansk Folkepartis Karina Adsbøl lød meldingen:

“Vi har et ansvar på tværs af partier for at gøre noget, men jeg ved ikke, hvordan vi kommer i mål. Der er jo allerede lovgivning for at sikre åbenhed. Jeg er her i dag for at høre idéer til, hvad man kan gøre.”

Carolina Magdalene Maier fra Alternativet er uenig med Venstre og Socialdemokraterne:

“Man må selvfølgelig balancere, men kvindens ret til at få lige løn er vigtigere end modstanden mod regulering. Ambitionen må være en forskel på nul procent.”

OK 18 fylder
Debatten kom en overgang til at handle om øremærket barsel, før den vendte tilbage til ligelønsproblemet, og her var fronterne trukket skarpt op. Efter at flere debattører havde konstateret, at ligeløn først og fremmest er noget, der skal sikres af arbejdsmarkedets parter sagde Pernille Skipper:

“Vi kan jo love hinanden, at vi ikke vil lave et regeringsindgreb. Lad arbejdsmarkedets parter køre konflikten til ende i stedet for at gøre, som I gjorde med lærerne.”
Hun høstede dagens største bifald.

Lars Aslan Rasmussen så ikke tilfreds ud.

“Jeg vil ikke blande mig i overenskomsten. Det skal og vil jeg ikke. Uanset hvad man mener om lockouten nu, så er det et legitimt værktøj. Det er helt malplaceret at snakke om det her. Så meget respekt har jeg trods alt for systemet.”

Efter et par afsluttende bemærkninger gik deltagerne igen hver til sit. Lidt klogere på ligeløn i nabolandene og lige så langt fra en OK 18-løsning som et par timer tidligere.