Lettelse i gymnasiesektoren: Udvalg vil ikke skære i gymnasielærernes uddannelser

Lettelse.

Det er den følelse, formanden for landets gymnasielærere først og fremmest har, efter at det såkaldte kandidatudvalg er kommet med sin delrapport.

Udvalget, der skal komme med anbefalinger til fremtidens kandidatuddannelser, anbefaler nemlig, at uddannelserne til gymnasielærerjobbet ikke skal forkortes.

”Vi havde frygtet en forringelse, og derfor er vi meget glade for, at der lægges op til, at en gymnasielærer fortsat skal have 120 ECTS,” siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

I juni sidste år indgik regeringen en aftale med Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarks Demokraterne og SF om at reformere universiteternes kandidatuddannelser.

Aftalen indebærer, at i alt 30 procent af uddannelserne skal ændres. Enten skal de forkortes, eller også skal de omlægges til en erhvervsuddannelse, hvor de studerende arbejder ved siden af studiet.

Ifølge den politiske aftale skal der tages særlige hensyn til uddannelser, som ”uddanner lærere til de gymnasiale uddannelser”. Men i kommissoriet til kandidatudvalget står der, at det skal undersøges, hvordan gymnasierettede uddannelser fremover kan tilrettelægges på en mere fleksibel måde.

Mulighed for opsplitning
Udvalget har i rapporten sat et helt kapitel af til deres overvejelser om de uddannelser, som uddanner lærere til de gymnasiale uddannelser.

Pladserne på de gymnasierettede uddannelser på humaniora og naturvidenskab udgør omkring 30 og 40 procent af pladserne på de to hovedområder i dag.

Udvalget anbefaler, at universiteterne får mulighed for at splitte nuværende gymnasierettede kandidatuddannelser op i ikke-gymnasierettede og gymnasierettede uddannelser. De gymnasierettede uddannelser skal fortsat være på 120 ECTS-point, mens de ikke-gymnasierettede uddannelser kan omlægges til en af de nye typer kandidatuddannelser.

Også Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, glæder sig over, at kandidatudvalget ikke lægger op til generelle forkortelser af gymnasielærernes uddannelser.

”Vi er virkelig lettede over, at man kan se nødvendigheden i, at vores gymnasielærere er veluddannede,” siger hun.

Må ikke være en glidebane
Men der er også indhold i rapporten – og detaljer, som udvalget ikke har taget stilling til – der bekymrer de to gymnasieformænd.

Kandidatudvalget skriver for eksempel, at ”den anviste model kan suppleres ved, at de gymnasierettede uddannelser, hvor undervisningsfaget har et begrænset omfang i gymnasieskolen, kan omlægges, så studerende fremadrettet kun kan læse faget som gymnasierettet sidefag”.

”Jeg savner en definition af, hvad et fag med et ’begrænset omfang’ i gymnasiet er. Desuden er der jo også brug for faglig tyngde i et mindre gymnasiefag. Så der er en logik, jeg ikke helt forstår,” siger Tomas Kepler.

Han er nervøs for, at det kan åbne op for en glidebane.

”Hvor vil man sætte grænsen? Det må ikke være en kattelem til, at man af sparehensyn putter flere og flere fag over i den kategori.”

De to gymnasieformænd savner også svar på, hvor mange der kan få lov til at vælge den gymnasierettede vej, og hvornår de skal træffe det valg.

”Det er problematisk, hvis de studerende skal træffe valget tidligt. Erfaringen viser, at mange studerende først relativt sent på deres uddannelse finder ud af, at de vil være gymnasielærere. Generelt kan unge i dag godt lide at holde mange døre åbne. At indsnævre deres muligheder vil være stik imod det, de unge ønsker,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Tomas Kepler er enig:

”Jeg håber, at man vil sikre en vis grad af fleksibilitet. Det må ikke være sådan, at man kun kan blive gymnasielærer, hvis man ved det lige fra første dag på universitetet.”

Vil gå ud over kvaliteten
De rejser desuden begge en kritik af, at dele af kandidatudvalget åbner op for at mindske de faglige mindstekrav. For at ”give universiteterne mere fleksibilitet til for eksempel samlæsning mellem gymnasierettede og ikke-gymnasierettede kandidatuddannelser”, som der står i rapporten.

”Det er ekstremt vigtigt at fastholde de faglige mindstekrav. Gymnasielærerjobbet er komplekst og kræver en stor faglig bredde og ballast. Slækker man på de faglige mindstekrav, bliver fremtidens gymnasielærere ikke klædt tilstrækkeligt på,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Den holdning deler GL’s formand.

”Det er de faglige mindstekrav, der er med til at sikre det høje faglige niveau, vi har som gymnasielærere. Slækker man på det, vil det gå ud over kvaliteten af undervisningen,” siger Tomas Kepler.

Kandidatudvalget skal først aflevere de endelige anbefalinger til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til oktober.