Ledere og lærere holder MUS uden at snakke kompetenceudvikling

En del ledere mener åbenbart ikke, at kompetenceudvikling er relevant at snakke om i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler.

48 procent af lærerne drøftede ikke kompetenceudvikling i forbindelse med MUS sidste skoleår. Det viser en ny undersøgelse om efteruddannelse fra GL, som 868 lærere har deltaget i.

Skolerne lever dermed ikke op til overenskomsten, som meget tydeligt slår fast, at der i forbindelse med den årlige MUS udarbejdes en skriftlig udviklingsplan med målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling.

Det er med andre ord svært at leve op til, når leder og lærer ikke drøfter kompetenceudvikling.

Ni procent af lærerne svarer i undersøgelsen, at de ikke har deltaget i MUS i tre år.

Undersøgelsen handler om skoleåret 2020/21, der som bekendt var meget præget af corona, og det kan selvfølgelig have præget indholdet af MUS. 

Men en tilsvarende undersøgelse i 2019 viste, at 37 procent af lærerne ikke drøftede kompetenceudvikling med deres leder til MUS, og syv procent havde ikke været til MUS i tre år.    

 Hvad snakker de så om?
“Hvad pokker har de så snakket om?“ Sådan lyder første indskydelse fra Morten Lassen, da han bliver præsenteret for tallene i undersøgelsen. Han er lektor emeritus fra Aalborgs Universitet og har beskæftiget sig med arbejdsmarkeds- og uddannelsesforskning i mange år.

“Det er nærmest obligatorisk for en MUS at tale om, hvordan man kvalificerer sig yderligere til at løfte det job, man har. Det er urovækkende, hvis så mange ikke taler om kompetenceudvikling til en MUS,” siger Morten Lassen, som også er bestyrelsesformand på Mariagerfjord Gymnasium.

Han peger på, at undervisningsformer forandrer sig, og eksempelvis går den digitale udvikling hurtigt.

“Det er lederens naturlige pligt at tage kompetenceudvikling op. Men det er også iøjnefaldende, at så mange medarbejdere tilsyneladende ikke tager det op, hvis lederen ikke gør det. Det er værd at finde ud af, hvorfor man ikke taler om det,” siger Morten Lassen.

GL: Uforståeligt
Peter Hall, som er formand for uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), mener, det er et meget nedslående resultat.

“Det er et svigt fra skolernes side. Det virker uforståeligt, at ledelsen ikke bruger en medarbejderudviklingssamtale til at tale om kompetenceudvikling for den enkelte lærer. Det er ikke kun et svigt for den enkelte lærer, men også for skolen, som har brug for, at lærerne løbende bliver kompetenceudviklet,” siger Peter Hall.

I overenskomsten forhandlet mellem GL og staten står der, at kompetenceudvikling blandt andet har til hensigt at understøtte den løbende kvalitetsudvikling af skolerne. “Den forudsatte udvikling i retning af nye lærerroller og nye undervisningsformer stiller øgede krav til, at lærernes faglige og personlige kvalifikationer løbende vedligeholdes og udvikles”, hedder det i overenskomsten.

Samme formulering lyder i overenskomsten for akademikere i staten, som lærere på erhvervsgymnasierne arbejder efter. 

Færre lærere får efteruddannelse
Gymnasieskolen.dk skrev i sidste uge, at undersøgelsen fra GL viser, at der er tendens til, at færre lærere får efteruddannelse. 20 procent af lærerne har ikke været på efteruddannelse i de seneste tre år. 48 procent var på efteruddannelse sidste år, mens tallet i 2010 var 86 procent af lærerne. Coronaen får en del af skylden for nedgangen, men det er ikke hele forklaringen, viser undersøgelsen. 31 procent af de lærere, som ikke har været på efteruddannelse, angiver, at “de ikke har har kunne finde tiden”.

“Det er absurd, at man på uddannelsesinstitutioner ikke har større fokus på at skabe rammerne for, at lærerne kommer på efteruddannelse. Og det bliver endnu mere absurd, at  leder og lærer ikke taler om kompetenceudvikling til MUS,” siger Peter Hall.  

Ingen MUS uden kompetenceudvikling
Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø, som er rektor på Gefion Gymnasium i København, undrer sig over resultatet af undersøgelsen.

“Jeg har svært ved at holde en MUS uden også at tale om kompetenceudvikling. Hos os taler vi altid om kompetenceudvikling og efteruddannelse til MUS,” siger Birgitte Vedersø. 

Hun vil ikke sidde og pege fingre af sine lederkolleger på andre gymnasier, som tilsyneladende ikke systematisk taler kompetenceudvikling til MUS.

“Jeg tror, der er nogle ledere, som ikke presser på i forhold til efteruddannelse, hvis deres medarbejdere giver udtryk for, at de ikke ikke har tid,” siger Birgitte Vedersø.

Hun medgiver dog, at det også er ledernes opgave at hjælpe lærerne med at prioritere i opgaver, så de har tid til efteruddannelse.

“Vi skal tale kompetenceudvikling med lærerne, det er nødvendigt for at udvikle skolerne,” siger Birgitte Vedersø.

Langt mellem leder og lærer
Frans Bevort er lektor på Copenhagen Business School (CBS) og forsker blandt andet i kompetenceudvikling især i organisationer med mange højtuddannede. Desuden har han en fortid som HR-chef og har arbejdet med kompetenceudvikling. Han er ikke overrasket over undersøgelsens resultater. 

Han peger på, at mange ledere på gymnasier ikke nødvendigvis er gode til at tale om faglig udvikling med lærerne. Lederen har eksempelvis en humanistisk baggrund og kan ikke tale kvalificeret med om kemi- eller biologilærerens fagfaglige udvikling.

“På mange akademiske arbejdspladser er der fagligt set langt mellem lederen og medarbejderne, og derfor kommer der ikke nødvendigvis noget godt ud af, at lederen til en MUS taler med medarbejderen om, hvad der er godt for den enkeltes faglige udvikling,” siger Frans Bevort. 

Han mener, det kan også kan være en forklaring på, at mange lærere svarer, at de ikke har talt om kompetenceudvikling med deres leder til MUS.

“Mange forbinder kompetenceudvikling med fagfaglig udvikling, og derfor opfatter de ikke, de har talt om kompetenceudvikling i deres MUS. Men de kan have talt om trivsel, eller hvordan de løser nye opgaver, som kan være lige så vigtige for deres udvikling,“ siger Frans Bevort, som derfor heller ikke vil konkludere ud fra denne undersøgelse, at skolerne bruger MUS forkert.

Han nævner også, at der kan være medarbejdere, som heller ikke selv ønsker at tale om kompetenceudvikling og efteruddannelse – eksempelvis meget erfarne lærere, eller meget nye lærere.

“Nogle lærere føler måske ikke de har lyst til at tale om kompetenceudvikling og faglig udvikling med en leder, som ved mindre om deres fag, end de selv gør – nogle medarbejdere har også en stolthed omkring at klare sig selv rent fagligt,” siger Frans Bevort.