Lang studie-intro mindsker frafald

Lange introforløb er løsningen, hvis frafaldet på de videregående uddannelser skal mindskes. 

Det viser en ny undersøgelse om frafald og frafaldsårsager blandt førsteårsstuderende, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) præsenterede på Folkemødet i går. 

“Det er længden af studiestartsforløbene, der generelt betyder allermest. Jo længere studiestartsforløb, jo mindre frafaldssandsynlighed,” sagde Jakob Rathlev, områdechef hos EVA. 

Der er dog også et maksimum, forklarede han. Når varigheden af introforløbene overstiger omkring 10 dage på universiteterne og 5 dage på professionshøjskolerne, bidrager yderligere dage ikke til at mindske frafaldet. 

30 procent falder fra
Omkring 30 procent af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, falder fra – og hovedparten gør det allerede i løbet af det første år. Det store frafald er omkosningsfuldt for både de studerende, uddannelserne og samfundet, påpegede Jakob Rathlev. 

Tidligere forskning har vist, at studiestarten er noget af det mest afgørende for fastholdelse. Men de tidligere undersøgelser har ikke undersøgt, hvilke aspekter af studiestarten der har størst betydning. Det har EVA nu zoomet ind på. 

“Det er ikke bare ‘plug and play’ at starte på et studium. Det er krævende at vænne sig til de nye faglige krav og forventninger,” sagde Jakob Rathlev.

EVA’s undersøgelse er et såkaldt forløbsstudie blandt alle de studerende, som blev optaget på en videregående uddannelse i sommeren 2016.
Forløbsstudiet har fulgt de nyoptagne studerende via surveys i august og oktober 2016 samt i marts 2017.
14.660 studerende har svaret på survey-spørgsmålene. Undersøgelsen løber stadig.

Socialt aspekt vigtigst
Undersøgelsen viser, at det sociale skal prioriteres højt i introforløbene. Studerende, der er tilfredse med det sociale aspekt af studiestarten, har mindre sandsynlighed for at falde fra. 

“Er man faldet godt til socialt på studiet og har knyttet bånd til nogle af ens medstuderende, bliver man mere frafaldsrobust,” sagde Jakob Rathlev og pegede på, at det sociale aspekt både skal omfatte uformelle aktiviteter, der handler om at ryste de studerende godt sammen, og mere formelle elementer med fagligt indhold. 

“Og man kan sagtens kombinere en enkelt øl i en hyggelig fredagsbar med faglige oplæg. Dér kan uddannelsesinstitutionerne virkelig gøre noget.” 

Hjælp til at knække koden
Undersøgelsen blev præsenteret på en debat arrangeret af Akademikerne og EVA. I debatpanelet sad flere universitetsfolk. De var enige i, at et langt studiestartsforløb med socialt fokus er en rigtig vej at gå. Inger Askehave, prorektor på Aalborg Universitet, var en af dem. 

“Man kan sagtens arbejde med social inklusion uden at gå på kompromis med det faglige,” sagde Inger Askehave. 

Hun mener, at universiteterne også kan blive bedre til at hjælpe de studerende med at “knække den faglige kode”.

“Vi skal være bedre til at se, at det er et kulturskift at starte på universitetet,” sagde hun. 

Studiegrupper fra første dag
På Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet har man haft gode resultater med en velkomstpakke, der netop både har et socialt og fagligt fokus, fortalte professor Kirsten Drotner. 

“Det handler både om indholdsmæssige og helt lavpraktiske ting, men vi placerer også de studerende i studiegrupper med det samme. Så har man en at spise frokost med fra allerførste dag. Det har vist sig at mindske frafaldet helt enormt hos os,” lød det fra Kirsten Drotner.  

Berit Eika, prorektor på Aarhus Universitet, understregede, at de studerende ikke kun har brug for at få tætte relationer til deres medstuderende, men også til deres undervisere. 

“Der har vi stadig noget at arbejde med på universiteterne,” sagde hun.