“Læsekrisen bekymrer mig på demokratiets vegne”

Om Lasse Horne Kjældgaard

• Født 1974.
• Student fra Hjørring Gymnasium i 1993.
• Cand.mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet i 2000 og ph.d. i nordisk litteratur fra samme sted i 2005 samt dr.phil. fra Roskilde Universitet i 2017.
• Professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet og leder af H.C. Andersen Centret samme sted fra 2020 til i dag.
• Fra den 1. januar 2023 direktør for Carlsbergfondet.
• Har udgivet flere fagbøger, blandt andet Meningen med velfærdsstaten i 2018 og senest The Original Age of Anxiety i 2021.

Det var kun nogle få skridt, der adskilte børneafdelingen fra voksenafdelingen på biblioteket i hjembyen Hjørring. Men for Lasse Horne Kjældgaard var det som at træde ind i en anden verden, da han var omkring 11 år.

“Jeg læste meget John Steinbeck. Hans bøger gjorde et kæmpe indtryk på mig. Hans meget sanselige beskrivelser af det landlige Californien gjorde, at jeg næsten kunne lugte, hvordan der var, selvom jeg aldrig havde været der. Og så var hans moralske dramaer spændende og tankevækkende,” fortæller professor i dansk litteratur Lasse Horne Kjældgaard, der snart har sidste arbejdsdag som leder af H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet.

Den 1. januar tiltræder han som direktør for Carlsbergfondet.

Han er ikke selv vokset op i et belæst og akademisk hjem, men siden han trådte ind på voksenafdelingen på biblioteket i Hjørring, har skønlitteraturen været en uundværlig del af hans liv. En dygtig dansklærer i gymnasiet lagde yderligere til motivationen og lysten til at læse for den unge mand.

Hvis hans begejstring for litteratur og læsning kunne smitte, ville han uden tvivl sadle læsehesten og ride ud i landet og starte en epidemi. Men han erkender, at der nok skal mere til for at vende, hvad han betegner som en alvorlig læsekrise blandt unge og voksne – og måske endda også blandt vores politikere. Det sidste kommer vi tilbage til.

“Min vurdering er, at læsekrisen er alvorlig. Læsning er vigtig for demokratiet. Det er vigtigt, at vi opøver evnen til at følge længere argumentationer, læse kritisk og forstå kompleksitet. Samfundet bliver mere komplekst, og løsningerne på problemerne bliver mere komplekse. At forstå og udholde kompleksitet lærer vi blandt andet ved at læse skønlitteratur – og selvfølgelig også fagbøger,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

Læsning udvikler os
Flere undersøgelser viser, at mange børn og unge læser mindre i dag, end de gjorde tidligere. Undersøgelsen Børn og unges læsning 2021, der er lavet af Center for Anvendt Skoleforskning for Tænketanken Fremtidens Biblioteker, viser, at danske børn og unges læselyst falder i teenageårene, og både drenge og piger læser mindre i fritiden, i takt med at forbruget af digitale medier stiger.

Lasse Horne Kjældgaard refererer også til dansklærere på gymnasier, som fortæller ham, at de maksimalt giver eleverne seks sider læsestof for. Mange elever har fået svært ved eller gider ikke at læse langt.

Lasse Horne Kjældgaard er ked af udviklingen.

“Læsning udvikler nogle kognitive færdigheder, når man følger en rød tråd og en handling over flere hundrede sider. Eller når man følger en argumentation, folder den ud, forstår nuancer og mellemregninger. De kognitive færdigheder, man får ved læsning, er også utrolig nyttige i alle mulige andre sammenhænge.

”Han underviser medicinstuderende på Panum Instituttet på Københavns Universitet et par gange om året. De studerende får belyst etiske dilemmaer gennem litteratur, musik og film.

“Jeg tror, at skønlitteraturen kan bruges til at blive en bedre læge og til at modstå den forhærdelse, som der er risiko for, at man får i sundhedsvæsenet,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

De studerende har blandt andet læst Helle Helles De, hvor moren i begyndelsen af romanen fortæller datteren, at hun har slugt en sten, som sidder i brystet. Med andre ord: kræftsygdommen beskrevet gennem litteraturen.

Lasse Horne Kjældgaard understreger, at han er litteraturforsker og ikke læseforsker. Han mener dog, at det er helt tydeligt, at bøger har fået en alvorlig konkurrent i digitaliseringen og ikke mindst vores smartphone.

En tur med toget eller i flyet er i sig selv et lille feltstudie, som ifølge Lasse Horne Kjældgaard bekræfter, at der er sket en medierevolution på ganske kort tid.

“For 10-15 år siden sad mange og læste bøger eller aviser i toget, i dag sidder de fleste med en skærm, og mange ser serier, tv eller er på sociale medier,” siger Lasse Horne Kjældgaard, som selv kan blive næsten foruroliget, når han en gang om ugen får en notifikation med sin forbrugte skærmtid på telefonen.

“Det er et helt almindeligt fænomen i mediehistorien, at hver gang der kommer et nyt medie, opstår der panik, og man bliver bekymret over, hvad det gør ved de unges evner og deres fremtid. Men jeg har svært ved at se, at vi med digitaliseringen og vores smartphone tidligere har haft en medierevolution, der har været så omsiggribende. Med smartphonen har vi nu en kilde til al viden og underholdning på os eller inden for rækkevidde hele tiden. Det er meget indgribende i vores liv,” siger Lasse Horne Kjældgaard og peger også på, at skærmen og den digitale udvikling er en konstant forstyrrelse af vores hjerne. Og det er præcis det modsatte, vi har brug for, når vi læser en bog.

“Jeg kunne godt tænke mig, at vi stoppede op og evaluerede, hvad vi egentlig har gang i for eksempel med den omfattende digitalisering af undervisningen,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

Politisk debat med litteratur
Da han selv gik i gymnasiet i 1980’erne, husker han, at der var stort fokus på litteraturen i danskundervisningen, og han læste meget i gymnasiet. Nu har han selv en søn på 17 år, som går i gymnasiet.

“Det er mit indtryk, at eleverne i gymnasiet læser mindre i dag. Men danskundervisningen har også ændret sig meget, og dansk er et fag, hvor der hele tiden kommer nye elementer ind, som eksempelvis større fokus på medier og aktuelle problemstillinger, og sådan skal det selvfølgelig også være,” siger han for at understrege, at han ikke peger fingre ad gymnasiet eller lærerne, i forhold til at unge læser mindre i dag end for en generation siden.

Lasse Horne Kjældgaard vil heller ikke isolere læsekrisen eller nedgangen i læsningen af skønlitteratur hos de unge.

Han har skrevet bogen Meningen med velfærdsstaten fra 2018, hvor han blandt andet beskriver, hvordan forfattere i 1950’erne skrev om velfærdsstatens udvikling. Datidens politikere læste samtidslitteraturen og debatterede med forfattere og intellektuelle, og dermed var litteraturen ifølge Lasse Horne Kjældgaard også med til at forme samfundsudviklingen og de politiske visioner.

“I dag er det mit indtryk, at politikerne mere bruger litteraturen som PR, for eksempel når de lægger et billede af en stak bøger på deres Facebookprofil. Jeg oplever ikke, at litteraturen spiller en rolle i de forestillinger, politikerne gør sig om samfundet, eller i de visioner, de har,” siger han.

Han peger på, at der i den danske samtidslitteratur for eksempel er vigtige beskrivelser af samfundsinstitutioner, eksempelvis psykiatrien og fængsler, og han fremhæver som eksempel de unge forfattere Fine Gråbøl og Haidar Ansari. Og han nævner ‘ghettolitteratur’ af Morten Pape og nu afdøde Yahya Hassan. Og forfattere som Theis Ørntoft, Siri Ranva Hjelm Jacobsen og Liv Sejrbo Lidegaard, der forholder sig til og skriver om klimakrisen.

“Jeg tror, at man kunne få en bedre politisk debat, hvis politikere, beslutningstagere og folk i al almindelighed læste de her bøger,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

Læselysten skal vækkes
Han tror ikke på, at tvang og pligtlæsning for alvor skaber lyst til at læse og glæde ved litteratur.

“Jeg har aldrig selv fået at vide, at jeg skulle læse. Men jeg tror på, at det handler om at vække lysten til at læse hos børn og unge – og skabe gode rammer for den. Jeg fortæller om forfattere og bøger, som har gjort indtryk på mig, og prøver at gøre det så konkret som muligt for eksempel over for mine sønner,” siger Lasse Horne Kjældgaard, som foreslår at afsætte mere tid til frilæsning i folkeskolen, indlægge regelmæssige biblioteksbesøg og skabe læsaktiviteter i børnenes fritidsklubber.

Han peger på, at man kan tage flere kanoninitiativer – for eksempel en lokal kanon med bøger om forskellige byer i Danmark, en kanon med bøger om at være ung, gå i gymnasiet og så videre. Man kan etablere læsekredse på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, som også kan styrke fællesskaberne.

Og så skal den danske litteraturkanon for gymnasiet også med jævne mellemrum justeres, ikke mindst så samtalen og diskussionen om bøger, forfattere og litteratur også bliver vedkommende for eleverne.

Lasse Horne Kjældgaard er som skrevet ikke læseforsker, og han understreger, at der sikkert er andre end ham selv, som er bedre til at udtænke løsningsforslag, der kan vende udviklingen og få flere børn og unge til at læse mere.

Han fastslår, at det er en nødvendig opgave.

“Hvis vi som samfund ikke formår at uddanne dygtige læsere, kommer vi til at få et demokratisk problem,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

Han bruger USA som et skræmmeeksempel. Her er fakta om et demokratisk valg ikke længere fakta, men et spørgsmål om, hvad og hvem man vil tro på.

Lasse Horne Kjældgaard fremhæver Finland som et land, der tager fake news og misinformation meget alvorligt.

“I Finland skal alle elever uddannes i at afkode propaganda og misinformation. Det har de blandt andet gjort muligt ved at skærpe læsningen i skolerne – også af skønlitteratur, som for eksempel eventyr,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

Litteraturprofessoren har nu i over 20 år forsket i og arbejdet indgående med den berømte forfatter H.C. Andersen.

H.C. Andersen er ifølge Lasse Horne Kjældgaard et eksempel på, hvorfor både gammel og ny litteratur er så vigtig for det enkelte menneske, men også for vores demokrati.

“Han var eminent til at forstå, hvad det er for følelser, der motiverer folk til at gøre det, de gør. Han skildrer figurer, som er meget styrede af deres følelser, for eksempel Den standhaftige tinsoldat, og det er jo mange gange den måde, mennesker handler på. Og så har han skrevet nogle af de bedste tekster i verden om misinformation, propaganda, løgn og bedrag,” siger Lasse Horne Kjældgaard og nævner Kejserens nye klæder.

“Den kan ikke blot danske politikere, men politikere i hele verden referere til,” siger han.