Lærere udfordret af begrænset pasning i daginstitutionerne

Flere gymnasielærere med små børn har siden Danmarks nedlukning den 11. marts lavet virtuel undervisning og haft deres børn hjemme.

Selvom regeringen åbnede for pasning af de mindste børn den 15. april, er der stadig gymnasielærere, som ikke kan få passet deres børn, eller kun kan få dem passet nogle få timer om dagen.

Sådan lyder meldingen fra flere tillidsrepræsentanter og formænd for netværk i GL, som gymnasieskolen.dk har været i kontakt med. 

“Jeg har fået en henvendelse fra en lærer, som var udfordret af ikke at kunne få passet sit barn i Københavns Kommune og samtidig passe sit arbejde. Ledelsen har dog været fleksibel og forstående i forhold at planlægge arbejdet med børn hjemme,” siger tillidsrepræsentant på Øregaard Gymnasium Svend C. Ranvig-Christensen, som ikke ved, om andre lærere på skolen er udfordret af problemet.

På Fyn har der også været udfordringer med børnepasning efter genåbningen. 

“Men det er løst på skolerne, så de pågældende lærere kunne arbejde hjemmefra,” skriver formand for GL’s TR-netværk på Fyn Poul Dalgaard i en mail.

I GL’s TR-netværk for Aarhus netværket for Københavnsområdet bliver der også meldt om udfordringer med lærere med pasningsproblemer for deres børn. 

Det muliges kunst
Det er ikke kun i de store byer, at børn ikke kan få en plads i daginstitutionen eller kun kan være der i nogle få timer på trods af genåbningen. 

I Odder Kommune kender gymnasielærer Gry Wørmer Danø også til problemet. Hun har to piger på fire og seks år. Og efter genåbningen tidligere på måneden kan pigerne nu komme i henholdsvis børnehave og i skole mellem klokken 12 og 15.

“Det er en udfordring at få tingene til at gå op i denne periode. Det er det muliges kunst,” siger Gry Wørmer Danø, der underviser i samfundsfag og idræt på Odder Gymnasium.

Hun understreger, at hun ikke vil brokke sig hverken over pasningsmulighederne eller hendes aktuelle arbejdsvilkår.

“Min ledelse er fleksibel og har givet os lærere frie tøjler til selv at planlægge, så vi kan få hverdagen til at hænge sammen,” siger Gry Wørmer Danø, som både har undervisning på skolen for 3. g’ere og virtuel undervisning hjemme for klasser på de andre årgange.

Hendes mand underviser på en professionshøjskole og arbejder hjemme, og de koordinerer sammen, hvornår og hvem der laver virtuel undervisning, hvem der er sammen med børnene, og hvem der afleverer og henter dem i børnehave og skole.

“Det bliver en meget usammenhængende hverdag, og derfor sætter jeg mig de fleste aftener og forbereder mig, planlægger og svarer på mails. Jeg tror til gengæld ikke, mine elever bemærker, at jeg er udfordret med børnepasning i denne periode. Jeg mener, jeg leverer den kvalitet, jeg plejer, selvom det er en nødløsning i denne periode. Og selv om klokken bliver et, før jeg kommer i seng et par gange om ugen,” siger hun.

Begrænset pasning
Kommunernes Landsforening (KL) har ikke det fulde overblik over udfordringen med pasningsproblemer. Ifølge en rundspørge fra KL fra sidste uge, som 67 kommuner deltog i, svarede 50 kommuner, at de kunne dække forældrenes aktuelle behov for pasning i denne periode. Det skriver KL på deres hjemmeside.

Rektorer bør vise forståelse
I rektorernes organisation Danske Gymnasier er holdningen, at skolerne viser forståelse for de lærere, som er udfordret af pasningsproblemer.

“Jeg har selv medarbejdere, som er ramt af ikke at kunne få passet børnene. Vi taler med dem om, hvad vi kan gøre for at løse udfordringerne. Jeg tror, der findes mange løsninger på det her problem rundt omkring,” siger Birgitte Vedersø, som ikke kender omfanget af pasningsproblemer for lærernes børn.