Lærere savner klare rammer for ledelse

Hvem leder hvem? Og hvem har mandat til at træffe de endelige beslutninger? Den uvished oplever nogle lærere på landets gymnasier. For eksempel når medarbejdersamtaler (MUS) uddelegeres til pædagogiske ledere, er der ikke altid klare principper for, hvilke ledere der skal gennemføre MUS med hvilke lærere og hvorfor.

Det viser en undersøgelse af ledelse i det almene gymnasium udført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). 
Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 122 rektorer på almene gymnasier. Derudover har EVA interviewet bestyrelsesformænd, rektorer og lærere.

Hvem leder hvem?
Lederne har i høj grad arbejdet på at skabe tydelighed omkring, hvilke ledere der har hvilke rammesættende opgaver og ansvar for hvilke klasser, viser interview med ledelsesgrupperne på de adspurgte gymnasier.
Men i forhold til lærerne og den faglige og pædagogiske udvikling er rammerne ikke så klare.
”Der er i mindre grad tydelighed omkring, hvilke ledere der har hvilket ledelsesansvar i forhold til enkelte lærere såvel som grupper af lærere og ansvar for den faglige og pædagogiske udvikling, der skal ske gennem lærerne,” vurderer EVA og konkluderer videre:
”Der er altså i højere grad skabt en tydelighed omkring, hvilke funktioner der skal varetages end omkring, hvem der skal ledes og hvordan.”  

Uddelegeret MUS
Et flertal af rektorerne har uddelegeret MUS. 71 procent af de adspurgte rektorer har uddelegeret MUS til vicerektor, og 64 procent har desuden uddelegeret MUS til de pædagogiske ledere.
Interview med lærerne viser, at der er forskel på, om lærerne oplever det som en fordel eller en ulempe, at MUS uddelegeres. Nogle lærer ser det som en fordel, at de pædagogiske ledere har mere tid til at følge op, når opgaven er delt ud på flere hænder, og er glade for at have MUS med pædagogiske ledere. Der peges i den forbindelse på, at det er vanskeligt for rektor at sparre ordentligt med lærerne, hvis alle samtaler varetages af rektor.

Kan kun sparre med rektor
Andre lærere oplever det som problematisk ikke at have MUS med rektor, fordi mellemlederne ikke har den samme ledelsesmæssige legitimitet som rektor. En lærer siger:
”Som gammel lærer har man brug for sparring på et ”højere niveau.” Det nytter ikke med inspektorer. Så har jeg svært ved at tage samtalen seriøst. Der er så nogle, der altid kommer til rektor, og det er et problem – det hører jeg også blandt de yngre lærere. Jeg brokkede mig, så de sidste par gange har jeg været hos rektor. Det må man finde ud af at løse.”

Samme beføjelser
Ifølge en masterafhandling om MUS i gymnasiet, som Gymnasieskolen tidligere har skrevet om, skaber uddelegeringen af MUS en række udfordringer, som gymnasierne er nødt til at tage hånd om.
”Lærerne var tydeligvis usikre på fordelingen. De brugte meget tid på at spekulere på, hvorfor de havde fordelt den leder, som de nu havde,” sagde lærer Sigrid Andersen til Gymnasieskolen. Hun har skrevet masterafhandlingen sammen med Jonas Lindelof.
Skal man undgå en masse tilfældige teorier på lærerværelset, skal baggrunde for fordelingen være tydelig og kommunikeret ud.
Desuden er det vigtigt, at alle ledere, der afholder MUS, har præcis de samme beføjelser, og at det samtidig er blevet meldt klart ud.

Tydeliggør pædagogisk leders rolle
Det tyder på, at der er gymnasier, hvor der er en uigennemsigtig organisering af, hvem der skal gennemføre hvilke MUS. Det er ifølge EVA problematisk.
”Det gør det ikke nemmere for de pædagogiske ledere at opnå ledelsesmæssig legitimitet, når der er mulighed for at vælge dem fra til fordel for rektor,” konkluderer EVA.
I forvejen vurderes de pædagogiske lederes rolle nogle steder som uklar. Det har betydning for, om de fremstår som legitime ledere i organisationer og om de opgaver, som de varetager, opfattes som legitime.
Interview af lærere tyder på, at der kan arbejdes på at gøre de pædagogiske lederes ledelsesrolle endnu mere tydelig og legitim, skriver EVA.