Lærere på Niels Brock siger fra: Vi vil ikke spændes for ledelsens politiske vogn

Det kriblede i fingrene på flere lærere fra handelsgymnasiet Niels Brock i København for at gøre noget, da Folketingsmedlem Mette Thiesen fra Nye Borgerlige på Facebook skrev om sit besøg på skolen den 18. september.

“Det er … det rene vanvid, at politikerne vil tvinge velfungerende danske elever ud på problemfyldte indvandrergymnasier,” skrev folketingsmedlemmet dagen efter sit besøg på Niels Brock, hvor hun havde mødt elever, som arbejder aktivt for et frit gymnasievalg for elever.

Opslaget var for nogle lærere en rød klud i ansigtet efter en periode, hvor ledelsen og en større gruppe elever har været meget aktive med at gøre opmærksom på at tale imod, at politikerne på Christiansborg vil gå ind og lave nye regler om elevfordeling, som kan resultere i, at det frie gymnasievalg i Danmark kan blive reguleret.

Flere lærere, som gymnasieskolen.dk har talt med, fortæller, at de oplever, at der på Niels Brock ikke er plads til at have en anderledes holdning til det politiske spørgsmål om nye regler for elevfordeling, som Folketingets partier snart indleder forhandlingerne om. Nye regler som ledelsen og eleverne på Niels Brock er store modstandere af.

Ingen tør sige noget andet
Eller sagt på en anden måde: Ingen lærere har lyst til at sige højt, at de har en anden holdning til spørgsmålet om, hvordan elever skal fordeles på de danske gymnasier. Og ingen tør markere deres holdning på sociale medier og i den offentlige debat.

Flere lærere fortæller, at de følte det provokerende, da de i begyndelsen af september modtog en fredagshilsen på mail fra direktøren på Niels Brock, Anya Eskildsen.

“Vores elever har i denne uge mobiliseret en reaktion på truslen om fremtidens elevfordeling og tvangsfordeling af elever.” Sådan indleder hun mailen, som gymnasieskolen.dk er i besiddelse af.

“Jeg vil opfordre jer til at bakke op om elevernes profil ved at dele og like.”, skriver hun og omtaler elevernes kampagne #MinUddannelseMitValg, som blandt andet har fået mange delinger og likes på Instagram.  

Hun takker også de lærere, som har deltaget i debatten “til offentlighedens forståelse og kendskab til, hvad det er, der er ved at ske på Christiansborg. Bliv endelig ved med at bruge jeres kontakter og netværk til at udbrede standpunkterne”. 

Lærer: Politik er en privatsag
En lærer, som gymnasieskolen.dk har talt med, siger:

“Jeg blev vred, da jeg så den mail,” siger vedkommende, som ønsker at være anonym.

Læreren uddyber:

“Der er lagt en stemning, hvor der ikke er plads til at være uenig. Bliver jeg indirekte betragtet som illoyal , hvis jeg ikke liker eller deler budskabet? Elevfordeling er en politisk sag, og det er en privat sag at vise sit standpunkt i det offentlige rum.”

Flere lærere fortæller, at de personligt synes, det er rimeligt, at politikerne på Christiansborg med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i spidsen ønsker at lave nye regler for elevfordeling. Politikerne har længe ment, at det er et problem, at få gymnasier har en stor andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk, mens elever med etnisk dansk baggrund søger væk fra de samme gymnasier.

Flere lærere på Niels Brock sympatiserer med tanken om, at politikerne vil gøre noget for at sætte en prop i skævdelingen af elever i Danmark. Også selv om det i sidste ende kan betyde, at Niels Brock mister elever, og at skolen dermed kan stå overfor at skulle afskedige lærere.

Men når ledelsen bruger en retorik, som “truslen om fremtidens elevfordeling og tvangsfordeling af elever” og opfordrer til at like og dele eller ligefrem deltage i debatten, er der ingen, der skal nyde noget af at sige sin mening højt.

Tillidsrepræsentant: Lærere er frustrerede
Fællestillidsrepræsentant Allan Nørgaard Andersen bekræfter, at det er en sag, som har frustreret flere lærere på Niels Brock. Lærerne har ligefrem bedt ham om at gøre noget.

I weekenden skrev og sendte han derfor et brev til ledelsen, hvor han gjorde opmærksom på lærernes frustrationer.

“Flere lærere har haft lyst til at undsige skolens holdning i forhold til nye regler på området, men ingen tør gøre det. Det generer flere, at de risikerer at blive taget til indtægt for skolens holdning, og at de mener, der ikke er plads til at mene noget andet,” siger Allan Nørgaard Andersen.

Han bekræfter også, at når elevkampagnen fører til, at Nye Borgerlige bruger Niels Brock som en modsætning til “problemfyldte indvandrergymnasier,” i et Facebookopslag, er der flere lærere, som “har lidt svært ved at være i det.”

“Lærerne møder også kolleger fra andre skoler, for eksempel når de er censorer, og de kan ikke holde ud, at de bliver taget til indtægt for en bestemt holdning, fordi de arbejder for Niels Brock,” siger Allan Nørgaard Andersen.

Han understreger også, at lærerne har fuld forståelse for, at ledelsen blander sig i den offentlige debat om uddannelse, ikke mindst når det handler om lovgivning, som kan få indflydelse på Niels Brock.

“Jeg tror, de fleste er enige om, at vores direktør gør det godt og har forståelse for, at hun som leder af en selvejende institution taler institutionens sag udadtil,” siger Allan Nørgaard Andersen og forklarer, at lærerne reagerer på, at ledelsen også indadtil opfordrer lærerne til at deltage i en politisk kampagne.

Stor elevkampagne
Ledelsen på Niels Brock med Anya Eskildsen i spidsen har siden vinter advaret om, at politikerne på Christiansborg har intentioner om at lave lovgivning, som kan indskrænke elevernes frie valg til gymnasier. Direktøren har blandt andet sagt, at det vil kunne koste elever og gå ud over Niels Brock, fortæller lærerne.

Allerede tilbage i februar lavede en gruppe elever på Niels Brock kampagnen #minuddannelsemitvalg med blandt andet egen hjemmeside, Facebookside med videoer og Instagramprofil. Eleverne havde produceret historier om det positive ved det frie skolevalg på kampagnens hjemmeside minuddannelsemitvalg.com blot to dage efter, en ekspertgruppe havde fremlagt deres rapport med anbefalinger om nye regler for elevfordeling i Danmark. 

Siden har eleverne har haft møder med uddannelsesordførere fra flere partier på begge fløje i Folketinget. 

Det er den kampagne, som ledelsen har opfordret lærerne til at like, dele og bakke op om. 

Flere lærere bemærker over for gymnasieskolen.dk, at elevkampagnens budskaber flugter fuldstændig med ledelsens budskaber og holdninger.

“Ledelsen opfordrer os til at bakke op om elevernes kampagne, som passer fuldstændig sammen med ledelsens budskaber. Det bliver lidt svært at skelne mellem de to ting,” siger en lærer.

Direktør: Lærerne må sige, hvad de vil
Direktør på Niels Brock Anya Eskildsen undrer sig over, at lærerne føler et pres for at dele eller like budskaber, eller at de ikke tør stå frem med deres egen holdning i den offentlige debat.

“Lærerne må sige lige, hvad de vil. Jeg sidder ikke og overvåger, hvad de siger i det offentlige rum. Jeg er godt klar over, at lærerne har forskellige holdninger, og at alle ikke er enige med ledelsen. Sådan er det i et demokrati,” siger Anya Eskildsen.

Hun siger, at hun taler på vegne af “virksomheden”, når hun blander sig i den offentlige debat og taler mod nye politiske tiltag, som kan indskrænke elevernes frie skolevalg. Hun peger på, at Niels Brock kan risikere at miste elever ved et politisk indgreb på området.

“Vi har i ledelsen fortalt, hvad der er på spil på Niels Brock, og hvad vi kigger ind i,” siger Anya Eskildsen.

Hun nævner for eksempel, at hun til et nytårstaffel for medarbejderne fortalte om, hvad hun mener, der er på spil for Niels Brock. Hun siger også, at hun er stolt over, at flere elever har engageret sig i sagen. Det er med andre ord en sag, som direktøren mener, er meget vigtig for Niels Brock, og det er derfor, at hun blandt andet har sendt den omtalte mail med opfordring om at dele elevernes opslag. 

Efter hun har modtaget brevet fra fællestillidsrepræsentant Allan Nørgaard Andersen, erkender Anya Eskildsen dog, at kommunikationen til lærerne i forhold til budskaber om elevfordeling og nye regler fra Christiansborg kunne være mere præcis.

“Det kan godt være, det er nødvendigt at kommunikere ud til medarbejderne, at man selvfølgelig må mene, hvad man vil,” siger Anya Eskildsen.

Ekspert: Det kan være problematisk
Pernille Boye Koch er jurist og forskningschef i Institut for Menneskerettigheder og har tidligere på RUC forsket i offentligt ansattes ytringsfrihed.

Hun mener, at ledelsen på Niels Brock kan lægge et indirekte pres på medarbejderne, når de opfordrer til at dele og like opslag med et bestemt politisk budskab.

“Man signalerer indirekte, at den gode medarbejder liker og deler. Man kan som lærer føle, at man kommer i den gode bog, hvis man bakker op om ledelsens politiske synspunkter. Det er næppe et juridisk problem, men det kan være problematisk, hvis medarbejderne får en opfattelse af, at deres ytringsfrihed er begrænset,” siger Pernille Boye Koch.

Hun mener, at ledelsen i den slags situationer bør melde klart ud, at medarbejderne er i deres gode ret til at være uenige med ledelsens politiske budskaber og sige, hvad de vil offentligt, hvis de taler på egne vegne.

Hun mener også, at en ledelse skal være varsom med at opfordre medarbejdere til at bruge deres Facebookprofil til at dele eller like bestemte politiske budskaber.

“Facebook er et socialt medie, som de fleste bruger til mere private opdateringer, og jeg kan godt forstå, hvis man som medarbejder føler det lidt kompromitterende, at ledelsen opfordrer til at dele bestemte politiske budskaber,” siger hun.