23 procent af gymnasielærerne er på deltid, og for dem er en EU-dom om deltidsansattes ret til tillæg for merarbejdstidsbetaling interessant.
EU-dommen fra i sommer slår fast, at det er forskelsbehandling af deltidsansatte, når de ikke får tillæg for overarbejde eller merarbejde, før de har arbejdet, hvad der svarer til en fuldtidsansættelse.
Med andre ord så går det ikke, at en ansat på 30 timer om ugen ikke får ekstra tillæg for merarbejde, hvis vedkommende i gennemsnit arbejder for eksempel 35 timer om ugen. Kollegaen ansat på 37 timer om ugen får nemlig et tillæg på 1,5 gange timelønnen, når han eller hun arbejder over. Sådan er praksis dog på gymnasier og mange andre arbejdspladser i Danmark.
Dommen ændrer dog ikke på overenskomstens bestemmelser om godkendelse af merarbejde.
Forskelsbehandling af køn
EU-dommen konkluderede også, at den manglende betaling af tillæg for merarbejde for deltidsansatte indirekte er forskelsbehandling af køn, hvis flere kvinder end mænd er på deltid. Det er tilfældet i mange brancher i Danmark også på gymnasierne.
På trods af at EU-dommen faldt i sommer, har det dog ikke ændret på praksis på det danske arbejdsmarked.
Praksis fortsætter i Danmark
CFU, som repræsenterer alle statsansatte i Danmark, og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som repræsenterer de statslige arbejdsgivere, har drøftet EU-dommen flere gange i efteråret uden at komme frem til en løsning.
”Vi er selvfølgelig nødt til at forholde os til en EU-dom, som slår fast, at det er diskrimination, at deltidsansatte stilles ringere end fuldtidsansatte. Vi mener, at der skal gøres noget for at ændre praksis på det danske arbejdsmarked, men indtil videre har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ikke givet udtryk for, at der er behov for at gøre noget,” siger Jesper David Jensen, der er overenskomstchef for Akademikerne, som er en del af CFU.
Man kan ikke lukke øjnene for en EU-dom.
CFU har nu mistet tålmodigheden og har i sidste uge sendt et brev til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om en anmodning om en forhandling om deltidsansattes ret til overarbejdsbetaling på lige vilkår som fuldtidsansatte.
”Nu skal der findes en løsning. Man kan ikke lukke øjnene for en EU-dom, som vi mener, er ret klar,” siger Jesper David Jensen.
EU-dommen forholder sig ikke til, hvad graden af merarbejdsbetaling skal være, men alene at deltidsansatte har krav på samme vilkår som fuldtidsansatte.
Hverken i AC- eller i GL-overenskomsten står der noget om merarbejdsbetaling for deltidsansatte.
Men på gymnasierne og andre statslige arbejdspladser for akademikere bliver der administreret efter, at deltidsansatte først får tillæg for merarbejde, når de arbejder mere end, hvad der svarer til en fuldtidsansættelse.
Det er selvfølgelig uholdbart, at deltidsansatte stilles dårligere end fuldtidsansatte.
Gymnasielærere venter på løsning
I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) venter man også utålmodigt på en løsning.
”Mange gymnasielærere er på deltid, og vi er meget optaget af, at EU-dommen ændrer praksis på skolerne. Det er selvfølgelig uholdbart, at deltidsansatte stilles dårligere end fuldtidsansatte, og at der endda er tale om forskelsbehandling mellem køn,” siger forhandlingschef i GL Claus Schreiner Andersen.
Han mener, det er vigtigt for både ledelse og lærere, at der skabes klarhed om tillæg for overarbejdsbetaling for deltidsansatte. EU-dommen kan nemlig skabe et dilemma eller en risiko for, at ledelserne på skolerne bliver mere forsigtige med at lade lærere gå på deltid, nævner Claus Schreiner Andersen.
Dom med dilemma
”Vi skal undgå at komme i en situation, hvor ledelserne afviser at følge læreres ønske om at komme på deltid, fordi de er nervøse for, at udgifterne til merarbejdsbetaling stiger meget. Og vi skal heller ikke komme i en situation, hvor deltidsansatte har sværere ved at få godkendt deres merarbejde,” siger Claus Schreiner Andersen, som understreger, at man fortsat skal være opmærksom på, at til trods for dommen så gælder overenskomstens bestemmelser om godkendelse af merarbejde dog fortsat.
GL opfordrer til, at skolerne forholder sig til de deltidsansattes merarbejde.
Claus Schreiner Andersen nævner, at hvis en deltidsansat eksempelvis bliver bedt om at tage et ekstra hold eller påtage sig flere opgaver, så bør ledelsen og medarbejderen med det samme aftale en ny ansættelsesgrad, så tiden passer.
”Samtidig vil vi også opfordre til, at lærere på deltid ikke pålægges flere opgaver. Der er jo en grund til, at de er på deltid,” siger han.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ønsker ikke at kommentere artiklen.
Hvad handler sagen om?
Sagen begyndte i Tyskland, hvor to plejere var ansat på 40 og 80 procent af en fuldtidsansættelse på 38,5 timer om ugen. De to plejere mente, at de som deltidsansatte blev behandlet mindre gunstigt end deres fuldtidsansatte kolleger, da de ikke modtog tillæg for overarbejde op til 38,5 timer. De to plejere mente også, at det var forskelsbehandling af køn, da flere kvinder end mænd er på deltid.
De to plejere fik ikke medhold ved en tysk domstol. Sagen blev dog ført videre til EU-domstolen, og afgørelsen kom i juli 2024.
Dommen fastslog:
- At det er forskelsbehandling af deltidsansatte, hvis de først får tillæg for overtid, når de arbejder ud over en fuldtidsansættelse.
- At denne praksis er indirekte forskelsbehandling af kønnene, hvis flere kvinder end mænd er deltidsansatte.
Merarbejde - hvad siger overenskomsten?
Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde:
- som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten og
- som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.
På baggrund af medarbejderens indberetning om merarbejde træffer ledelsen en afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdshonorering er opfyldt, og merarbejdets omfang fastsættes.
Kilde: AC-overenskomsten §14 og GL-overenskomsten §18.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode