Lærere om karrierelæring: Det er ikke noget nyt

”Det ændrer ikke så meget, for vi arbejder allerede med det i dag.”

Sådan lyder det nærmest i kor fra Britt Sylvest Hansen og Anne Sprogøe, der underviser på Rungsted Gymnasium.

Gymnasieskolen.dk møder dem i frokostpausen for at høre deres mening om, at karrierelæring er rykket ind i gymnasiet som et fagligt kompetenceområde. Ifølge den nye reform skal eleverne blive bedre til at træffe valg om videregående uddannelse og karriere. Deres karrierekompetencer skal styrkes, og alle fag skal bidrage til det.

På papiret ligner det en ny opgave, men det er altså ikke opfattelsen på lærerværelset i Rungsted.

”Hver eneste uge arbejder jeg med en eller anden form for karrierelæring, og det har jeg altid gjort. Jeg har bare ikke brugt den betegnelse,” siger Anne Sprogøe, der underviser i samfundsfag og erhvervsøkonomi og har været gymnasielærer i to og et halvt år.

”Det er jo karrierelæring, når jeg for eksempel taler med eleverne om deres faglige styrker, hvad der er af uddannelsesveje, og at det er okay at være i tvivl,” tilføjer hun.

Hendes mere erfarne kollega, Britt Sylvest Hansen, der underviser i psykologi og idræt, nikker.

”Jeg ser det ikke som noget nyt. I idræt arbejder vi tit med teambuilding, og i psykologi arbejder vi ofte med identitetsdannelse. Jeg har ikke sagt karrierelæring, men det er jo faktisk det, jeg har lavet,” siger Britt Sylvest Hansen.

”Også i almen studieforberedelse har vi arbejdet meget med ting, der har med karrierelæring at gøre,” fortsætter hun.

Fokus på at træffe valg
De to lærere bryder sig ikke om selve ordet karrierelæring. De synes, det lugter for meget af erhvervsliv, slipsemænd og effektivitet, og den holdning deler de med mange af deres kolleger, vurderer de.

Til gengæld har eleverne ingen problemer med betegnelsen, fortæller Britt Sylvest Hansen. 

”Jeg har spurgt mine elever, og for dem er ’karriere’ bare et andet ord for ens uddannelses- og jobmæssige løbebane,” siger hun.

Skidt betegnelse eller ej… Britt Sylvest Hansen og Anne Sprogøe er enige om, at en stor del af indholdet giver god mening. De glæder sig især over det fokus, der er på at træffe valg.

Ifølge reformen skal karrierelæring ind i den daglige undervisning, så eleverne får en forståelse af fagenes anvendelse i samfundet og ruster dem til at reflektere over deres muligheder og til at træffe valg i forhold til studier og karriere.

”I dag oplever mange elever, at de skal vælge rigtigt første gang. De føler ikke, at der er plads til at dumme sig. De er igennem en stor identitetsskabende proces i de tre gymnasieår, og vi skal være nogle gode samtalepartnere. Når man er 16-19 år, er det ikke altid mor og far, der er de bedste at snakke med,” siger Britt Sylvest Hansen, der også er studiecoach på skolen.

”Jeg synes, det er meget vigtigt at vise eleverne, at livet ikke er så retlinet, som mange af dem tror,” siger Anne Sprogøe.

At træffe valg får eleverne ikke kun brug for i forhold til uddannelse og karriere, men også i livet generelt, påpeger de.

Plads til fortolkning
På Rungsted Gymnasium arbejder lærere og ledelse på tredje år med et projekt, man kalder ’Den lærende elev’. Fokus er på, at eleverne skal ”lære at lære”, og mange af de kompetencer, man arbejder med her, lægger sig tæt op af karrierelæring.

Det er også en af grundene til, at de to lærere ikke ser de store problemer i det nye krav.

”Hvis vi så det som noget helt nyt, så ville vi og de fleste af vores kolleger nok tænke: Pyha, endnu en ting vi lige skal klare. Men sådan ser vi det ikke,” siger Britt Sylvest Hansen.

Samtidig oplever de, at karrierelæring er et bredt begreb – og det har de det godt med. 

”Der er en stor fortolkningsmulighed, og den skal vi da gribe,” siger Anne Sprogøe.

Skal se fagene i praksis
Ifølge aftaleteksten kan karrierelæring også ske via samarbejde med virksomheder og videregående uddannelser. I nogle af de nye læreplaner, for eksempel samfundsfag A, biologi A og fysik A på stx, er det skrevet ind som et direkte krav, at eleverne kommer ud i virkeligheden og får konkrete erfaringer med fagene i praksis.

Også på det punkt er man godt med på Rungsted Gymnasium, mener Anne Sprogøe og Britt Sylvest Hansen.

”Når jeg har mine elever i erhvervsøkonomi med ude på en virksomhed, så går jeg hellere efter at møde medarbejderen, der har taget en skæv karrierevej, end den øverste CEO,” fortæller Anne Sprogøe og fortsætter:

”Det er også karrierelæring, når jeg tager mine samfundsfagselever med på Christiansborg, og vi hører politikere fortælle, hvad de lavede, inden de kom i Folketinget, og hvad der har inspireret dem til at nå dertil, hvor de er i dag.”

Det kan dog ind imellem være svært at finde tid nok i den daglige undervisning til de refleksioner og diskussioner, der efterfølgende er vigtige at få i gang, erkender de to lærere.

”Men det skal vi skabe plads til. Det er vores fornemmeste opgave at sætte refleksioner i gang hos de unge – både fagligt, socialt, personligt og karrieremæssigt,” siger Britt Sylvest Hansen.

Hun understreger, at der også foregår masser af refleksion udenfor den almindelige undervisning, blandt andet i forbindelse med afklaringssamtaler i grundforløbet, mentor/tutorsamtaler og studievejledning.