Lærere og rektorer uenige om virtuel undervisning

Kan elementer af virtuel undervisning være med til at løfte den faglige kvalitet i gymnasiet, når det bliver hverdag igen?

Det spørgsmål begynder lærere og ledere på landets gymnasier for alvor at drøfte, nu hvor eleverne er vendt tilbage på halv tid efter den seneste COVID-19-nedlukning, og en normal skoledag så småt kan skimtes forude.

Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), mener, at svaret er et klart nej. Han største anke ved den virtuelle undervisning er, at den tætte kontakt mellem lærer og elever forsvinder.

”Det gør det meget svært at opretholde den samme kvalitet. Vi ved, at en tæt lærer-elev-relation er det mest afgørende for elevernes læringsudbytte og trivsel,” siger ­Tomas Kepler.

Men virtuel undervisning kan godt være et redskab i lærernes værktøjskasse, som de kan benytte sig af en gang imellem, mener han.

Hans vurdering er, at den virtuelle undervisning kan bruges til vejledning, for eksempel i forbindelse med de store skriftlige opgaver i 3.g, og hvis man skal holde kontakt til elever i situationer, hvor de sidder forskellige steder og arbejder. Han nævner også muligheden for, at man kan deltage i et møde virtuelt på en skemafri dag og dermed slippe for turen til skolen.

”Alle tre ting kan give fleksibi­litet i lærernes arbejdsliv,” siger ­Tomas ­Kepler.

Flere undersøgelser, blandt ­andet fra Syddansk Universitet og Danmarks Evalueringsinstitut, har vist, at elevernes faglige udbytte generelt set har været mindre i perioden med nedlukning og virtuel undervisning. Det er gået mest ud over ­læringen hos de fagligt svage elever. Mange har også oplevet et dyk i trivsel og motivation. Men der er ­også en mindre gruppe, som har trivedes ­bedre med at være derhjemme. Det drejer sig blandt andet om stille elever, som har det svært med at indgå i det ­sociale spil i klassen.

”Vi skal selvfølgelig ­interessere os for, hvad der får disse elever til at ­svare, som de gør. Skyldes det den virtuelle undervisning, eller handler det egentlig om noget andet,” spørger ­Tomas Kepler.

Større fordybelse
Formanden for landets rektorer på stx og hf, Birgitte Vedersø, er til gengæld sikker på, at det kan øge kvaliteten, hvis virtuel undervisning bliver en arbejdsform, som lærerne fremover vil benytte sig af.

”Det fungerer rigtig dårligt, når 100 procent af undervisningen er virtuel. Elever og lærere har brug for at have en tæt kontakt, og eleverne har brug for at være sammen. Men der er elementer, der har fungeret godt,” siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.

Hun nævner ”træningsprægede opgaver” og vejledning som eksempler.

”Jeg har lige talt med en lærer, der fortalte, at det SRO-forløb, han ­havde kørt i en 2.g-klasse, var blevet bedre end nogensinde. Den virtuelle vej­ledning havde givet meget færre forstyrrelser og større fordybelse hos eleverne.”

I forhold til undervisningsdifferentiering ser hun også gode muligheder.

”Trænger nogle elever til noget ­regulær træning i for eksempel brøk­regning, mens andre er parate til større udfordringer, kan man fint udstikke opgaver på forskellige niveauer virtuelt og besøge eleverne vir­tuelt,” siger Birgitte Vedersø.

Brugen af virtuelle aktiviteter vil give afveksling og øget fleksibilitet både i forhold til fag og stof, elev­typer og den enkelte lærer, mener hun.

”Har en lærer kun et enkelt modul en dag, hvor han samtidig skal ­have rettet en bunke engelske stile, så kan jeg ikke se nogen problemer i, at modulet bliver afviklet virtuelt,” siger Birgitte Vedersø. 

Tvang er dårlig ledelse
Fra sin dialog med medlemmer er det Tomas Keplers indtryk, at en del af den virtuelle undervisning, som nogle ledelser tænker på i fremtiden, ­mere kan karakteriseres som ‘lærerfri undervisning’.

Men skal virtuel undervisning ­have bare en snert af den samme kvalitet som normal undervisning, er ledelserne nødt til at erkende, at lærerens tilstedeværelse spiller en central rolle. Handler det om at ­spare lærerressourcer, er det dybt problematisk, påpeger han.

”Taler vi om synkron virtuel under­visning, er både forberedelsen og afviklingen endnu mere ressource­krævende end normal klasseundervisning,” siger Tomas Kepler.

Birgitte Vedersø er enig i, at det ­ikke må være en spareøvelse.

”Det er ikke det, der er for­målet. Det er at have endnu et redskab i værktøjskassen,” siger hun.

Med den seneste reform blev det muligt for skolerne at lade op til 20 procent af undervisningen i studieretningsforløbet være virtuel. Hverken Birgitte Vedersø eller Tomas­ ­Kepler har indtryk af, at nogen ­skoler inden nedlukningen har benyttet muligheden fuldt ud.

Birgitte ­Vedersø tror heller ikke, det kommer til at ske fremover. Hun er glad for den fleksi­bilitet, som grænsen på de 20 procent giver. Thomas Kepler så omvendt gerne, at grænsen blev sat ned. Han er bekymret for, om mange ledelser ønsker at skrue op for den virtuelle under­visning i fremtiden, nu hvor ”døren er sparket ind”, og at det nogle steder direkte vil blive pålagt lærerne, at for eksempel 10 procent af deres undervisning skal være virtuel.

”Nogle ledelser ser den slags perspektiver for sig. Det er det, jeg hører. Men det vil være dårlig ledelse. Jeg mener, at det bør være op til lærerne, om de vil bruge virtuel undervisning eller ej. Man skaber ikke kvalitet ved at fratage lærerne deres frie didaktiske valg,” siger Tomas Kepler.

Birgitte Vedersø har ikke hørt om ledelser, der dikterer en vis ­mængde virtuel undervisning. Hun kunne ­ikke selv forestille sig at gøre det på nuværende tidspunkt. Hun går ind for ”valgfrihed, men også for ­kollektiv autonomi”, og derfor mener hun, at beslutninger om brug af virtuel under­visning skal tages ude i faggrupperne.

”I et professionelt læringsfællesskab sparrer vi med hinanden om, hvad der virker didaktisk. Ser et flertal i en faggruppe et potentiale i at bruge virtuel undervisning i nogle bestemte situationer, så mener jeg, at resten må gå med,” siger rektorformanden.