Lærere og rektorer: Afskaffelse af populær studieretning styrker ikke fremmedsprog

Fremmedsprogene har det svært. Det er et problem, som blandt andet gymnasiereformen har til formål at løse. De første tilbagemeldinger fra skolerne tyder dog på, at det første reformår ikke har fået flere gymnasieelever til at vælge fremmedsprog. Tværtimod.

I sidste uge skrev Altinget, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) har foreslået partierne i gymnasieforligskredsen at skrotte studieretningen engelsk A og samfundsfag A.

Den løsning bryder hverken lærere eller rektorer sig om.

“Vi synes, at det er drastisk at skære en studieretning væk, som vi har gode erfaringer med. Vi er klar over, at studieretningen er meget populær, og at det kan være en anstødssten for nogle, men den er måske også populær, fordi der er foregået et stort stykke udviklingsarbejde af engelsk- og samfundsfagslærerne hen over årene, så den er blevet til en meget velfungerende studieretning,” siger Birgitte Vedersø, der er formand Danske Gymnasier.

Studieretningen er den mest populære i det almene gymnasium, hvor 33 procent af dette års 1.g’ere har valgt den.

Ingen gennemslagskraft
Ifølge Altinget foreslog undervisningsministeren som alternativ at ændre den populære studieretning, så den fremover ville bestå af fem A-fag, hvor to af fagene skulle være fremmedsprog.

Men det er heller ikke en god løsning, lyder det fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

“Den binder eleverne meget og begrænser dermed deres muligheder for valgfag for voldsomt. I stedet for at tvinge eleverne foretrækker jeg, at man gør det mere attraktivt at vælge studieretninger med sprogfag på et højt niveau. Her kan man gøre meget på mange niveauer,” siger Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for GL.

Birgitte Vedersø siger, at hun ingen problemer har med studieretningen, og at den vil være “fin at have i paletten”. Men hun tvivler på effekten.

“Man skal bare være opmærksom på, om ændringen vil have den gennemslagskraft, som vi ønsker, nemlig at styrke fremmedsprogene. Jeg kan godt frygte, at den bliver en lille, smal studieretning, for man skal huske, at fem A-fag kræver noget ekstra af eleverne. Og så har vi ikke opnået det, som vi ønsker,” siger Birgitte Vedersø.

Lokale studieretninger
Annette Nordstrøm Hansen beskriver i et debatindlæg i Altinget situationen for fremmedsprogene som problematisk. Derfor har GL netop offentliggjort 13 bud på, hvordan man kan styrke fremmedsprogene i gymnasiet.
GL foreslår blandt andet, at der åbnes op for muligheden for, at begyndersprog kan indgå som studieretningsfag i studieretninger, som ikke er inden for det sproglige hovedområde.

“Det vil skabe langt bedre muligheder for, at eleverne kan vælge blandt forskellige sprog i tillæg til et naturvidenskabeligt, samfundsfagligt eller kunstnerisk fokus,” siger Annette Nordstrøm Hansen, der påpeger, at ministerens forslag til den ændrede studieretning godt kan realiseres ved, at ministeriet åbner mere op for muligheden for, at gymnasierne designer lokale studieretninger.

”Lokale studieretninger kan blandt andet orientere sig mod stærke sprogkompetencer i kombination med fag fra andre hovedområder,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Omprioriteringsbidrag til at styrke sprogene

Men selv med strukturelle ændringer er det langt fra sikkert, at sprogholdene oprettes, lyder vurderingen fra GL.

“Det er i mine øjne også nødvendigt, at skolerne opfordres og endda tilskyndes økonomisk til at oprette sproghold på højt niveau, som vi kender det fra det særlige taxameter til oprettelse af studieretninger med græsk og latin,” siger Annette Nordstrøm Hansen og uddyber:

“Det betyder ikke, at pengene skal tages fra andre fag. Her er der brug for en ekstra indsats, så man med god samvittighed også kan kræve, at skolerne opretter de helt små sproghold.”

Rektorformanden er enig i, at økonomien også spiller ind i forhold til udbredelse af fremmedsprog på skolerne.

“Det vil være rimeligt, hvis vi ikke igen skulle lægge 2 procent i omprioriteringsbidrag, men i stedet kunne bruge det til at styrke sprogene. Så var vi kommet et godt stykke hen ad vejen,” siger Birgitte Vedersø.

Gør som naturfagene
Der findes ikke et quickfix til at løse udfordringerne med fremmedsprogene, fordi det er et problem, som mange andre vestlige lande også slås med, understreger Birgitte Vedersø.

“Jeg har ingen gyldne løsninger, vi er nødt til at sætte ret massivt ind med små og store initiativer af forskellige art. Derfor mener jeg også, at GL’s 13 bud er en fornuftig måde at starte på,” siger hun.  

Birgitte Vedersø mener, at der skal rykkes fra mange sider, hvis flere unge skal vælge fremmedsprog.

“Det er den store brede indsats, der er behov for. Både politikere, lærere, rektorer og samarbejdet med grundskolen og kommunen skal bidrage,” siger Birgitte Vedersø og fortsætter:

“Tilbage i 00’erne var der stor fortvivlelse over naturfagenes krise, men så blev der sat bredt ind både finansielt fra stærke fonde og et politisk flertal, men ikke mindst med en kæmpe indsats fra skolerne, lærerne og ledelserne, og naturfagene fik et meget stor løft. Hvis bare vi kunne gøre det samme, men fremmedsprogene har desværre ikke samme store politiske opmærksomhed.”

Det fulde overblik mangler
Undervisningsministeren har ikke ønsket at udtale sig, da der forhandles i gymnasieforligskredsen.

Gymnasieskolen.dk har også forsøgt at få tal fra Undervisningsministeriet på udbredelsen af fremmedsprog i gymnasiet, men ministeriet oplyser, at disse data endnu ikke er færdigberegnet.

Undervisningsministeriet har i stedet sendt en opgørelse over antal af hold med fremmedsprogene tysk, fransk, spansk, kinesisk, italiensk og russisk.
Den viser et fald af hold på stx fra 1.192 i 2017 til 1.156 i 2018. Tallene kan dog dække over et større fald, da antallet af elever på holdene kan variere.

Heller ikke Danske Gymnasier har det fulde overblik.

“Det, jeg hører fra sektoren, er, at det ikke er lykkedes mange skoler at få oprettet deciderede sproglige studieretninger. Det er så stort et problem, at selv store skoler har haft problemer med at oprette studieretninger med fortsætter tysk A og fransk A,” fortæller Birgitte Vedersø.

Tidligere på året offentliggjorde Undervisningsministeriet en oversigt over 1.g’ernes valg af studieretninger. Den viste, at syv procent af eleverne havde valgt en sproglig studieretning med mindst tre fremmedsprog. Det er en stigning i forhold til studenterårgangen 2017, hvor kun fire procent forlod gymnasiet med en sproglig studieretning med mindst tre fremmedsprog.