Lærere og ledere: Epx skal være karakterfri

Kåre Blinkenberg

Forperson for GL’s uddannelsesudvalg og lærer på Aarhus HF og VUC.

Eleverne på den kommende epx-uddannelse skal ikke have standpunkts- og årskarakterer. Sådan lyder det nu fra flere parter i gymnasiesektoren.

Både lærere og ledere ønsker at videreføre den model, som gælder på hf-uddannelsen. Her får eleverne først karakterer til den afsluttende eksamen.

”HF har gode erfaringer med det bedømmelsesfrie rum. Fraværet af karakterer giver et særligt læringsmiljø. Det bør videreføres på epx,” siger Kåre Blinkenberg, der er forperson for uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Ifølge ham har fraværet af karakterer en række positive effekter på både undervisningen, klasserummet og eleverne.

”Den helt store styrke er, at man får et mere trygt læringsrum og undgår en præstationskultur. Når hf-elever rækker hånden op i timen, er det ikke for at få en god karakter, men for at stille et spørgsmål eller deltage i undervisningen, selvom de er usikre på, om det, de siger, er rigtigt, fortæller Kåre Blinkenberg, der selv underviser på Aarhus HF og VUC.

Tue Sanderhage, direktør for Vestegnen HF & VUC og formand for Danske HF & VUC, er enig.

Tue Sanderhage

Direktør for Vestegnen HF og VUC og formand for Danske HF & VUC.

Også han opfordrer politikerne til at skabe en epx-uddannelse uden standpunkts- og årskarakterer.

”Vi har enormt gode erfaringer med det læringsrum, som det skaber, når der ikke er et løbende karakterpres. Vi får skabt et mere trygt rum, der passer godt til målgruppen. Det vil jeg virkelig opfordre til, at man holder fast i,” siger han.

Fraværet af karakterer i det daglige er hf-uddannelsens varemærke. På stx, hhx, og htx er der standpunkts- og årskarakterer.

”Pædagogikken bliver en anden, når der ikke er karakterer undervejs. Lærerne kan i langt højere grad tilrettelægge en didaktik, der er baseret på, at eleverne skal forsøge sig frem og begå fejl, og at dumme spørgsmål ikke findes,” siger Tue Sanderhage.

Bekymret for øget frafald
Regeringen lægger med sit reformudspil, der kom i efteråret, op til, at hf-uddannelsen skal nedlægges. I stedet vil man oprette en ny erhvervs- og praksisrettet gymnasieuddannelse, epx. Ifølge regeringen skal epx både rumme hf, eux, 10. klasse og erhvervsuddannelsernes grundforløb. Samtidig vil man skærpe adgangskravet til stx og hhx.

Kåre Blinkenberg er bekymret for konsekvenserne, hvis epx bliver med karakterer på samme måde, som man kender det fra de treårige gymnasieuddannelser i dag.

”Jeg frygter, at flere vil falde fra og ikke får en gymnasial uddannelse,” siger han og peger på, at mange elever i dag har blandede eller ligefrem negative oplevelser fra uddannelsessystemet med i bagagen, når de begynder hf.

”En del hf-elever har fået rigeligt med stempler om, at de ikke kan eller dur. Flere dårlige karakterer er ikke det, de har brug for. De har brug for at opleve, at de kan mestre at gå i skole,” siger Kåre Blinkenberg.

Tue Sanderhage deler bekymringen. Han fortæller, at 42 procent af eleverne på den to-årige hf på VUC har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig.

”Med karakterer på epx kan den gruppe få svært ved at begå sig. Når de blomstrer i vores miljø er det, fordi de netop ikke skal præstere, men bare lære,” siger Tue Sanderhage og tilføjer:

”At de bliver sat fri af det pres, er en af grundene til, at de gennemfører hf. Det kan vi se i de nationale trivselsmålinger og i de kvalitative opfølgninger, vi foretager.”

Kåre Blinkenberg og Tue Sanderhage understreger begge, at fraværet af karakterer i det daglige ikke er ensbetydende med, at eleverne ikke får feedback. Løbende evaluering og samtaler er en vigtig del af hf-uddannelsen i dag, og sådan bør det også være på epx, mener de.

Nogle trives med karakterer
Professor Ane Qvortrup, der er leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet, er splittet.

Ane Qvortrup

• Professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på SDU

På ene side mener hun, det er en god idé at gøre epx karakterfri, fordi den nye uddannelse skal rumme den elevtype, der i dag går på hf og VUC.

”På hf har man en større andel elever, der kommer med dårlige skoleerfaringer og en lav tro på egne evner. Her er karakterfriheden et af de didaktiske træk, der gør, at de føler sig tilpas på uddannelsen og kan gennemføre,” forklarer Ane Qvortrup.

”Vi kommer til at tabe nogle af de elever, hvis vi tror, vi på epx kan tænke dem ind i en klassisk didaktik, hvor karakterer er en del af det.”

På den anden side tænder hun en advarselslampe. For gruppen af elever på hf er blandet – både når det gælder faglige forudsætninger, og om man trives med feedback i stedet for karakterer. Og det bliver derfor også realiteten på epx.

”Vi skal passe på, at vi ikke får tegnet et for ensidigt billede af de unge på hf. Nogle af dem, der i dag stiler mod en professionsuddannelse, trives med karakterer og motiveres faktisk af dem. For dem er karakterer en del af at se en udvikling,” siger Ane Qvortrup.

Ane Qvortrup vurderer, at en del af de elever, der stiler mod en erhvervsuddannelse, også vil foretrække at få karakterer.

”Det er velkendt, at der er elever, som synes, at visse boglige fag er vanskelige eller uinteressante. For dem vil det være rart at vide, hvor de ligger karaktermæssigt.”

Mindre pres – mere usikkerhed
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemførte i 2017-2019 et forsøg med karakterfri 1.g-klasser på stx. Her fik eleverne på 15 gymnasier fordelt over hele landet kun karakterer en enkelt gang i løbet af deres første år på gymnasiet, nemlig i de fag, de afsluttede i 1.g. I stedet for standpunktskarakterer og karakterer for deres skriftlige afleveringer fik de systematisk feedback fra lærerne.

Evalueringen af forsøget viste, at to ud af tre elever følte sig mindre pressede af at gå i skole, men samtidig var fire ud af fem elever mere usikre på deres faglige niveau.

Læs: Ny rapport om karakterfrihed: Elever vil både have karakterer og feedback

I et helt nyt effektstudie af det gamle forsøg, som EVA netop har offentliggjort, er konklusionen, at de karakterfri klasser får færre elever til at droppe ud – og flere til at begynde på en videregående uddannelse efter studentereksamen.

Den nye undersøgelse viser, at eleverne havde 4,6 procentpoint større sandsynlighed for at gennemføre gymnasiet sammenlignet med en kontrolgruppe, der fik karakterer i 1.g. Det svarer til, at 4-5 ekstra elever gennemfører gymnasiet ud af en gruppe på 100 elever. Derudover havde de 4,7 procentpoint større sandsynlighed for at starte på en videregående uddannelse efter gymnasiet.

Desuden viser undersøgelsen, at det er elever med lave karakterer fra folkeskolen og drenge, der har størst gavn af karakterfritagelsen.

Epx-uddannelsen er blandt andet møntet på elever, der har lave karakterer fra folkeskolen.

Ane Qvortrup peger på, at elevgruppen på epx bliver mere differentieret, end vi kender det fra nogen ungdomsuddannelse hidtil.

”Vi er nødt til at anerkende, at vi har elever, der næres af karakterer, og elever, der har det lige modsat – og begge grupper skal have en chance for at klare sig godt på den nye uddannelse. Der er ikke én model, der passer alle. Mit bud er, at lærerne skal kunne differentiere i evalueringsformer alt efter elevtype, og det skal gælde alle fag,” siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

”Der er nu indledt forhandlinger, og derfor har ministeren ingen kommentarer,” lyder det i en mail fra Børne- og Undervisningsministeriets presseafdeling.