Lærere og elever med opråb til regeringen: Eksamen kommer til at fylde alt for meget

Den praksisnære, inspirerende og motiverende undervisning og læring taber til ‘teaching to the test-undervisning’ i fremtidens skole. Lærerne vil fokusere endnu mere på at træne eleverne til at gå til eksamen.

Det forudsiger og frygter folkeskolelærere, elever og en forsker vil være konsekvenserne af et karakterkrav på 6 i de lovbundne prøver for at komme i gymnasiet.

”Vi har i forvejen lavet en omfattende eksamensskole i Danmark, og nu bliver der skruet endnu mere op for den tendens,” siger Regitze Flannov, som er forkvinde for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Prøver vil gå langt større betydning
Regeringen foreslår at hæve karakterkravet for at komme på stx, hhx og htx til et gennemsnit på 6. Eleverne skal både have 6 i standpunktskarakterer og i de lovbundne prøver. I dag skal eleverne have 5 i standpunktskarakterer og derefter bestå de lovbundne prøver til afgangseksamen med et 2-tal.

I praksis består stort set alle elever, som har opnået 5 i standpunktskarakterer, de lovbundne prøver. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har indsamlet.

Med en stigning i karakterkravet til 6 i gennemsnit for de lovbundne prøver vil alvoren fylde mere i landets gymnastiksale til 9. klasses afgangseksamen i fremtiden.

Frygter at miste det hele
Den betydning, prøverne vil få med et højere karakterkrav til gymnasiet, vil smitte af på en lang række elever, forudser Søren Christian Krogh, som er post.doc på Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aalborg Universitet. Han forsker blandt andet i unges liv og præstationskultur.

”Jeg frygter, at det at sætte en grænse, hvor elever vil føle, at de kan miste det hele, hvis de har en dårlig dag, vil forplante sig helt op blandt de dygtigste elever,” siger han.

Han understreger, at han ikke kan spå om fremtiden, men han er bange for, at et karakterkrav til de lovbundne prøver vil skabe et større pres på mange elever. Og han mener, at det pres og den negative trivsel, der kan følge med presset, også kan ramme de elever, som uden tvivl er fagligt kompetente til at gå i gymnasiet.

Søren Christian Krogh

Post.doc, forsker
Aalborg Universitet, Center for Ungdomsforskning

Sagt med en slidt kliche kan det være nogle af 12-talspigerne og -drengene, som allerede i 8. klasse har øjnene stift rettet mod stx og endda videre til en karriere som overlæge eller advokat.

”Når jeg taler med unge i udskolingen, så er der flere af dem, som har den opfattelse, at sådan, som de klarer sig lige nu i 8. klasse, er sigende for, om de kan komme i gymnasiet, hvilken uddannelse de får derefter, og om de får et godt liv,” siger Søren Christian Krogh.

Unge: Gode karakterer fører til de gode liv
Nogle unge har i interview med forskeren givet udtryk for, at de kan frygte, at en uges sygdom kan være begyndelsen på en negativ deroute, som har betydning for hele deres fremtid.

”Jeg frygter, at et højere karakterkrav for at komme i gymnasiet også skaber et pres for mange unge, som ikke er i målgruppen for karakterkravet,” siger han.

Eller med andre ord presset bliver ikke kun placeret hos dem, som reelt står lige på vippen af et 6-tal.

Omvendt så mener han, at den nye uddannelse epx kan tage noget af presset fra en anden elevtype.

”Med et karakterkrav på 2 til epx vil der for en stor gruppe elever være mindre pres på, da det også giver dem mulighed for at komme på gymnasiet,” siger han.

Undervisningen bliver kedelig
Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening er enig i, at et højere karakterkrav ikke mindst til de afsluttende eksamener vil skabe et øget pres på eleverne.

Hun forudser også, at karakterkravet vil få negative konsekvenser for undervisningen.

”Den undervisning, som får alle elever med – den motiverende, varierende, praksisnære undervisning, hvor man for eksempel også kommer ud af huset, vil lide under, at eksamen får større betydning. Allerede i dag har eksamen stor betydning for undervisningen. Det mærker man allerede i 8. klasse,” siger Regitze Flannov og henviser blandt andet til ny forskning fra VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Forskningen viser blandt andet, at elever allerede i dag opfatter en stor del af undervisningen i 9. klasse som repetition og forberedelse til afgangsprøven. Læs mere herunder.

Regitze Flannov

Forkvinde
Undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening

Karakterer er motiverende for de dygtige
Regitze Flannov mener, at prøverne vil få alt for stor betydning i elevernes bevidsthed.

”Uanset hvad vi gør og siger, så vil det være forbundet med høj status at komme i gymnasiet for nogle elever. Og derfor vil der komme til at ligge et endnu større pres og fokus på eksamen, hvis vi hæver karakterkravet,” siger Regitze Flannov.

Hun frygter, at et højere karakterkrav kan ødelægge motivationen for nogle elever.

”Karakterer kan virke motiverende for de dygtige elever, men kan have en negativ effekt på de fagligt svage elever. Samtidig mener jeg heller ikke, at det virker befordrende for motivationen i højere grad at rangordne eleverne,” siger hun.

Hun foreslår, at der skrues ned for eksamen og prøvernes betydning i grundskolen.

”Lad os skrue op for vejledningen til alle elever, og lad så de professionelle lærere bedømme elevernes faglige niveau, i stedet for at det skal afgøres til eksamen,” siger Regitze Flannov.

Caroline Helene Hermansen

Formand
Danske Skoleelever

Formand for Danske Skoleelever Caroline Helene Hermansen mener, at der allerede i dag er for meget fokus på  eksamen og prøver i udskolingen.

”Mange elever giver udtryk for, at undervisningen i udskolingen ikke er særlig inspirerende, fordi der er fokus på, hvordan man klarer sig til prøverne. Man kan godt forestille sig, man booster den tendens med et højere karakterkrav til prøverne,” siger Caroline Helene Hermansen.

Hun er helle ikke i tvivl om, at et højere karakterkrav ikke mindst til afgangsprøverne vil øge presset på eleverne.

”Når man gør det sværere at komme i gymnasiet, så vil flere elever sidde i en situation sidst på skoleåret, hvor de måske ikke kan komme ind, og de sidder og tænker på deres fremtid til prøverne. Allerede i dag har elever ondt i maven, når de skal til eksamen,” siger Caroline Helene Hermansen, som foreslår at fastholde karakterkravet til gymnasiet, som det er.