Lærere kritiserer karakter-analyse

Forskellen er for stor mellem årskarakterer og eksamenskarakterer i de naturvidenskabelige fag. Vinklen var klar, da Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for kort tid siden offentliggjorde en registeranalyse, der sammenlignede gymnasieelevers års- og eksamenskarakterer. Medierne fangede også vinklen og offentliggjorde overskrifter som ”Gymnasieelever taber ved at komme til eksamen i naturvidenskabelige højniveaufag”.

I gennemsnit får gymnasieelever i skriftlig eksamen i fysik, biologi og matematik henholdsvis 1,29, 1,11 og 0,88 karakterpoint under de skriftlige årskarakterer, viser EVA’s analyse.

Afvigelsen er ikke enorm
Men nu tager lærerne til genmæle.

Formanden for Matematiklærerforeningen undrer sig over sammenligningen mellem års- og eksamenskarakterer.

”Analysen bygger på en præmis om, at årskarakteren kan tolkes som en forventning om eksamen. Men den tolkning vil jeg gerne anholde,” siger Morten Olesen og uddyber:

”Hvis årskarakteren kun handlede om spådomskunst, så var den fuldstændig overflødig.”

Sammenligningen virker unuanceret, fordi der er store forskelle på bedømmelseskriterierne til årskarakteren og eksamenskarakteren, siger Morten Olesen.

Den skriftlige eksamen i matematik handler om at løse opgaver og skrive besvarelser i et passende sprog og med et passende antal mellemregninger. Hertil er der nogle meget skarpe bedømmelseskriterier, fortæller han.

”Det er en afgrænset genre, som bliver bedømt meget stringent,” siger Morten Olesen og forklarer, at der hører et pointsystem til bedømmelse af eksamensopgaven, hvor der kan gives op til 250 point.

”Det er en meget stram genre. Til censormøderne oplever vi derfor sjældent, at de to censorer har forskellige bud på en karakter,” fortæller han og tilføjer:

”Det er bedømmelseskriterier, der passer til en opgave, som er afviklet ved en gymnastiksalsprøve. Men til daglig bedømmer vi jo ikke eleverne efter et pointsystem.”

I årskarakteren for skriftlig matematik lægger man også vægt på, hvordan eleverne arbejder i processkrivning, blandt andet i forhold til opgavegenre – men i lige så høj grad i forhold til deres arbejde med daglige opgaver samt deres håndtering af skriftlige opgaver, temaopgaver og ikke mindst projektrapporter, fortæller matematiklærernes formand.  

”Arbejdsgangen i den skriftlige dimension i den daglige undervisning er væsensforskellig fra det, de foretager sig til gymnastiksalsprøven,” siger
Morten Olesen.

Han mener desuden, at en vigtig detalje gik tabt i formidlingen af analysen. 89 procent af eleverne får den samme karakter eller en karakter lige under eller over årskarakteren, når de er til skriftlig eksamen i matematik. 44 procent får præcis den samme karakter til prøven, som de fik i årskarakter.

”Afvigelsen er altså ikke enorm. Det er svært at se i dækningen af analysen,” siger Morten Olesen.

Fysiklærerne er heller ikke tilfredse med analysens præmis.

”Eksamenskarakterer og årskarakterer gives for to forskellige ting og er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige,” siger Michael Agermose Jensen, formand for Fysiklærerforeningen.

Han fortæller, at der i fysik er flere slags skriftligt arbejde som for eksempel rapporter, der indgår i det faglige bedømmelsesgrundlag for årskarakteren, men som ikke indgår i eksamensopgaver.

Pres for højere eksamenskarakterer
EVA’s analyse fremhæver dansk, spansk og samfundsfag som de fag, hvor årskarakterer og eksamenskarakterer i højere grad flugter.

I Dansklærerforeningen er der dog også undren over formålet med sammenligningen af årskarakterer og eksamenskarakterer.

”Der er jo aktiviteter undervejs i det løbende arbejde, som spiller ind, når vi giver årskarakteren, som for eksempel arbejdsattitude, engagement, faglig udvikling og samarbejdsevne,” siger Birgitte Darger og tilføjer:

”Hvis man ikke deltager i den daglige undervisning, vil det kunne ses på den mundtlige årskarakter. Men til eksamen drejer det sig i højere grad om, hvorvidt man kan strukturere et indhold og efterfølgende fremlægge det.”

Hun fortsætter:

”Årskarakteren i skriftlig dansk har fokus på en bredere skriftlighed end til eksamen.”

Birgitte Darger mener, at det er uheldigt, hvis man har for stort fokus på eksamensresultatet. Hun har hørt om ledelser, der presser på, for at eleverne får højere skriftlige eksamenskarakterer.

”Konsekvensen er, at nogle lærere føler, at de er nødt til stort set kun at træne den skriftlighed, som afprøves til eksamen. Men det kan man ikke nøjes med, hvis man følger bekendtgørelsen for dansk,” understreger Birgitte Darger.

Større forskel i hårde fag
Lærerne bakkes op af professor Jens Dolin fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i læring og evaluering.  

”Årskarakterer og eksamenskarakterer måler noget forskelligt, og det skyldes, at testning og evaluering, ligesom læring, er situeret. Det er almindeligt kendt, at det, man lærer, afhænger af og afspejler den situation, man har lært det i. Situationen er simpelthen en del af det lærte,” siger Jens Dolin og uddyber:

”På samme måde vil det, man kan demonstrere, at man kan, afhænge af, hvilken situation man skal demonstrere sin kunnen i. Elever kan noget forskelligt og testes på sin vis også i noget forskelligt, alt efter om de sidder alene i en gymnastiksal med begrænsede ressourcer til rådighed, eller om de er i en klassekontekst med kammerater og adgang til deres sædvanlige informationskilder.”

Jens Dolin mener, at tallene i EVA’s undersøgelse afspejler forskellene mellem evalueringskriterierne i den daglige undervisning og evalueringskriterierne ved eksamen.

”Jeg vil tro, at jo ’hårdere’ et fag er, jo større forskel er der mellem hverdag og eksamen, fordi eksamen ikke formår at inddrage det ’ikke-hårde’ i sine opgaver,” siger Jens Dolin og forklarer, at ”hårdhed” blandt andet er bestemt ved graden af matematisering og formalisering.

Han nævner til eksempel fysik, hvor der gennem mange år er arbejdet med at inddrage perspektiveringer og samfundsrelaterede problemstillinger i den daglige undervisning. Disse problemstillinger er sandsynligvis også inddraget i de skriftlige opgaver, lærerne selv stiller. Men til den skriftlige eksamen inddrages og værdsættes disse aspekter ikke, forklarer han. Det er derfor forskellige færdigheder, de to slags skriftlige opgaver tester. Måske får eleverne så en lavere karakter, fordi de i undervisningen har brugt tid på noget, som ifølge Jens Dolin er bredere end ”bare” at kunne regne eksamensopgaverne.

Den mundtlige eksamen afspejler derimod i større grad den daglige undervisning, hvorfor forskellen her er mindre end ved skriflig eksamen, siger Jens Dolin.

“Man kan måske sige, at lærernes forpligtethed over for bekendtgørelserne viser sig i forskellene, og at de således kompenserer for eksamens manglende evne til at indfange væsentlige aspekter af de faglige krav,” siger Jens Dolin.
 
Nye eksamensformer
Evalueringskonsulent i EVA Sarah Richardt Schoop siger til Gymnasieskolen, at EVA ikke mener, at det er bemærkelsesværdigt, at der er en vis variation mellem årskarakterer og eksamenskarakterer.

”Men vi synes, at det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor forskel på variationen fra fag til fag. Det kunne være interessant at undersøge det nærmere,” siger Sarah Richardt Schoop.

Hun understreger, at formålet med analysen ikke er at pege fingre ad lærerne og sige, at de ikke er gode nok til at give årskarakterer. Det kan analysen ikke fortælle noget om.

Der er ikke nogen formel rettesnor for, hvor store forskellene må være mellem års­ og eksamenskarakterer, fortæller Sarah Richardt Schoop.

”Men det er klart, at når der er så store udsving, som vi ser i de naturvidenskabelige fag, hvor eleverne bliver stillet dårligere karaktermæssigt ved at komme til eksamen, så bør det give anledning til eftertanke,” siger Sarah Richardt Schoop og uddyber:

”Man bør drøfte, om der er den ønskede sammenhæng mellem undervisning og eksamen, så eksamen afspejler de mål og kompetencer, der er sat for faget.”

Det kan være, at eksamen skal tilrettes undervisningen mere, eller at undervisningen bør tilrettes eksamen mere, siger evalueringskonsulenten.

Morten Olesen ser gerne, at eksamenformen for matematik bliver revideret, fordi den ligger langt fra den arbejdsform, som elever oplever i den daglige undervisning.

”Udfordringen med gymnastiksalsprøven i matematik er, at eleverne er meget alene med opgaverne. Hvis eleverne ikke kan stille opklarende spørgsmål, er der for nogle elever en risiko for, at de opgiver at løse en delopgave,” siger Morten Olesen.

I hverdagen løses sådanne udfordringer med lidt sparring, men til den skriftlige eksamen kan det blive en stopklods for eleverne, fortæller formanden for matematiklærerne.

”Jeg tror, at der i mange andre fag – ikke mindst i de humanistiske fag – i højere grad vil være mulighed for at vælge en anden angrebsvinkel på opgaven, end der er i matematik,” siger Morten Olesen.
Birgitte Darger synes også, at det er mere interessant at kigge på, om man tester i det rigtige til eksamen, end selve sammenligningen af års- og eksamenskarakterer.

”Faren ved øget fokus på eksamenskarakterer er, at det kan tage fokus fra undervisningen. Den afsluttende test skal ikke nødvendigvis integreres yderligere i undervisningen. Det skulle gerne være den anden vej rundt, så den daglige undervisning er naturligt integreret i prøven,” siger Birgitte Darger og tilføjer:  

”Vi kan jo sagtens undervise mere snævert på eksamensmål, så eleverne får højere karakterer til den nuværende eksamen. Men så bliver det ‘teaching to the test’, og det ønsker vi ikke, for så får vi måske ikke dækket alle de områder, som vi ønsker at undervise i, og som læreplanen bredt lægger op til.”