Lærere kritiserer forbud mod internet til eksamen

Gymnasielærere tror ikke på, at en afskaffelse af brugen af internettet til eksamen vil forhindre snyd.

Men selv hvis det teoretisk set kunne lade sig gøre at stoppe snyd med internettet, mener flere faglige foreninger, at det er en helt forkert at afskaffe internetadgangen til de skriftlige eksamener.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) besluttede i sidste uge at suspendere adgangen til internettet til eksamen i de danske gymnasier ifølge hende selv for at forhindre snyd.

Formanden for Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud, Gitte Lautrup er forundret over, at internettet forsvinder som værktøj til eksamen. Hun mener, at det harmonerer dårligt med kravet om større fokus på digitalisering i undervisningen i den nye gymnasiereform.

“Eleverne skal mestre digital dannelse, og internettet kan være med til at kvalificere deres besvarelse til eksamen,” siger Gitte Lautrup.

Hun nævner selve skrivesituationen som en væsentlig årsag til at bibeholde netadgangen.
“Hvem skriver i den virkelige verden uden at gå på nettet?” spørger Gitte Lautrup retorisk med henvisning til, at vi alle er vant til at tjekke oplysninger løbende, når vi skriver.

Eksamen påvirker undervisningen
Gitte Lautrup fortæller, at lærerne underviser i og taler med eleverne om, hvordan de skal bruge og ikke bruge internettet til eksamen. Hele mediesituationen indgår som en naturlig del af den undervisning, der foregår i dansk på eksempelvis htx, og eksamensformen påvirker, hvad der undervises i.

I de fleste fag, hvor det er muligt at bruge internet til eksamen, er det en forsøgsordning, som skolerne kan vælge til, men for Dansk A på htx og hhx har det været en fast ordning i over fem år.

Gitte Lautrup nævner også flere praktiske udfordringer og dilemmaer, når eleverne ikke længere kan bruge internettet til eksamen. For eksempel bruger mange dansklærere hjemmesiden forfatterweb og andre læringssider på internettet i undervisningen.

“Et forbud mod at bruge disse sider til eksamen kommer til at udfordre skolerne også i forhold til at købe nye materialer,” siger Gitte Lautrup.

Anderledes type eksamen
I Kemi A har det også som forsøgsordning været muligt at bruge internettet til eksamen. Ifølge formanden for Kemilærerforeningen, Lis Hjæresen, har det givet mulighed for at stille en anderledes type spørgsmål. Eleverne kan for eksempel få til opgave at konstruere et NMR-spektre, som bruges til at vurdere molekylers struktur.

“Det findes programmer på nettet, hvor eleverne kan lave den slags opgaver, og dermed kan eleverne arbejde mere med stoffet. På den måde kan vi også lære eleverne at bruge internettet til noget fornuftigt,” siger Lis Hjæresen.

Hun erkender, at man stadig kan lave gode kemieksamener uden brug af internettet.

“Det handler mere om, at det er et forkert princip over for eleverne, at fordi få snyder, så bliver der forbud for alle,” siger Lis Hjæresen.

Brev til ministeren
Bestyrelsen for Dansklærerforeningen for stx og hf har skrevet et brev til undervisningsminister Merete Riisager, hvor de skarpt tager afstand fra beslutningen om at afskaffe internettet til eksamen.

“Opgøret med adgangen til nettet under eksamen harmonerer usædvanlig dårligt med læreplanens (dansk stx og hf) krav om, at vi skal gøre eleverne i stand til “som medborgere at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund”, skriver bestyrelsen.

Formand Birgitte Darger uddyber brevet over for gymnasieskolen.dk.

“Jeg har svært ved at se en eksamensvirkelighed i fremtiden uden internettet. Vi kan dårligt lave en eksamen, hvor den eneste troværdige faglige viden er den, som er trykt i en bog, når vigtig opdateret viden findes på nettet,” siger Birgitte Darger.

Hun fortæller, at mange dansklærere arbejder med, at eleverne opbygger vidensbanker, hjemmesider og fælles dokumenter som for eksempel Google Docs. Nogle af de redskaber kan eleverne ikke længere bruge til eksamen, men de har en stor værdi til at bidrage til elevernes digitale kompetencer.

Birgitte Darger mener, der måske hos nogle mennesker uden for uddannelsessystemet er en forestilling om, at eleverne kan google sig frem til svarene og derefter lave en god eksamen.

“Men det er ikke virkeligheden. Eleverne skal lave deres egne tekstanalyser, og hvis du ikke er god til faget, så kan du heller ikke finde den relevante viden, som kvalificerer og perspektiverer besvarelsen,” siger Birgitte Darger.

Internettet gør ikke besvarelsen bedre
Formanden for Foreningen af lærere i samfundsfag, Jørgen Lassen, er dog ikke ked af, at Merete Riisager slukker for internettet, når kommende elever skal sidde og svede over den skriftlige eksamen.

“Som eksamen er udformet i dag, er det sjældent en fordel for eleverne at bruge internettet. Mange sidder og bruger en halv eller en hel time på at søge på internettet og bruger derefter en artikel, de finder, eller en statistik, som de klipper ind i opgaven, uden at den bliver bedre af det,” forklarer Jørgen Lassen.

Ifølge ham er der rigeligt med bilag i opgavesættet, som eleverne skal forholde sig til og lave beregninger på, og for de fleste elever er det derfor nærmere en ulempe at bruge tid på at søge efter yderligere information.

Han siger, at hvis man for alvor skulle bruge internettet til eksamen, skulle eleverne testes i, om de er i stand til finde statistik i databaser og bruge den selvstændigt. Han mener dog ikke, det er nødvendigt at teste elevernes digitale evner.

“Vi bruger internettet ofte i undervisningen, og det skal vi selvfølgelig også, men vi behøver ikke teste eleverne i alt. De skal også lære innovation, men det tester vi dem jo heller ikke i til en skriftlig eksamen i en gymnastiksal,” siger Jørgen Lassen.

Forkert vej at gå
Morten Olesen, som er Formand for Matematiklærerforeningen, mener, det er en forkert vej at gå at forbyde internettet til eksamen.

“I forbindelse med de nye læreplaner var der lagt op til, at forsøgsordningen med internet til eksamen skulle gøres permanent, og nu bliver den afskaffet,” siger Morten Olesen.

Han mener, at forbuddet mod internettet ikke hjælper mod snyd, snarere tværtimod. Hans pointe er, at hvis eleverne har adgang til alle hjælpemidler inklusiv internettet, så er opgavekommissionen tvunget til at lave opgaver, hvor elever ikke kan google sig frem til hjælp og svar.

“Med internet til eksamen laver man meget specifikke opgaver, som kun tester det, eleverne kan i matematik, og ikke hvad de kan finde på nettet,” siger Morten Olesen.

Ifølge ham vil elever stadig snyde og gå på nettet for eksempel via en telefon. De elever vil i højere grad være fristet af at bruge internettet for at finde hjælp, når internettet ikke længere er et tilladt hjælpemiddel til eksamen, pointerer Morten Olesen.

“I stedet for at forbyde internettet, mener jeg, der i stedet skal bruges hårdere sanktioner over for snyderne,” siger Morten Olesen.