Artikel
Lærere har svært ved at håndtere nutidens elever
bekymret elev shutterstock

Lærere har svært ved at håndtere nutidens elever

Lærerne kan ikke længere nøjes med at fokusere på det faglige indhold, mener ph.d.-stipendiat Dorte Ågård fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Gymnasielærere bliver berørt af deres arbejde i en grad, så de får en bundplacering på parameteret ”følelsesmæssige krav” i en stor undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø.
Som Det Nationale Center for Arbejdsmiljø har formuleret spørgsmålet, handler det specifikt om relationen til eleverne og ikke om eventuelle problemer med kollegerne.

Det er normalt, at man bliver påvirket følelsesmæssigt, når man arbejder med mennesker. Men at gymnasielærere ligger helt nede som nummer 52 ud af 54 faggrupper, kommer bag på psykolog Karen Albertsen, der forsker i arbejdsmiljø i konsulentfirmaet Teamarbejdsliv.

”Gymnasielærere arbejder ikke med udsatte unge, så deres placering er overraskende for mig. Det kræver en dybere undersøgelse at finde ud af, hvad det handler om. Men et gæt kunne være, at mange unge i gymnasiet har problemer med sig selv og hinanden, og det er gymnasielærerne ikke specielt rustet til at tackle gennem deres uddannelse," siger Karen Albertsen og foreslår, at man gør emnet til en del af pædagogikum.

Lærerne er ikke småpsykologer
I og med at gymnasierne tager flere og flere elever ind, kommer lærerne til at stå med elever med andre udfordringer end tidligere, mener Kasper Bøcher, der er formand for arbejdspladsudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening(GL).

”Vi kan se, at studievejlederne er godt booket op. Måske kommer unge også i højere grad ud med deres problemer i dag. Men den enkelte lærer kan ikke rumme både at være en faglig og en socialpædagogisk autoritet. Og vi skal ikke gøre det til en del af pædagogikum, at lærerne skal være småpsykologer for eleverne. Vi skal hellere uddanne studievejlederne, så de bliver endnu bedre til at hjælpe eleverne – naturligvis i samarbejde med lærerne,” siger Kasper Bøcher.

Glem alt om elevtyper
Det er for simpelt at sige, at belastningen af lærerne skyldes, at elevgruppen har forandret sig, fordi flere kommer i gymnasiet, mener ph.d.-stipendiat Dorte Ågård fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. Hun har en fortid som gymnasielærer og har netop afleveret en ph.d. om, hvilken betydning relationen mellem lærer og elever har for elevers motivation og vedholdenhed.

”Det er rigtigt, at elevgruppen har ændret sig, og at lærerne har sværere ved at læse eleverne end tidligere. Men man kan ikke nøjes med at sige, at gymnasierne har fået nye typer elever ind, som kommer fra hjem med problemer og dermed underforstået udfordrer lærerne. De såkaldt gymnasiefremmede elever kan være velfungerede og arbejdsivrige, mens også akademikernes børn kan have for eksempel depressioner. Vanskelighederne går på kryds og tværs, så glem alt om elevtyper. Alle har behov for god kontakt til læreren,” siger Dorte Ågård og tilføjer, at tallene for unges mistrivsel i form af blandt andet stress, depression, angst og præstationsangst er stigende.

Behov for at udvide lærerrollen
Dorte Ågård har interviewet både elever og lærere til sin ph.d. Lærerne synes, det er svært og ubekvemt at skulle tale med elever, som har et problem. Det bunder i to forhold, vurderer hun: For det første er lærerne primært fagligt uddannede, og et emne som relationskompetence, og hvordan man arbejder med det i sin undervisning, har hidtil ikke været en del af pædagogikum. For det andet har lærerne ikke – indtil nu – opfattet det som en del af deres opgave.

”I lærernes optik har folkeskolen med opdragelse og omsorg at gøre, mens ikke mindst det almene gymnasium er en faglig skole. Men der er behov for, at gymnasielærerne udvider deres rolle, for vi kunne få fat i mange af de elever, vi kalder umotiverede, ved at vise, at vi interesserer os for dem,” siger Dorte Ågård.

Belastende opgave for privatpersonen lærer Hansen
I den proces har lærerne brug for hinanden.
”I og med, at de ikke har lært at arbejde professionelt med relationer på pædagogikum, bliver det i stedet privatpersonen lærer Hansen, som træder i karakter over for eleven, der græder, og det er en belastende opgave. Vi er nødt til at give lærerne nogle redskaber ved at opprioritere området i pædagogikum og i lærernes efteruddannelse, og så skal ledelsen få lærerteamene til at tale om, hvordan elever har det, og hvem af lærerne der er bedst til at tage sig af den og den elev. Alle lærere skal ikke tale med alle elever, men alle lærere skal bidrage, og teamet er et godt sted at samarbejde om det,” siger Dorthe Ågård.

Nærvær motiverer eleven
Det handler ikke om, at gymnasielærere skal til at være socialpædagoger, understreger Dorte Ågård. Men de skal lære at forholde sig til elevernes trivsel i en professionel, pædagogisk ramme.

”Det er et tydeligt fund i min undersøgelse, at den kontakt, læreren skaber til en elev, har enorm betydning for, om eleven har lyst til at have den lærer og lave noget i hans eller hendes fag. Vi kan ikke skelne mellem faglighed og trivsel, for lærerens nærvær handler ikke kun om at få eleverne til at føle sig godt tilpas. Det handler også om at få dem til at folde sig ud fagligt,” siger Dorte Ågård.

Læs en anden artikel om gymnasielærernes placering i den nationale arbejdsmiljøundersøgelse her

 

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater