Lærere frygter fortsatte nedskæringer: Hvorfor lytter politikerne ikke til os?

På bordet i det lille køkken ved siden af lærerværelset står der to glas med skolens egen nyhøstede honning. Anders Ahlén Lavrsen byder på kaffe.

”Vi har fået bier. Deres summen rundt er et godt billede på, hvor travlt vi har,” siger han med et skævt smil.

Vi er på Borupgaard Gymnasium i Ballerup nordvest for København. Anders Ahlén Lavrsen har sammen med kollegerne Merete Møller Olesen og Carsten Riskjær Jakobsen sagt ja til at kommentere på regeringens finanslovsforslag. Står det til regeringen, skal de gymnasiale uddannelser fortsat spare to procent om året de næste tre år.

De tre lærere er dybt bekymrede. De frygter for konsekvenserne af yderligere nedskæringer.

”Jeg er meget skuffet. Det presser skolerne og lærerne helt urimeligt, og enhver kan regne ud, at det går ud over kvaliteten af undervisningen,” siger Merete Møller Olesen, der underviser i dansk, historie og filosofi.

Anders Ahlén Lavrsen, der underviser i historie og naturgeografi, er enig:

”Kerneopgaven er udfordret. Allerede i dag kan vi jo tydeligt mærke et kvalitetsfald. Det faglige niveau får et hak nedad for hvert år.”

Skåret ind til benet
Efter tre år med nedskæringer er der i dag væsentligt færre lærere på landets gymnasier til at undervise eleverne, og det bliver kun værre, hvis nedskæringerne fortsætter flere år frem.

På Borupgaard Gymnasium var der i 2015 ansat 118 lærere. I dag er der 107. Enkelte er blevet afskediget, årsvikarer har ikke fået forlænget deres ansættelse og lærere, der er gået på pension, er ikke blevet erstattet.

Elevtallet er det samme. Dermed har hver enkelt lærer fået flere hold og må løbe hurtigere. Der er blandt andet mindre tid til at forberede undervisningen og give ordentlig feedback. Samtidig indeholder den nye gymnasiereform en masse nye faglige krav, påpeger lærerne.

”Der er allerede skåret ind til benet. De besparelser, der ligger i finanslovsforslaget, kan kun hentes ved at spare yderligere på lærerne,” siger Carsten Riskjær Jakobsen, der er tillidsrepræsentant og underviser i historie og psykologi.

”Der er en stor bekymring på lærerværelset. Folk frygter fyringer og er i det hele taget usikre på fremtiden,” fortsætter han.

Ned i tid
På grund af det stigende arbejdspres har Merete Møller Olesen følt sig til nødsaget til at gå ned i tid. I dette skoleår underviser hun kun 80 procent af den normale arbejdstid.

”Jeg kan lide mine fag og eleverne, så det er stadig sjovt at være lærer. Men det er også frustrerende. Hvis jeg er på fuld tid, kan jeg ikke længere være den lærer, jeg gerne vil. Det er svært at se på elever, der ikke får den støtte, de burde have. I dag kæmper mange af dem jo med faglige og personlige problemer,” siger Merete Møller Olesen.

Hun er ikke alene om at føle sig presset i bund.

”Mange føler sig utilstrækkelige og kæmper med opretholde en faglig stolthed. Flere kolleger er gået ned med stress. Det er helt klart en følgevirkning af nedskæringerne,” siger Anders Ahlén Lavrsen, der er arbejdsmiljørepræsentant.

Rektor: Spin på højeste niveau
I 2019 vil de gymnasiale uddannelser have cirka en milliard kroner mindre på det årlige budget i forhold til 2015 alene på grund af omprioriteringsbidraget. Oven i skal lægges tidligere nedskæringer på stx og VUC i forbindelse med finansieringen af erhvervsuddannelsesreformen.

På Borupgaard Gymnasium betyder et fortsat omprioriteringsbidrag, at der i 2019 er knap 7 millioner kroner mindre at gøre godt med end i 2015.

”Det er næsten umuligt at se, hvordan vi skal kunne håndtere så store besparelser flere år endnu. Når knap 80 procent af vores budget går til lønninger, er der ikke andre muligheder, end at lærerne skal løse deres opgaver hurtigere. Det er en virkelig dårlig situation,” siger Thomas Jørgensen, der er rektor på Borupgaard Gymnasium.

Ifølge regeringen skal omprioriteringsbidraget på to procent også fortsætte fra 2022 og frem, men på det tidspunkt skal nogle af pengene føres tilbage til sektoren. Planen er, at skolerne kan søge om puljemidler, og derfor er det kun nogle skoler, som får penge.

Borupgaard-rektoren kalder det ”spin på højeste niveau”, når politikere siger, at nedskæringerne ikke fortsætter efter 2022.

”Det gør de. Vi skal stadig spare to procent. Det er helt urimeligt, at man tager så mange driftsmidler fra skolerne og gør dem til puljemidler. Så skal vi ansøge om penge, vi reelt har brug for til lærernes lønninger,” siger Thomas Jørgensen.

Regeringen lytter ikke
Mange gymnasier har forsøgt at råbe politikerne op og gøre dem opmærksom på de konsekvenser, som nedskæringerne allerede har.

Både rektor og lærere på Borupgaard Gymnasium ryster på hovedet over, at advarslerne tilsyneladende er prellet af på regeringen.

”Man er fuldstændig stoppet med at lytte til os, der mærker konsekvenserne hver eneste dag. I stedet lytter man til Finansministeriet,” siger Anders Ahlén Lavrsen.

Ifølge de tre lærere får regeringen det til at lyde som om, at nedskæringerne ikke behøver at betyde noget for kvaliteten. Det er noget af det, der frustrerer dem allermest.

”Tag bare sådan en ting som undervisningsdifferentiering. Det bliver der mindre og mindre af. Det rammer især de fagligt svage elever,” siger Anders Ahlén Lavrsen.

Undervisningen er også på vej til at blive mere ensrettet, påpeger lærerne. På Borupgaard Gymnasium er der indtil videre lavet standardforløb i alle fag i grundforløbet.

Skoler er truede
Nedskæringerne har også ramt det kollegiale samarbejde.

”Jeg har tidligere fået enormt meget ud af at sparre med kolleger, udveksle gode idéer og lave undervisningsforløb i fællesskab. Men det er der også blevet meget mindre af. Det er simpelthen svært at nå,” siger Anders Ahlén Lavrsen. 

Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier frygter man, at fortsatte nedskæringer kan betyde liv eller død for en række mindre gymnasier, der er udfordret af elevnedgang, i de kommende år.

”Det er så forfærdeligt at tænke på. Vi er et land i økonomisk fremgang. Jeg forstår simpelthen ikke, at der skal spares på uddannelsesområdet,” siger Merete Møller Olesen.