Lærere efter et halvt år uden karakterer: Det forbedrer læringsrummet

Flere af de 15 gymnasier, der siden august har skruet ned for karaktererne i en række 1.g-klasser, melder allerede nu om positive erfaringer.

Forsøget med de såkaldte karakterfrie klasser er en del af den nye gymnasiereform. Skolerne har fået dispensation af Undervisningsministeriet til at skrue ned for antallet af karakterer. Til gengæld skal der skrues op for feedbacken – også kaldet formativ evaluering.

En af de skoler, der er med i det nye forsøg, er Odense Tekniske Gymnasium. Her har fraværet af karakterer forandret klasserummet.

”Vi kan allerede mærke, at der er skabt et mere frit og positivt læringsrum med plads til at begå fejl,” siger Marianne Østergaard-Nielsen, der underviser den ene af skolens to karakterfrie klasser i bioteknologi.

I de ‘normale’ klasser fokuserer eleverne typisk mere på at få gode karakterer end på at lære noget. I biotek-klasserne får karakterfokusset endda tit en ekstra tand, fordi mange af eleverne gerne vil læse medicin, der kræver et højt snit, fortæller hun.

”Nogle elever vil ikke arbejde sammen med fagligt svagere elever om en rapport eller en fremlæggelse, fordi de frygter, at det vil trække deres egen karakter ned. Det ser ud til at blive anderledes i den karakterfrie klasse,” siger Marianne Østergaard-Nielsen og fortsætter:

”Jeg tror, at vi kan få nogle elever, der kommer ud af deres lille ego-boble og bliver bedre til at dele faglig viden med hinanden.”

Træt af karakterfokus
Rønde Gymnasium deltager i forsøget med en enkelt karakterfri klasse. Rasmus Gjedsted, der er pædagogisk faglig koordinator og underviser klassen i biologi, ser også positive tendenser.

”Det begynder at gå op for eleverne, hvorfor det ikke er en god idé at fokusere for meget på karaktererne. At det handler om at lære og ikke om at præstere,” siger han.

Netop det kraftige præstations- og karakterfokus fik skolen til at melde sig til forsøget.  

”Det er blevet sværere og sværere at få eleverne til at deltage aktivt i undervisningen, fordi de er bange for at begå fejl, der kan få konsekvenser for deres karakterer. Det fokus vil vi gerne ændre på,” siger Rasmus Gjedsted.

At den formative evaluering samtidig skal styrkes er et ekstra plus. Det er et område, skolen ikke har så mange erfaringer med, fortæller han.

”Vi har før forsøgt at styrke den formative feedback på skriftlige opgaver, og det arbejder vi videre med, men vores største fokus bliver på den mundtlige feedback i undervisningen,” siger Rasmus Gjedsted.

Lykkes forsøget med de karakterfrie klasser, kan det både øge elevernes læring og trivsel, mener han.

Kun i de afsluttende fag
De 15 forsøgsskoler må oprette 1.g-klasser, hvor eleverne kun får karakterer i de fag, de afslutter. I de øvrige fag kan de slippe for både standpunkts- og årskarakterer. Skolerne kan også undlade at give karakterer i de skriftlige opgaver.

I stedet for karakterer forpligter skolerne sig til at give eleverne en systematisk, mundtlig evaluering.

I alt er der på landsplan oprettet 38 karakterfrie 1.g-klasser.

Forsøgsskolerne har alle skullet redegøre præcist for, hvad feedbacken skal bestå af, når karaktererne er væk, og hvordan man vil integrere den i den daglige undervisning.

Forsøget skal skabe mere viden om, hvordan man bedst kan anvende ikke-karakterbaseret feedback i gymnasiet.

Mere bevidste om egen læring
Ida Diemar er uddannelsesleder på Nørre Gymnasium, der også er med i forsøget. Hun underviser selv den ene af skolens to karakterfrie klasser i dansk og oplever, at eleverne siger mere i timerne og er begyndt at se undervisning og skriftlige opgaver som en løbende proces.

”De får feedback af mig, de giver hinanden feedback, og de giver feedback på feedbacken. De forholder sig hele tiden på et metaniveau til kammeraterne og sig selv,” siger Ida Diemar.

Skolen har i flere år arbejdet med formativ evaluering, og allerede sidste skoleår skruede man ned for antallet af karakterer i samtlige 1.g-klasser. Målet har især været at få skabt en stærk feedbackkultur blandt eleverne – og det fokus arbejder man nu videre med.

”Når man giver andre feedback, giver man også sig selv feedback. Eleverne bliver mere bevidste om deres faglige niveau og deres egen læringsproces, og det tror vi, de bliver dygtigere af,” siger Ida Diemar.

Svært at finde de rigtige ord
På Odense Tekniske Gymnasium har hvert klasseteam i de karakterfrie klasser diskuteret, hvordan de bedst kan styrke den formative evaluering – både på skrift og mundtligt.  

”Det er en udfordring for os at finde de rigtige ord. Der kommer nemt til at snige sig et ‘godt’ eller ‘fint’ ind, og så oversætter eleverne det straks til en karakter, og det er jo det, vi gerne vil væk fra,” siger Marianne Østergaard-Nielsen.

Det er også mere tidskrævende, påpeger hun.

”Det tager meget længere tid at finde fokuspunkter, der kan hjælpe eleven til at forbedre sig, end at give et 4-tal.”

Sammen med et par kolleger er hun ved at lave et idékatalog med praktiske øvelser, lærerne kan bruge i arbejdet med formativ feedback. Nogle øvelser kan bruges i alle fag, andre er målrettet et bestemt fag.

Det er ikke kun de skriftlige opgaver, eleverne skal have formativ feedback på. Det skal de også på det, der bliver sagt i timerne. Især det sidste er en udfordring for mange lærere, oplever Marianne Østergaard-Nielsen.

”Vi skal holde fast i det frie læringsrum, hvor alle tør sige noget, og der er plads til fejl, men samtidig skal vi finde en måde at påtale, når noget ikke er fagligt korrekt. Eleverne skal jo vide, hvor det endelige mål er. Det er en svær balance,” siger hun.

Rasmus Gjedsted bakker op:

”Det er den mundtlige feedback i timerne, der er sværest. Vi mødes tit i lærergruppen og deler erfaringer med hinanden.

Kræver øvelse
Ida Diemar er enig i, at det er en svær proces for både elever og lærere, når karakterer skal erstattes af ord.

I sidste skoleår kom eleverne på Nørre Gymnasium to gange til en ”læringsevaluerende samtale” i næsten alle fag.

”Eleverne er tilbøjelige til at oversætte det, der bliver sagt til en karakter, og har svært ved at høre de anvisninger, de får. Det kræver masser af øvelse at få samtalerne til at fungere,” siger hun.

Med det nye forsøg skal den formative feedback mere ind i selve undervisningen. De involverede lærere bliver derfor samlet og får konkrete værktøjer til at arbejde på den nye måde, fortæller Ida Diemar.

”Det er mere omfattende nu, hvor vi har et større fokus på det i den daglige undervisning,” siger hun.