LA: Hver fjerde gymnasieelev skal have en anden ungdomsuddannelse

Merete Riisager er uddannelsesordfører for Liberal Alliance. Gymnasieskolen har stillet hende nogle spørgsmål om gymnasiets fremtid.

Hvad skal karakterkravet være til gymnasiet?
“Vi ønsker et snit på 7 i folkeskolens afgangseksamen i de klassiske faglige fag eller en optagelsesprøve, der viser tilsvarende fagligt niveau. Det er dog kun til stx, hhx og htx. For hf ønsker vi en anden løsning, fordi vi mener, at hf i stedet skal målrettes dem, der vil have en kort videregående uddannelse.”

Det vil betyde, at unge med indvandrerbaggrund eller fra uddannelsesfremmede hjem får sværere ved at komme ind på gymnasiet. Hvad mener I om det?
“Et krav om et bestemt fagligt niveau er farveblindt. Det handler alene om, hvorvidt eleven er dygtig nok til at klare sig i gymnasiet. Vi mener ikke, at gymnasiet skal være en forlænget 10. klasse. Det skal i stedet være en boglig ungdomsuddannelse, som skal målrettes at få eleverne ind på de videregående uddannelser.”

Kan man forestille sig, at elever, der ikke lever op til karakterkravet, skal kunne indstilles til gymnasiet alligevel?
“Vi mener ikke, at lærere eller vejledere skal kunne indstille eleverne til gymnasiet, for det svækker elevernes retssikkerhed. Regeringen vil gerne tillægge subjektive vurderinger en større vægt, men det er vi stærke modstandere af. Man risikerer, at de lægger vægt på attitude og opførsel, og det hænger ikke altid sammen med det faglige niveau. Der er mange elever, der i 9. klasse kan virke umodne, selvom de fagligt er klar til at starte i gymnasiet.”

Hvad skal de unge i stedet?
“Vi mener, at 20-25 procent af de unge, der i dag går i gymnasiet, skal have en anden ungdomsuddannelse. For eksempel skal eux styrkes, for det en rigtigt god mulighed, hvor de unge både skal præstere hos en mester og får et fagligt niveau, så de er godt klædt på. I dag er situationen, at op mod en femtedel af eleverne ikke får særligt meget ud af gymnasiet. De svigtes af det nuværende system. Det er ikke muligt at fortsætte gymnasiet, som det er nu, når man skal rumme så stor del af en ungdomsårgang og så samtidig bevare det faglige niveau.”

Som systemet er nu, er det kun de 20 procent fagligt svageste i folkeskolen, som skal have individuel vejledning fra UU. Hvordan vil I udfordre resten i deres uddannelsesvalg?
“Vi kan se, at de unge først og fremmest orienterer sig via venner, forældre og det nærmeste netværk, uanset hvordan vejledningsindsatsen er tilrettelagt. Det, vi kan gøre, er at sikre, at der altid er god og opdateret digital information til rådighed, så de unge selv kan opsøge viden. Mere grundlæggende handler det om, at vi skal skabe et ungdomsuddannelsessystem, der er mere gennemskueligt, så det bliver lettere at navigere i.”

Ifølge regeringens gymnasieudspil skal næsten alle elever have matematik på mindst B i gymnasiet. Hvad mener du om det?
“Umiddelbart er det fornuftigt nok, men det er farligt, hvis det sker på bekostning af de andre naturvidenskabelige fag. De andre fag er også en vigtig del af almen dannelse.”

Regeringens gymnasieudspil lægger op til, at eleverne skal tilbringe 100-130 timer mere om året i skolen for eksempel i forbindelse med omlagt skriftlighed. Hvad mener I om det?
“Det er jeg stærk modstander af. Der er intet, der tyder på, at eleverne har for få timer. Det er vigtigt, at de lærer at arbejde selvstændigt for eksempel med en tekst. Det er en blindgyde med heldagsskole.” 

Klasseloftet skal evalueres i år. Hvad mener du om klasseloftet på 28 elever?
“Det er en dårlig måde at bruge ressourcerne på. Det er bedre, at gymnasierne selv planlægger, for klasseloftet giver meget lidt fleksibilitet på gymnasierne. Der skulle i stedet være gennemsigtighed, så man på gymnasiernes hjemmeside kan se, hvor mange elever der er i klasserne, og tage det med i betragtningen, når man vælger.”

Hvad mener du om måden, man i dag vælger gymnasium på?
“Det er stille og roligt blevet vanskeligere at vælge, hvilket gymnasium man vil gå på. Der er lagt hindringer for, at man selv kan vælge frit. Jeg er modstander af, at gymnasiet skal løse opgaver centralt fra som for eksempel integration. I stedet skal eleverne selv kunne vælge det gymnasium, der passer dem bedst. Vi så også gerne, at der var en friskolelov for gymnasier, så der kan oprettes frie gymnasier, hvor undervisningen kunne tilrettelægges uafhængigt af gymnasieloven.”

Bekendtgørelsen for gymnasiet betoner, at eleverne skal tilegne sig almendannelse. Hvordan vil I sikre, at almendannelse også i fremtiden er en del af gymnasieuddannelsen?
“Der skal være mindre fokus på tværfaglighed og projektundervisning. Det må gerne være dér, men det fylder for meget. Vi skal styrke de klassiske fag, så man kommer i dybden med dem. At have et stort dannelsesniveau hænger også sammen med at have stor viden i for eksempel geografi eller de naturvidenskabelige fag. I dag er vi blevet for overfladiske på grund af den store fokus på projektarbejde.”

Hvad er det vigtigste for jer at få igennem i forhold til den nye gymnasiereform?
“Vi vil have et fagligt adgangskrav til gymnasiet, og så vil vi have en samlet revision af ungdomsuddannelsessystemet. Vi må starte med at undersøge det faglige niveau på gymnasiet over tid, så vi kan se,, hvor det er blevet ringere, og så tage fat på en reform, der sikrer, at vi har det spektrum af ungdomsuddannelser, som vi har brug for.”