Kvalitetsforringelse: Faglige foreninger advarer mod kortere uddannelser af gymnasielærere

Hvem vil flaskehalsen pege på? Skal det være religion, samfundsfag, historie eller andre fag, som det går ud over, når regeringen vil skære ned på en række kandidatuddannelser i fremtiden? Og hvor meget vil reformen af universitetsuddannelserne ramme fremtidens gymnasielærere?

Fire faglige foreninger, som repræsenterer gymnasielærere, er både bekymrede og advarer mod at reducere i antallet af ECTS-point på kandidatuddannelser fra 120 til 75, som det er planen ifølge den politiske aftale vedtaget af regeringen og et bredt flertal i Folketinget.

Det vil føre til et fagligt kvalitetsfald, og det vil gøre det meget vanskeligt at tage både et hovedfag og et sidefag på en kandidatuddannelse, påpeger foreningerne.

Mange gymnasielærere har et hovedfag og et sidefag, og de fleste rektorer foretrækker at skrive ansættelseskontrakter med netop den profil.

Lærere vil være mindre fagligt rustet
“Jeg er bekymret for, om nye kandidater vil være fagligt rustet til at stå i et klasselokale på et gymnasium. Det kan ikke undgå at være en forringelse at skære næsten et år af kandidatuddannelsen. Det er svært at se det som andet end en spareøvelse,” siger Rasmus Tranegaard Andersen, som er formand for ​​Foreningen af lærere i Samfundsfag (​FALS).

Han mener, at det i dag didaktisk og pædagogisk kræver mere at være gymnasielærer, og derfor vil det være meget uhensigtsmæssigt, hvis en kandidatuddannelse samtidig vil klæde fremtidens lærere mindre fagligt på.

En af konsekvenserne af en kortere kandidatuddannelse kan være, at flere studerende ikke vælger at læse to fag.

“Vi risikerer at stå med flere etfagskandidater i fremtiden, og det vil passe meget dårligt sammen med vores arbejdsmarked for ungdomsuddannelser, som efterspørger lærere med to fag,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

Gymnasielærer er i princippet ikke en uddannelse, man læser, men et job man kan søge, hvis man har de nødvendige akademiske mindste kompetencer.

Rasmus Tranegaard Andersen ønsker ikke en udvikling, hvor man på universitetet skal tage en udddannelse som gymnasielærer. Hvis Kandidatudvalget eksempelvis kommer frem til, at uddannelser, som uddanner til gymnasielærerjobbet, ikke skal skæres ned, vil det måske i praksis være svært at administrere.

“Hvis man læser samfundsvidenskab, så skal man ikke være fastlåst i, hvilket job man kan søge bagefter. Den studerende skal have muligheden for at udvikle sig på universitetet,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

Lige nu sidder et kandidatudvalg og skal løse opgaven for politikerne med at finde ud af, hvilke uddannelser der skal reduceres fra 120 til 75 ECTS point. Kandidatudvalget skal også særskilt forholde sig til fordele og ulemper ved helt eller delvist at undtage uddannelser, der uddanner til gymnasielærere, og udvalget skal belyse nye veje til at blive gymnasielærer. Udvalget skal være færdige med arbejdet om et år.

Dansk er et meget stort fag
Lotte Prætorius er medlem af ledelsesgruppen i Dansklærerforeningens bestyrelse for sektionen for stx og hf.
Hun og resten af ledelsesgruppen har meget svært ved at forestille sig, at danskfaget skulle skæres ned.

“Dansk er et A-fag i gymnasiet, og hvis man skærer i faget, vil det helt sikkert gå ud over det faglige niveau. Det kan være, at man for eksempel vil komme til at mangle det store overblik i litteraturhistorien,” siger Lotte Prætorius, som peger på, at medier fylder meget i danskfaget, og at Chatbots kan betyde, at dansklærerne kommer til at bruge endnu mere tid på det skriftlige arbejde i selve lektionerne fremover.
“Faget er i forvejen komprimeret. Vi kan også se, at det er en meget stor mundfuld at undervise i dansk i gymnasiet for de lærere, som har dansk som sidefag.

Regeringen omtaler reformen som en kvalitetsforbedring af kandidatuddannelsen, men Dansklærerforeningen har svært ved at følge argumentet.

“Lige meget hvor mange positive ord, man bruger om reformen, så er det svært ikke at se det som en forringelse, som handler om økonomi,” siger hun.

Selv om hun argumenterer for, at danskfaget ikke kan skæres ned, er det ikke et argument for, at andre fag godt kan skæres ned.

“Det er en styrke for gymnasierne, at lærerne har den samme høje faglighed. Vi skal for eksempel arbejde tværfagligt med SRP, og der vil det være et problem, hvis lærerne i fremtiden har forskellige niveauer af uddannelse. Skal det så være den lærer med længst uddannelse, som har den største faglige autoritet?” spørger Lotte Prætorius.
Hun advarer også om, at flere kandidater vil stå med kun et fag eller have behov for efteruddannelse i sidefaget for at kunne undervise i gymnasiet.

“Det kan for eksempel føre til, at gymnasier med en bedre økonomi har råd til at betale for lærernes efteruddannelse, mens andre skoler ikke har,” siger Lotte Prætorius.

Verdenshistorien på kortere tid
Historielærerne har heller ikke noget godt at sige om at reducere kandidatuddannelserne.
Lars Løbner Hansen er formand for Historielærere ved Handelsgymnasiet.

“Det kræver sin tid at blive klogere og forstå det håndværk, det også er at blive historiker. Ud over at gennemgå historiske perioder, skal man også lære metoder, kildekritk, analyser og så videre. Som det er i dag, er det et krævende fag,” siger Lars Løbner Hansen.

Han advarer om, at der er risiko for, at fagligheden for gymnasielærere bliver svækket, og han henviser til, at de fleste gymnasielærere har to fag – et hovedfag og et sidefag, for eksempel dansk og historie.

“Jeg læste dansk som sidefag, og der er ikke meget tid til at sætte sig ind i et stort fag. Hvis uddannelsen bliver endnu kortere, vil det gå ud over fagligheden,” siger Lars Løbner Hansen.

Han undrer sig over universitetsreformen.

“Jeg synes, det er besynderligt, at nogle kandidatuddannelser skal være kortere end andre. Politikerne vil have unge til at begynde på uddannelse tidligere og komme hurtigere igennem. Men det kræver modenhed at læse på universitetet, og det er vigtigt, at der er tid til at modnes undervejs,” siger Lars Løbner Hansen.

Risiko for a- og b-lærere
Religionslærerforeni​ngen for gymnasiet og hf har også svært ved at se den gode idé i at skære i kandidatuddannelsen.

“Som nyuddannet er det et stort spring at begynde som gymnasielærer. Hvis uddannelsen bliver kortere, bliver det ikke nemmere. I forvejen er sidefaget komprimeret, og det er svært at se, hvordan man kan skære mere i det,” siger forperson Regina Ulf Christensen og henviser til, at de fleste gymnasielærere har et hovedfag og et sidefag.

Fordybelsen i det faglige og evnen til at arbejde selvstændigt er også en af styrkerne ved at studere på universitetet, mener Regina Ulf Christensen.

“Som studerende skal du også læse meget, og der er behov for, at du har tid til at fordybe dig og arbejde selvstændigt. Derfor er det også en rigtig dårlig idé at forkorte uddannelserne,” siger hun og pointerer, at man netop som gymnasielærer har brug for at kunne arbejde selvstændigt.

Hun frygter også, at der kommer et a- og b-hold af kandidater, og at rektorer foretrækker at ansætte kandidater med den længste uddannelse.