Københavnske gymnasier vil undgå Langkaer-udvikling

Mona Neffaa fra 1. c på Frederiksberg Gymnasium har vænnet sig til spørgsmål om hendes etnicitet, men derfor er spørgsmålene stadig irriterende, siger hun.

“Det er en mærkelig debat, som skaber et os og dem i stedet for et vi,” siger hun.

Hun sidder på Frederiksberg Gymnasium sammen med to andre elever og rektor og snakker om fordelingen af elever med anden etnisk baggrund end dansk på de Københavnske Gymnasier.

“Jeg vil ikke smides over på et andet gymnasium på grund af min etniske baggrund,” siger Mona Neffaa, hvis forældre har rødder i Marokko.

Eleverne Martin Sinding og Johanna Ring Larsen nikker og er helt enige med Mona – elever skal selv vælge, hvor de vil gå i gymnasiet.

Rektor på Frederiksberg Gymnasium Maja Bødtcher-Hansen har på forhånd sagt til gymnasieskolen.dk, at diskussionen om antallet af elever med anden etnisk baggrund er ekstrem følsom, og hun ønsker ikke, at nogle af hendes elever skal føle sig trådt over tæerne.

Men hun ønsker på den anden side også at tale om, at der i København er ved at ske en udvikling, som hun ønsker at diskutere åbent.

“Vi er virkelig glade for vores elever, som er meget dygtige, og vi er glade for, at vi får så mange ansøgere hvert år. Men vi skal passe på den udvikling, hvor elever med anden etnisk baggrund end dansk søger gymnasium i grupperinger, mens etnisk danske elever vælger nogle gymnasier fra,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

På Frederiksberg Gymnasium har 35 procent af eleverne en anden etnisk baggrund end dansk. På andre gymnasier få kilometer væk har kun fem til seks procent af eleverne en anden etnisk baggrund end dansk.

Debatten eksploderede
Sidste år eksploderede debatten om Langkaer Gymnasium i Aarhus i medierne. Gymnasiet har 80 procent tosprogede elever, og undervisningsminister Merete Riisager (LA) har givet de aarhusianske gymnasier dispensation fra de normale fordelingsregler til det kommende skoleår.
I Aarhus har gymnasierne lavet en ny fordelingsnøgle, så elever med lave karakterer fra grundskolen bliver fordelt mere ligeligt mellem gymnasierne – og det resulterer samtidig i en anden fordeling af elever med anden etnisk baggrund.

“Det er ikke et problem, at vi har 35 procent tosprogede elever, men jeg kunne godt tænke mig, at vi på sigt finder nogle løsninger, så gymnasier i København ikke udvikler sig som på Langkaer,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Hun og tre andre rektorer er gået sammen i en arbejdsgruppe i det Københavnske fordelingsudvalg, som skal tænke i og diskutere løsninger, som på sigt kan kan forhindre en udvikling som i Aarhus. I sidste ende er fordelingen af elever dog op til undervisningsministeren, som har sagt, at hun sammen med gymnasieforligspartierne vil lave nye fordelingsregler til skoleåret 2018/19.

“Som det er nu, afspejler fordelingen af eleverne på gymnasierne ikke fordelingen af befolkningen i København. Som reglerne er, kan vi i fordelingsudvalget stort set ikke fordele elever mellem gymnasierne. Eleverne har frit valg, og vi kan ikke styre, hvor de søger hen,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Fjollet fokus
De tre elever på Frederiksberg Gymnasium ser dog ikke noget problem i fordelingen af elever.

“Det er forkert at fokusere på etnicitet, og det vil være fjollet at begynde at sende elever over på andre gymnasier på grund af det,” siger Martin Sinding.

Johanna Ring Larsen mener heller ikke, det er en god idé at fordele eleverne efter karakterer, som de aarhusianske gymnasier vil begynde på.

“Som udgangspunkt siger karakterer ikke så meget om dig. Du kan sagtens have gode karakterer og så droppe ud alligevel eller omvendt,” siger hun.

Fra Frederiksberg Gymnasium er der en cykeltur på godt 10 minutter til Rysensteen Gymnasium på Vesterbro. Her har kun fem procent af eleverne ifølge Undervisningsministeriet en anden etnisk baggrund end dansk.

Rektor Gitte Transbøl forklarer, at det især skyldes optagelsesreglerne, der betyder, at gymnasierne skal optage de elever, som bor tættest på skolen først.

“Der bor ikke mange tosprogede elever i nærheden af skolen. På Vesterbro er det i dag meget den kreative klasse, som er flyttet ind. Afstandskriteriet har skubbet i den forkerte retning i forhold til fordeling af elever,” siger Gitte Transbøl.

Rysensteen er dog også et såkaldt profilgymnasium med en international profil, og 20 procent af eleverne optages på baggrund af ansøgninger. Ifølge rektoren er der også en del asiatere, andre europæere og amerikanere blandt ansøgerne, men meget få muslimske elever søger ind på skolen.

Gitte Transbøl ser gerne en mere mangfoldig fordeling af eleverne på de københavnske gymnasier og deltager i arbejdsgruppen med Maja Bødtcher-Hansen.

Hun advarer dog mod at tro, at der er nogle nemme løsninger.

“Jeg synes, det vil være problematisk at sende elever med anden etnisk baggrund rundt til andre skoler. Det vil også være mærkeligt, hvis vi skulle optage 40 elever på skolen, som ikke har lyst til at gå hos os,” siger Gitte Transbøl.

Kan knække over
Ved Metrolinjen på Amager ligger Ørestad Gymnasium. Her er 30 procent af eleverne tosprogede.

“Det er gået godt med integrationen af vores elever, og det synes de tosprogede elever også. Det har en selvforstærkende effekt, fordi eleverne taler godt om os, og så får vi flere ansøgere,” siger rektor Allan Kjær Andersen.

Han understreger, at den nuværende elevfordeling er uproblematisk, men han mener, politikerne skal gribe ind nu og give gymnasierne redskaber til på sigt at skabe en anden fordeling af de tosprogede elever.

“International forskning viser, at med over 30 procent tosprogede elever på en skole kan det knække over, og så søger de etnisk danske elever til andre gymnasier,” siger Allan Kjær Andersen.