Klasseloftet: Stadig overfyldte klasselokaler

Eleverne jublede, og mange lærere var glade, da tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) samlede et politisk flertal for det fleksible klasseloft på 28 elever i gennemsnit fra skoleåret 2012.

Syv år senere kan 3.g-elev Karoline Kruse Dolmer fra Viby Gymnasium i Aarhus konstatere, at der skal sættes en tyk streg under ‘fleksible’. I hendes klasse er der 31 elever, og det har der været siden 1.g.

“I nogle fag er der for lidt tid til den enkelte elev. I engelsk kan alle ikke nå at sige noget, og i matematik laver vi flere gruppeafleveringer, fordi læreren ikke har tid til at rette 31 opgaver,” siger Karoline Kruse Dolmer, som ikke er i tvivl om, at hun ville lære mere, hvis hun havde færre klassekammerater.

Og så er det en ringe trøst, at der i andre klasser på skolen er færre elever, så gennemsnittet trækkes ned.

Det fleksible klasseloft betyder, at der i gennemsnit ikke må være mere end 28 elever i klasserne. Da loven blev indført i 2012, blev eleverne ‘talt op’ 20 undervisningsdage efter første skoledag. Men da gymnasiereformen blev vedtaget i 2016, blev ‘tælledagen’ flyttet til i midten af november – 60 undervisningsdage inde i skoleåret.

Det kan lyde som en detalje, men flytningen af tælledagen betyder logisk set, at skolerne kan optage flere elever, da der statistisk set vil være et større frafald på 60 undervisningsdage frem for på 20 dage.

Politikerne bag reformen lavede da også manøvren for at skaffe 400 millioner kroner til efteruddannelse af lærere fra 2017 til 2024.

36 i en klasse
På Rysensteen Gymnasium er der op mod 36 elever i en klasse på grundforløbet. Eleverne er delt op i ‘familier’ på 14 til 18 personer, som de er mere knyttet til, for at skabe en mere tryg start. Efter grundforløbet bliver klasserne mindre, men sidste år var der for eksempel en klasse på 31 elever.
Tillidsrepræsentant Mikael Stenvang siger, at de store klasser på grundforløbet også handler om økonomi.

“Vi er pressede på økonomien, og det er en balance, hvor mange der kan være i klasserne. Nogle af vores lokaler er ikke så store, så det kan godt være lidt presset med mange elever i lokalet,” siger Mikael Stenvang.

Ikke nå at lære navnene
Nikolaj Melander underviser i fysik og kemi på Øregård Gymnasium i Hellerup. På grundforløbet har han undervist et hold i NV (naturvidenskabeligt grundforløb) med 34 elever.

“Pædagogisk set er det ikke godt med for store hold. Jeg kan næsten ikke nå at lære elevernes navne, før de igen bliver spredt ud i nye klasser,” siger Nikolaj Melander, som også sidder i hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Han peger på, at den senere tælledag logisk set vil betyde, at skoler med mange ansøgere optager lidt flere elever for at komme så tæt på 28 elever i gennemsnit i midten af november.

“Det er ikke ideelt, at der er mange elever i klasserne, når de skal vænne sig til at gå i gymnasiet,” siger Nikolaj Melander.

Pia Nyring, der er rektor på Øregård Gymnasium, bekræfter, at skolen forsøger at ramme så tæt som muligt på 28 elever i gennemsnit på tælledagen i midten af november. Det betyder, at skolen optager, hvad der svarer til 31 elever per klasse, men allerede i løbet af sommerferien melder nogle af dem fra, for eksempel fordi de har fået plads på en efterskole.

“Sidste år passede det spot on med 28 elever i gennemsnit i klasserne. Med den anstrengte økonomi vi har, er vi nødt til at ramme så tæt på 28 elever i gennemsnit som muligt,” siger Pia Nyring.

På Øregård Gymnasium er en af de nye studieretningsklasser på 34 elever, mens andre klasser har færre elever.

“Vi opfylder elevernes ønske om studieretning, og det betyder, at der bliver forskel på størrelsen af klasserne,” siger hun.

Forskel på skoler
Der er forskel på, hvor mange elever skolerne optager. En opgørelse fra Undervisningsministeriet fra sidste år viste, at 30 procent af skolerne ikke overholdt klasseloftet. Skolerne modtager dog ikke taxameterkroner for de ekstra elever, de optager ud over 28 i gennemsnit.

Generelt set har klasseloftet dog virket, og i gennemsnit er der nu færre elever i klasserne end før 2012.

Monica Cariola Garrido er tillidsrepræsentant på Aurehøj Gymnasium i Gentofte.

Hun fortæller, at der på skolen er to klasser med 33 elever, og flere klasser med over 30 elever. Og på grundforløbet er der i gennemsnit mere end 28 elever i klasserne.

“Eleverne er ujævnt fordelt, og der er nogle store klasser. I forhold til hvor meget vi skal løfte eleverne og give dem feedback, så er 30 elever i en klasse for mange,” siger hun.

Hun erkender dog også, at der er en økonomisk virkelighed, som betyder, at færre elever giver færre penge i kassen.

“Vi har været udsat for nedskæringer, og vi har oplevet afskedigelser, så vi er også interesserede i, at klasserne er fyldt op,” siger Monica Cariola Garrido.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) mener, det er en ‘uskik’, når klasserne på gymnasierne bliver for store.

“Vi så gerne, at man ikke sad mere end 24 elever i en klasse, så der ville blive mere tid og plads til den enkelte elev. Det bliver vanskeligt at få ordentlig feedback og vejledning, når der sidder 30 i en klasse,” siger Martin Mejlgaard, som er formand for DGS.