Artikel
Klædt på til at gå i gymnasiet
No image

Klædt på til at gå i gymnasiet

På Midtsjællands Gymnasieskoler har lærerne Katja Wagner og Dorthe Kvetny skabt et anderledes og trygt læringsrum for at gavne de gymnasiefremmede elever.

Rollespil, matematik på en græsplæne og gode studieteknikker. Det er nogle af ingredienserne i et projekt, der skal styrke gymnasiefremmede elever på Haslev Gymnasium og HF, der er en del af Midtsjællands Gymnasieskoler. Bag projektet står lærerne Katja Wagner og Dorthe Kvetny, og de mener, at de har skabt et læringsrum, som vil kunne styrke elevernes vej gennem gymnasiet. 
Sidste skoleår underviste de en 1.g-klasse med et anderledes udgangspunkt for læring og introduktion til gymnasiet. 
En del af klassens elever har hverken en mor eller far, der har en studentereksamen, og mange af dem kender ikke så meget til gymnasiets kultur og sprog, når de starter på uddannelsen. Derfor mener de to lærere, at eleverne skal føle sig som en del af et trygt læringsrum, have gode studieteknikker og opleve en anden tilgang til undervisning for at forstå fagenes mål. 
Projektets forløb har været en øjenåbner for lærerne. 
”Vi har sigtet efter at få eleverne til at blive bevidste om at tilegne sig sprog og teknikker gennem egen begrebsliggørelse. Det har ændret min tilgang til undervisning. Nu tænker jeg hele tiden over tydeligheden i min undervisning. Eleverne skal have at vide, hvordan den gode proces er, så de har en klar idé om, hvordan de når frem til målet,” siger Dorthe Kvetny, der er klassens dansklærer.

En tur i kostumekælderen 
Et mål for projektet var at skabe et trygt læringsrum, hvor alle turde deltage aktivt i undervisningen. Det blev blandt andet gjort ved at lade eleverne være kreative i deres faglige læringsprocesser. For eksempel lavede de rollespil med udgangspunkt i gennemgåede sproglige træk fra danske litterære tekster. 
I en del af projektet, der omhandlede kognitive billedskemaer og begrebsliggørelse i matematik og dansk, fik eleverne til opgave at skabe en fortælling med kognitive billedskemaer om et uendelighedsparadoks. Nogle grupper lavede rollespil, andre lavede film, og alle elever blev engageret og skulle selv formulere og sætte billeder på, hvordan de mente paradokset skulle udtrykkes. Derfor blev de sendt ned i kostumekælderen for at finde udklædning og materialer til en fremvisning. Nogle hev en stork med op. Den skulle udtrykke fødsel. 
”Det gav plads til, at alle kunne være med. Deres fantasi var utrolig, og alle elever bidrog meget til undervisningen,” siger Dorthe Kvetny. 
Herefter skulle klassen give kritik af hinanden, og det er eleverne blevet bedre til. 
”Alle tør række hånden op for at sige noget. Der er skabt respekt fra eleverne, når nogen har noget at sige. Vi har arbejdet meget med, at eleverne skal give konstruktiv kritik af hinanden og har også haft undervisning, hvor eleverne har haft til opgave udelukkende at give positiv feedback på hinandens produkter,” siger Dorte Kvetny.

Kropsliggørelse gav erkendelse 
Lærerne var ikke bange for at tage lidt alternative undervisningsmetoder i brug. I matematik kom det til udtryk ved, at klassen arbejdede med at erkende og repræsentere uendelige processer med udgangspunkt i paradokser. Klassens matematiklærer Katja Wagner sendte blandt andet eleverne ud på en græsplæne for at forstå Zenons paradoks om Achilleus og skildpadden. I dette paradoks skal Achilleus fra den oldgræske mytologi løbe om kap med en skildpadde. Skildpadden får et forspring på 100 meter, og da Achilleus når de 100 meter, er skildpadden kravlet 10 meter længere.  Achilleus løber derefter de 10 meter, men i mellemtiden er skildpadden nået en meter længere frem. Og Achilleus bliver ved med at komme tættere og tættere på skildpadden – ja faktisk uendeligt tæt på – men uden at overhale den, selvom han løber hurtigere end modstanderen. 
”Vi kropsliggjorde paradokset. Klassen skulle gå hen til en af eleverne ved hele tiden at halvere afstanden. Eleverne kaldte det meget hurtigt trivielt og erkendte, at de aldrig ville nå ham. De tænkte først, at når Achilleus er hurtigere end skildpadden, så overhaler han den selvfølgelig. Men ved at kropsliggøre det fik de forståelse for paradoksets begreb. De havde erkendt, at man kunne argumentere for, at Achilleus rent logisk aldrig kunne overhale skildpadden,” siger Katja Wagner.

Tager læring med videre 
Projektet er en del af et større projekt, som Ministeriet for Børn og Undervisning kører for at sikre, at gymnasiefremmede elever får mere ud af undervisningen, og at flere får en studentereksamen. 
Haslev Gymnasium og HF’s projekt er afsluttet for denne gang. Men både Katja Wagner og Dorthe Kvetny har fået smag for projektets udbytte og bliver ved med at bruge det i deres undervisning. De mener, det styrker både læring og i allerhøjeste grad faglighed. 
”Vores projekt har skabt et sundt og trygt læringsrum, hvor alle har mulighed for at komme til deres ret uanset baggrund. Ingen sidder i hjørnet og gemmer sig,” siger Dorthe Kvetny. 
”Jeg tænker meget mere over, hvordan eleverne skal aktiveres i timerne. Før i tiden ville jeg måske afvise de utraditionelle indslag. Men det synes jeg har ændret sig. Nu ved jeg, at det drejer sig om at orkestrere elevinitiativer og derved skabe et rum, hvor der skabes læring ud fra såvel traditionelle som utraditionelle indslag i undervisningen,” siger Katja Wagner.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater