Karakterkrig kan true gammelt forlig om gymnasier

De politiske fløje står så stejlt over for hinanden i spørgsmålet om karakterkrav i gymnasiet, at det kan være svært at se, at det ændrer sig efter et folketingsvalg.

Det er derfor ikke utænkeligt, at de borgerlige partier opsiger forliget om gymnasierne i forbindelse med udskrivningen af et folketingsvalg.

På den måde vil en eventuelt borgerlig regering sidde med et helt andet udgangspunkt, når forhandlingerne om gymnasierne skal genoptages efter et valg – eller med andre ord de borgerlige kan bestemme, hvad karakterkravet skal være for at komme i gymnasiet.

Venstres ordfører på området Esben Lunde Larsen kalder over for gymnasieskolen.dk en opsigelse af gymnasieforliget for spekulationer, men siger samtidig:

”Vi har en ambition om at lave en reform af gymnasiet, og ingen forligskredse varer for evig tid, men det må en valgudskrivelse vise. Enhver regering vil gerne have det bedst tænkelig udgangspunkt for at få gennemført sin politik, så uanset på hvilket område der er forligsbindinger, som kolliderer med det, så vil man naturligvis gøre sig den overvejelse, om det er praktisk at opsige et forlig.”

Ny regering kan bestemme
Gymnasieforligskredsen består af Folketingets partier – undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance. En forligskreds tvinger partierne til at være enige for at gennemføre ny politik – og netop derfor strandede forhandlingerne på uenigheden om karakterkravet.

En opsigelse af forliget fra enten regeringens eller de borgerlige partiers side vil dog skabe et nyt udgangspunkt.

”Konsekvensen vil være, at de, som måtte sidde med regeringsflertallet, kan gennemføre med almindeligt flertal, hvad de måtte ønske som adgangskrav til et gymnasium,” siger Esben Lunde Larsen.

Hårde forhandlinger
Siden regeringen præsenterede deres forslag til ændringer på gymnasieområdet den 1. december sidste år, er karakterkravet blevet heftigt debatteret og har nærmest taget alt fokus væk fra indholdet på fremtidens gymnasier.

Efter det ottende forhandlingsmøde brød forhandlingerne endeligt sammen i går.

Regeringen har stået fast på et karakterkrav på 02, som det også er blevet indført på erhvervsuddannelserne, mens de borgerlige partier har krævet et karakterkrav på mellem 4 og 7.

Kun de største optimister inden for uddannelsesverden har reelt troet på, at partierne kunne blive enige – dertil har retorikken været for skarp. Samtidig har et kommende folketingsvalg ligget som en skygge over forhandlingerne – det har ganske enkelt været en strategisk dårlig periode for begge partier at tabe ansigt.

Gymnasier i tomrum
Gymnasierne må derfor nu væbne sig med tålmodighed med at finde ud af, hvordan fremtidens gymnasier bliver indrettet og ikke mindst, hvilke og hvor mange elever som kan blive optaget.

Under alle omstændigheder er gymnasiernes fremtid nu præget af usikkerhed til et godt stykke efter folketingsvalget.  

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen formulerer det sådan her i en udtalelse på gl.org:

”Nu efterlades sektoren i et tomrum. Vi ved, der kommer til at ske noget efter et valg, men ikke hvad eller i hvilken retning ændringerne vil gå. Det er mildt sagt ikke en ønskeposition for en faglig og pædagogisk udvikling af gymnasierne.”

Gymnasieeleverne er også skuffede over, at Folketinget ikke kunne lave et forlig om gymnasiernes fremtid:       

”Jeg synes, det er useriøst, at der går valgkamp i en reform, der handler om vores fælles uddannelsessystem. Og i øvrigt om så tåbeligt et emne som karakterkrav, der ingenting har med kvaliteten af vores uddannelser at gøre,” siger Mathilde Vinther, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).