Artikel
Kampen for bedre uddannelser når terroren lurer
tunesien_netforside2

Kampen for bedre uddannelser når terroren lurer

Terror og fattigdom truer det unge demokrati i Tunesien. Men de tunesiske gymnasielærere fortsætter kampen for bedre uddannelser. Gymnasieskolen har fulgt to danske gymnasielæreres møde med de tunesiske kolleger.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Alle rejser sig op, da den tunesiske nationalsang runger ud af højtalerne. De tunesiske lærere og elever sænker hovedet og slår blikket ned. Dagen før blev 12 af præsidentens sikkerhedsvagter dræbt i Tunis under et terrorangreb udført af terrororganisationen Islamisk Stat.
Da sidste strofe har lydt, fortsætter snakken ved bordene. Livet går videre.

Den danske gymnasielærer Christine Léturgie rømmer sig og byder velkommen. Sammen med kollegaen Mirela Redzic er hun taget til Tunesien for at være med til at lave et samarbejdsprojekt mellem Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og den tunesiske gymnasielærerforening SGES. Formålet er at fremme skoleudviklingen i det unge demokrati.

Efter det arabiske forår er Tunesien i gang med at reformere samfundet blandt andet skolesystemet. Den proces er både den tunesiske lærerorganisation og lærerne dybt involveret i.

Ligheder trods alt
Lærerorganisationen har inviteret lærere og elever med fra alle Tunesiens regioner. Seminarets tema er frafald.
En repræsentant fra det tunesiske undervisningsministerium lægger ud med at fortælle om nogle af de største udfordringer for fastholdelse på de tunesiske ungdomsuddannelser: elevernes socioøkonomiske baggrunde, overgangen fra grundskolen til gymnasiet, drenge, der sakker bagud fagligt og overgangen fra gymnasiet til videregående uddannelser.

Mirela Redzic nikker genkendende til udfordringerne:

“Der er rigtig mange ligheder med de største årsager til frafald i det danske gymnasium. På den måde er vi ligeværdige partnere. Vi kommer ikke med den rigtige løsning, men kan fortælle om vores forsøg på at mindske frafald. Så må lærerne drøfte, om det vil give mening for dem,” siger Mirela Redzic, der underviser i historie og matematik på Vejen Gymnasium og HF.

Stærk fagforening med egne idéer
Seminarets program er blevet til i et samarbejde mellem de danske gymnasielærere og en projektgruppe nedsat af SGES. Det har ikke været en let øvelse.

“Vi har naturligvis kunnet mærke kulturforskellene i samarbejdet. Vi danske lærere forventer ligeværd på skolen, samtidig med at vi nok er lidt anarkistiske, for vi er vant til selv at kunne sætte kursen,” siger Christine Léturgie og uddyber:

“Her virker det, som om der stadig er tradition for, at lederen sætter kursen.”

Mirela Redzic har tidligere været involveret i GL’s internationale projekt i Egypten og har også bemærket forskellen i samarbejdet.

“Her er fagforeningen allerede stærk og har en del idéer og tanker om, hvordan de ønsker fremtidens uddannelser. I Egypten havde de ikke så meget erfaring og havde nok mere et ønske om, at vi planlagde programmet,” siger Mirela Redzic.

Men programmet blev godt til sidst, og processen med at finde det rette indhold var vigtig, mener de to danske lærere.

“Det har været vigtigt for os at signalere, at vi ikke kommer med løsninger, men vi vil gerne diskutere nogle idéer,” siger Christine Léturgie, der underviser i fransk, historie og samfundsfag på Nørre Gymnasium.

Walk and talk på tunesisk
De to danske lærere har delt det to-dages seminar imellem sig. Christine Léturgie står for oplæg og diskussioner om, hvordan man kan mindske frafald på det organisatoriske plan – fra lærer til ledelse.

På et tidspunkt sender hun deltagerne ud på walk and talk om lærerens rolle i forhold til frafald. Men alle bliver siddende. Efter flere opfordringer rejser de sig tøvende. Nogle går et par skridt væk fra bordet, stopper op og fortsætter snakken. Andre tager den nye diskussionsform til sig og vandrer ivrigt hotellet tyndt.

Ny inspiration
Mirela Redzic ruller en stor kuffert frem. På kort tid bliver bordene fyldt med farverige spilleplader, kort, brikker og snore. Lærerne og eleverne ser interesserede til, imens hun fortæller om spil som et pædagogisk redskab, og hvordan hun bruger spil i undervisningen til at motivere og variere undervisningen, så alle elever har mulighed for at deltage.

Bagefter sætter hun deltagerne til selv at finde på spil til undervisningen.

Engelsklæreren Amel fra gymnasiet i Sousse deltager aktivt, da der skal findes på idéer til spil.

“Jeg har kun arbejdet lidt med spil i undervisningen, så det er meget inspirerende at høre de danske læreres erfaringer,” siger Amel og tilføjer:

“Vi mangler ressourcer på skolerne, men sådanne nye idéer med spil koster jo ikke noget. Vi har en del fattige gymnasieelever, som har svært ved at se meningen med en uddannelse – måske kan vi fange deres opmærksomhed med spil.”

Elevdemokrati i det spæde
Der er endnu ikke tradition for elevdemokrati i Tunesien. For første gang sidder elever og lærere sammen i grupper og diskuterer årsager til frafald.

“Det er vildt og meget rørende at se, hvor meget det betyder for både eleverne og lærerne at blive samlet på den måde,” siger Mirela Redzic.

Det er en stor oplevelse at være med, synes gymnasieelev Mallak, der har taget den 9 timers lange tur med tre forskellige busser fra Tozeur.

“Det er turen værd og en stor chance at få lov til at deltage i seminaret, for det er første gang, at der er nogen, der spørger os elever, hvilke ønsker vi har til skolen,” siger Mallak og tilføjer:

“Vi vil så gerne være med til at bygge samfundet op, og uddannelser har en stor rolle i det arbejde, hvis vi skal have en lysere fremtid.”

Lærerne har viljen til at gøre en forskel
De to danske gymnasielærere når at holde to seminarer i Tunesien, inden de vender hjem til Danmark igen fyldt med indtryk fra et land, der kæmper for demokratiet, og lærere, der kæmper for uddannelserne.

“Det har været meget stærkt at se, hvor uendelige mange kræfter lærerne og lærerorganisationen har til at kæmpe for forandringer på trods af terror og fattigdom. Det minder mig om, hvor vigtigt lærerjobbet er,” siger Christine Léturgie og tilføjer:
“De har viljen til at gøre en forskel, så jeg tror på, at det nok skal lykkes.”

Mirela Redzic (t.v.) og Christine Léturgie.

Læs: Danske lærere i Tunesien: Vi vil vise lærerne et lys for enden af den mørke tunnel

I løbet af det næste år vil GL fortsætte samarbejdet med den tunesiske lærerorganisation. Seks danske gymnasielærere er allerede udpeget til at afholde seminarer for de tunesiske gymnasielærere- og elever.
Emnerne er skoledemokrati, kønsproblemer i skolen og støtte til elever med særlige behov.

GL's projekt i Tunesien

  • GL har fået en bevilling på cirka 1 mio. kr. fra Det Arabiske Initiativ, til at samarbejde med den tunesiske gymnasielærerorganisation, SGES, om at fremme demokratisk skoleudvikling.
  • GL sender derfor otte gymnasielærere til Tunesien for at stå for seminarer for tunesiske gymnasielærere- og elever.
  • Emnerne på seminarerne er: frafald, skoledemokrati, kønsproblemer og støtte til elever med særlige behov.

 

Stor chance for elever


“Det er turen værd og en stor chance at få lov til at deltage i seminaret, for det er første gang, at der er nogen, der spørger os elever, hvilke ønsker vi har til skolen.
Vi vil så gerne være med til at bygge samfundet op, og uddannelser har en stor rolle i det arbejde, hvis vi skal have en lysere fremtid.”
(t.v.) Mallak, gymnasieelev, Tozeur.

 
"Det er stort at være med til at finde løsninger på vores problemer."
(t.h.) Semea, gymnasieelev, Mahdia.
 

Gode idéer


“Vi mangler ofte ressourcer på skolerne, men sådanne nye idéer med spil koster jo ikke noget. Vi har en del fattige gymnasieelever, som har svært ved at se meningen med en uddannelse, måske kan vi fange deres opmærksomhed med spil.”
Amel, gymnasielærer, Sousse.

 
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater