“Jeg tror på, at jeg kan smitte eleverne med min energi og mit engagement”

Hvad sætter du mest pris på i dit arbejdsliv lige nu?
”Jeg er enormt glad for, at jeg igen kan gøre min undervisning levende. Perioden med corona og virtuel undervisning var svær. Det var i den grad et ­didaktisk benspænd og har mindet mig om, hvor fedt jeg synes, det er at være sammen med eleverne i klasserummet. Det relationelle perspektiv er så meningsfuldt og giver mig arbejdsglæde. Jeg er måske ikke den historielærer, der har den allerstørste historiske paratviden, men jeg tror på, at jeg kan smitte eleverne med min energi og mit engagement, så de synes, at historie er ­interessant og relevant. Det var svært at gøre i perioden med virtuel undervisning. I klasserummet kan jeg med det samme mærke, om de er med, eller om der er noget, der ikke fungerer. Om jeg skal skrue op for tempoet ­eller forklare noget tydeligere.”

Hvad har haft størst betydning for din måde at undervise på?
”Jeg er oprindeligt læreruddannet og har undervist i folkeskolen i otte år, inden jeg blev gymnasie­lærer. Det har haft stor indflydelse på min måde at undervise på. Jeg følte en stor sikkerhed i forhold til rollen som underviser, da jeg startede her, blandt andet fordi jeg allerede havde lært at have blik for klasserummet og for den enkelte elev. Jeg var også vant til at reflektere over min undervisning.”

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?
”Den nye elevfordelingsaftale fylder meget. Den kommer formodentlig til at betyde, at vi skal afgive elever til andre skoler og derfor bliver nødt til at afskedige medarbejdere. I vores nærområde har vi nogle mindre landgymnasier, der kommer til at ligge i fordelingszonen, og ledelsen har meldt ud, at vi sandsynligvis får en kapacitetsbegrænsning, der er mindre end i dag. Det er noget, der bliver diskuteret på lærerværelset, og som skaber en vis usikkerhed og bekymring. For omkring fem år siden afskedigede vi lærere på grund af besparelser, og lærerkollegiet har været igennem et generationsskifte, så vi står ikke lige med en håndfuld kolleger, der skal på pension.”

Hvad udfordrer dig lige nu?
”Jeg sidder i skolens koordineringsudvalg, hvor vi i øjeblikket kigger på, hvad vi skal tage med videre fra den virtuelle undervisning. Det er en udfordring at finde den balance, hvor vi tager det gode med videre og skiller os af med de tekniske løsninger, som vi kun brugte, fordi vi ikke kunne mødes fysisk. Jeg synes, at der i gymnasiesektoren generelt er en tendens til, at man betragter al undervisning, hvor der bliver brugt it-værktøjer og apps, som god undervisning. Man føler sig let bagstræberisk, bare fordi man tænker sig om en ekstra gang, før man bruger it i sin undervisning. Jeg er slet ikke it-fjendsk, jeg bruger en masse ting selv, men der skal bare være et didaktisk formål med at gøre det.”

Hvornår har du været modig som lærer?
”Det var et kæmpe didaktisk forsøg, da vi blev sendt hjem, og undervisningen skulle være ­virtuel. Jeg kan tydeligt huske, allerførste gang jeg skulle logge på, sætte kamera på og snakke til en skærm. Det krævede mod! Det var træls, fordi perioden var så lang, men det var ret interessant at se, hvilke ­didaktiske valg man foretog. Man var jo tvunget ud i kreative løsninger. Overordnet havde jeg følelsen af, at jeg gav ansvaret fra mig, og at det i høj grad var op til den enkelte elev at suge læring til sig. Det krævede også mod.”