Tillidsrepræsentant Jannie Wilsted husker tydeligt perioden for fem-seks år siden, hvor mange lærere på Svendborg Gymnasium kæmpede med stress. Uge efter uge havde hun samtaler med kolleger. Både på skolen og i telefonen hjemme om aftenen. Nogle følte sig pressede, andre var blevet sygemeldt.
”Det var enormt frustrerende. Jeg havde grædende kolleger i røret og følte mig utilstrækkelig,” fortæller Jannie Wilsted.
Det var på det tidspunkt, hvor omprioriteringsbidraget resultereede i nedskæringer på skolen. Lærerne fik flere hold og mindre forberedelsestid. Kort tid efter dalede elevtallet, og skolen måtte fyre lærere.
Dengang var det hende, der tog sig af alle lærere, der havde brug for en snak om arbejdspres og stress, mens skolens arbejdsmiljørepræsentant tog sig af udsugning i laboratorierne, gode arbejdsstillinger og andre ting i forhold til det fysiske arbejdsmiljø. Til sidst var det for meget.
”Jeg havde i den grad brug for aflastning, ellers var jeg gået ned med stress. Jeg havde jo også alt det øvrige TR-arbejde og min undervisning,” fortæller Jannie Wilsted.
”Det tager tid at lytte og trøste – det er det, man i første omgang kan. Nogle kolleger ringede flere gange i løbet af en weekend. Min familie syntes, at jeg snakkede i telefon hele tiden.”
Hun endte med at gå til ledelsen og foreslå, at skolen fik en ekstra arbejdsmiljørepræsentant, som udelukkende skulle tage sig af det psykiske arbejdsmiljø, og efter lidt betænkningstid gav ledelsen grønt lys til hende idé.
Mere opsøgende
Dengang blev det hendes redning. I dag er Jannie Wilsted stadig glad for løsningen.
”Det betyder utroligt meget, det har virkelig aflastet mig. Nu er det skolens ’bløde’ arbejdsmiljørepræsentant, der tager fat i de lærere, der føler sig pressede og ikke kan overskue arbejdet. Hun tager også de opfølgende samtaler, hvis nogle er blevet sygemeldt,” fortæller Jannie Wilsted.
”Men selvfølgelig tager jeg mig af kolleger med stressproblemer, hvis de kommer direkte til mig. Det må de naturligvis stadig gerne. Vi har skrevet ud, at man kan henvende sig til, hvem man vil. Og når eventuelle problemer handler om løn- og arbejdsvilkår, er det selvfølgelig stadig mig, der tager mig af det,” tilføjer hun.
Jeg havde grædende kolleger i røret og følte mig utilstrækkelig.
Jannie Wilsted synes også, det er positivt at have fået en mere at sparre med i hverdagen. Hun råder andre skoler til at få en psykisk arbejdsmiljørepræsentant, hvis mange i lærerkollegiet oplever problemer med arbejdspres. Det giver mulighed for at være mere opsøgende og forebygge, at arbejdspres udvikler sig til en stresssygemelding.
”Vi tog beslutningen efter en snak om det i samarbejdsudvalget. Jeg synes, det er den vej, man skal gå,” siger Jannie Wilsted.
Ingen af skolens lærere er lige nu sygemeldt med stress, og sådan har det været i de seneste to-tre år, fortæller hun.
Brug for fælles løsninger
Det er psykologi- og idrætslærer Julie la Cour Østberg, der lige nu er psykisk arbejdsmiljørepræsentant på det sydfynske gymnasium. Det har hun været siden den 1. august 2021. Hun er den anden på posten og sagde ja til rollen, fordi hun vil være med til at gøre noget ekstra for lærernes trivsel.
”Vi er som mange andre skoler ramt af øgede krav og arbejdspres. Mange oplever, at de har for mange moduler og for lidt tid til forberedelse og det relationelle arbejde, og at de må gå på kompromis med deres faglige stolthed,” siger Julie la Cour Østberg, der stadig er ved at finde sig til rette i rollen.
Hun er altid klar til en snak med kolleger, der har stresssymptomer, men hendes fokus er i lige så høj grad på dialogen med ledelsen, så man kan finde fælles løsninger og få tænkt trivsel mere grundlæggende ind i hverdagen.
”Når vi beslutter nye tiltag på skolen, synes jeg, vi skal snakke meget mere om, hvad det kræver af tid, og hvad konsekvenserne i det hele taget er for den enkelte lærers arbejdsliv. Jeg vil gerne være et bindeled til ledelsen, der sikrer, at vi får den samtale,” siger Julie la Cour Østberg.
Arbejdspresset er et fælles problem og ikke den enkelte lærers.
På Svendborg Gymnasium giver ledelsen 30 timer om året til funktionen som psykisk arbejdsmiljørepræsentant. Den fysiske arbejdsmiljørepræsentant har 25 timer. De er begge med til møderne i skolens samarbejdsudvalg sammen med TR og en repræsentant for pædagogisk råd.
Vil have større åbenhed
Flere undersøgelser har vist, at gymnasielærere ofte tackler arbejdspres alene og i det skjulte. De benytter sig af individuelle overlevelsesstrategier. Nogle springer pauserne over og arbejder til langt ud på aftenen, andre forsøger at gøre sig mere ligeglade og skruer ned for ambitionerne.
Læs: Stressforsker: Stress skal løses i fællesskab
Det billede genkender Julie la Cour Østberg.
”Folk prøver at finde deres egne løsninger. En del tænker ’det er nok bare mig, der ikke kan leve op til forventningerne og holde til tempoet’,” fortæller hun.
Hun håber at kunne få skabt en større åbenhed i lærerkollegiet, så arbejdspres og stress er noget, man taler om – både med hinanden og med ledelsen. For stress er et fælles problem, der kræver kollektive løsninger, påpeger hun.
”En større åbenhed vil skabe øget trivsel,” siger hun.
I flere år har omkring 20 procent af lærerne på skolen været på nedsat tid. Det er der flere årsager til. Men for mange handler det om, at de synes, at arbejdspresset er for voldsomt på fuldtid.
”Det er foruroligende, at mange ikke føler, de kan varetage et fuldtidsjob under de nuværende vilkår. Det viser netop, at arbejdspresset er et fælles problem og ikke den enkelte lærers,” siger Julie la Cour Østberg, der ikke kun er psykisk arbejdsmiljørepræsentant for skolens lærere, men for samtlige medarbejdere.
Hverken lærere og ledelse kan ændre på, at der har været nedskæringer, eller at de overordnede rammer er nogle andre end tidligere, men tilgangen til de nye arbejdsvilkår, vælger man selv, fastslår Julie la Cour Østberg.
”Vi kan være fælles om at sige: Vi har mindre tid – hvordan dealer vi med det faktum?”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode