I Nykøbing løber timerne hurtigt op

Meget er som det plejer på Nykøbing Katedralskole.

De gamle studenterfotos med unge mænd med butterfly og stolte piger i hvide kjoler hænger snorlige på væggen. Dagens ret med kartoffelmos og kød i brunlig sovs er også set før.

Men for lærerne er det nye tider. De faste akkorder er væk, og lærerne bruger nu deres smartphone eller iPad til at klikke sig ind på app’en Smarttime, når de begynder med at arbejde, og når de stopper igen.

Tre lærere på 33, 42 og 59 år har sagt ja til at fortælle om de nye tider på Nykøbing Katedralskole til Gymnasieskolen.dk.

De er ikke enige om alt, men de er dog enige om, at overenskomsten var bedre før sommerferien.  Lige nu er skolen præget af, at alle er usikre på, hvordan den nye overenskomst for alvor kommer til at fungere. Ledelsen har meldt ud, at dette skoleår er en form for prøveår, så ingen kan præcis vide, hvad fremtiden på Nykøbing Katedralskole vil bringe.

Irriteret
Michael Rosenberg Welling siger, at han er irriteret over, at han skal stemple ind og ud, når han kommer og går. App’en Smarttime bruger lige frem begrebet ”Stemple ind”.

”Princippet om at stemple ind og ud strider imod den akademiske tankegang,” siger han.

Lone Ebbesen ser dog på tidsregistrering på en anden måde.

”Den retorik, som Bjarne Corydon kom med, handlede om, at vi ikke lavede nok. Tidsregistreringen viser, at vi bestiller noget. Men det er da dybt irriterende, at det skal være nødvendigt,” siger hun.

Tidsregistrering kan være sikkerhed
Den yngste lærer i selskabet – Ida Bruun Clausen – supplerer.

”Jeg oplever tidsregistrering som en form for sikkerhed for, at jeg ikke bare får læsset for mange opgaver på mig. Det kan vise sig, at det er naivt, fordi vi ikke ved, hvordan ledelsen vil håndtere det, hvis vi kommer i overtid,” siger hun.

Hun tilføjer også, at tidsregistreringen hjælper hende til at blive lidt bedre til at skille arbejde og fritid.

”Jeg tænker mig lige lidt mere om, inden jeg stempler ind om aftenen,” siger hun.

De tre lærere sidder på lærerværelset i sofagrupperne, hvor farverige malerier danner baggrunden.

50 timers overarbejde
Deres kolleger sludrer over frokosten få meter derfra.

 Tidsregistreingen viser, at Michael og Ida allerede nu har arbejdet henholdsvis 45 og 50 timer over siden sommerferien.

Michael har været til en af de obligatoriske samtaler med ledelsen, som er blevet indført efter sommerferien. Her talte de om hans foreløbige 45 timers overarbejde.

”Hun spurgte om, hvorfor jeg lå i overtid, og der kunne jeg sige, at jeg har arbejdet. Vi blev enige om at se frem til jul, om det blev bedre. Hvis ikke er der nogle af mine aktiviteter i foråret – blandt andet en rejse – som kan blive til mertid. Men udgangspunktet var, at der ikke var noget at gøre ved, at jeg er i overtid,” siger Michael.  

Med andre ord er det meningen, at lærerne selv skal sørge for at holde timerne nede.

Deltid og overtid
Ida lytter til Michael og fortæller derefter, at hendes app viser, at hun nu er i 50 timers overtid – og hun er endda på deltid. Hun er blandt andet involveret i en musical, som hun har brugt mange timer på, men det er ikke kun derfor, at timerne hurtigt løber op. Det har konsekvenser for arbejdet på skolen.

”Jeg mærker, at mange er tilbageholdende med at melde sig til nye opgaver, fordi vi ikke ved, hvordan ledelsen vil håndtere, når vi er i overtid,” siger Ida.

Lone nikker:

”Det er en meget alvorlig svaghed, at folk ikke har lyst og vilje til at melde sig til nye opgaver og adhoc-projekter.”

Lones timeregnskab balancerer nogenlunde, men efter juleferien får hun et ekstra tyskhold, og så kan det godt være at smartphonen kommer på overarbejde.

Ti minutter hurtigere
På Nykøbing Katedralskole er der sket en arbejdsintensivering. Ledelsen har meldt ud, at i deres planlægning af lærernes opgaveportefølje, er der nu givet 10 minutter mindre til hver undervisningstime.

Lærerne understreger dog, at der trods alt er en god stemning mellem ledelse og lærere, og lærerne accepterer, at ledelsen prøver sig lidt frem.

 ”Ledelsen er på et prøvestadie, og alle går nu og venter på, hvordan ledelsen vil håndtere konkrete sager i løbet af året,” siger Ida.

Ledelsen har ikke givet bud på, hvad lærerne skal gøre for at klare opgaverne inden for 37 timer om ugen i gennemsnit.

”Vi har ikke snakket om, hvordan vi kan arbejde hurtigere. Vi har jo været vant til, at vi arbejder, til vi er færdige med opgaven. Så det er jo en markant omstilling,” siger Lone.

Ida foreslår, at ledelsen kunne arrangere en pædagogisk dag, om hvordan noget af arbejdet kan gøres mere effektivt. Teams kan for eksempel lave kompendier med forskellige faglige forløb.

”Men det stritter imod den måde, vi tænker på, fordi vi godt kan lide metodefrihed,” siger Ida om sin egen ide.

Michael er enig, men siger dog:

”Vi kunne måske godt blive bedre til at bruge af hinandens opgaver og spørgsmål.”

De to kvinder afbryder: ”Det gør vi jo allerede.”

Tiden er gået, de tre lærere skal tilbage til undervisningen.