I Frederikssund er klimakrisen rykket ind i flere fag

Dansklærer Stine Mikkelmann kigger ud over 1.c. Dagens andet modul er i gang på Frederikssund Gymnasium. I dag skal eleverne skrive et digt om den natur, der er lige uden for skolen.

”Om lidt går vi ud, og så skal I bruge jeres sanser. Tag for eksempel en gren eller et blad – det kan hjælpe jer i jeres beskrivelser,” siger hun.

”I skal tænke over, hvilket natursyn I vælger. Og husk en blyant.”

Stine Mikkelmann trækker tit miljø og bæredygtighed ind i sin undervisning. Hun læser blandt andet klimalitteratur med eleverne og lader dem analysere og sammenligne moderne tekster med lyrik fra romantikken. Så er fokus på romantikkens naturfilosofi og nutidens økokritiske og naturvidenskabelige tilgang til naturen.

”Det mindsker ikke klimaaftrykket, at vi læser og selv skriver digte om naturen og bevæger os ud i den. Men det gør eleverne bevidste om, at de er en del af naturen, og det kan få dem til at tænke på klimaet – uden at det hele bliver negative tanker og formaninger,” siger Stine Mikkelmann.

Hun underviser også i filosofi, og her trækker hun blandt andet naturen ind, når hendes klasser skal beskæftige sig med etik, og hvad det gode liv er.

Flere af hendes kolleger inddrager også klima og bæredygtighed i deres undervisning. En af dem er psykologi- og dansklærer Stine Veng. Lige nu kører hun et klimaforløb i psykologi, hun selv har lavet. Rammen er FN’s verdensmål, og inspirationen har hun fået fra bogen Bæredygtig bevidsthed og klimapsykologi. I næste skoleår skal hendes kolleger afprøve det.

Miljø og klima – nu en del af dannelsen

De fire gymnasiale uddannelser har samme formålsparagraf. Miljø og klima blev skrevet ind i 2023. I Gymnasieloven § 1, stk. 3 står der nu:

”Uddannelserne skal have et dannelses-perspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, herunder medmennesker, natur, miljø, klima og samfund, samt til deres udvikling.”

”Vi arbejder blandt andet med, hvilke personer der bliver klimaskeptikere, og hvem der får klimaangst, og vi snakker om, hvordan man kan vende handlingslammelse til handlemod,” fortæller Stine Veng.

Mens det for lærerne i de humanistiske fag er en forholdsvis ny tendens at integrere miljø- og klimaspørgsmålet i undervisningen, er det anderledes i de naturvidenskabelige fag.

”Vi har arbejdet med det i mange år. Det ligger i fagenes identitet. Men i dag gør jeg meget mere ud af klimavinklen end tidligere,” fortæller Marianne Skagen, der underviser i naturgeografi, geovidenskab og samfundsfag.

Hun tager tit sine geografielever med i skoven og til stranden.

”Skal man beskytte naturen, skal man kende den og holde af den.”

Det skal give mening
Landets gymnasier har i de seneste år for alvor taget den grønne omstilling til sig. Især i forhold til den daglige drift er man nået langt. Ifølge en undersøgelse fra Danske Gymnasier fra sidste år er energisparetiltag, affaldssortering og vegetardage i kantinen blevet hverdag på rigtig mange skoler.

Sådan er det også på Frederikssund Gymnasium. Her har FN’s verdensmål i forhold til bæredygtig udvikling været omdrejningspunktet for alle de grønne tiltag, skolen har iværksat. Det er skolens grønne råd, som består af elever og lærere, der diskuterer, hvilket klimatiltag man ønsker at sætte gang i. Skolen er en del af Grønt flag-ordningen, som Friluftsrådet står bag, samt Gymnasieskolernes Klimaalliance, som er et netværk bestående af omkring 100 gymnasier, der inspirerer hinanden til et øget fokus på bæredygtighed, klima og grøn omstilling.

Men nu står det nordsjællandske gymnasium – og landets øvrige gymnasier – med en ny udfordring. I august 2023 blev miljø og klima skrevet ind i gymnasiernes formålsparagraf. Det betyder, at det nu bliver set som en væsentlig del af skolernes dannelsesarbejde at gøre eleverne bevidste om klimakrisen, og hvad man kan gøre for at afhjælpe den.

Mange skoler retter derfor blikket mod selve undervisningen og eksperimenterer med, hvordan man får miljø og klima integreret i flere af gymnasiets fag.

På Frederikssund Gymnasium er det ikke ambitionen, at miljø og klima skal ind i samtlige fag, siger rektor Agnethe Dybro Pedersen. Emnerne ligger trods alt mere til højrebenet for nogle fag end for andre, som hun formulerer det. Men eleverne skal løbende møde klima- og miljøspørgsmålet.

”Skolens udviklingsarbejde er forankret i forskellige tværfaglige projekter, og klimavinklen er tænkt ind flere steder,” fortæller Agnethe Dybro Pedersen og fortsætter:

”Og så er det jo noget, man diskuterer i faggrupperne, ligesom man gør med andre aktuelle agendaer. Jeg kommer ikke til at diktere noget. Klima og bæredygtighed skal tænkes ind, hvor lærerne kan se, at det giver mening.”

Et af skolens tværfaglige projekter med en klimavinkel er skovprojektet. For halvandet år siden var eleverne med til at plante en lille skov på skolens areal med fokus på biodiversitet og hjemmehørende arter – og med tilhørende undervisningsforløb.

”Vi vil gerne gøre eleverne klogere på, hvor galt det står til. Men de må ikke blive passive. Vi vil også gerne give dem oplevelsen af, at det nytter at gøre noget,” siger Agnethe Dybro Pedersen.

Føles som et ’add on’
Spørger man de tre lærere, er det fornuftigt, at det ikke kun er de naturvidenskabelige fag, der skal klæde eleverne på i forhold til at forstå og tage et ansvar for klimaforandringerne. Men det er ikke uden udfordringer at tænke miljø og klima ind i flere fag. De strukturelle rammer og mangel på tid udgør de største benspænd.

”Arbejdet med miljø og klima kan godt føles lidt som noget ekstra, vi nu også skal – som et ’add on’ til den eksisterende undervisning,” siger Stine Mikkelmann.

Lærernes tilgang er den samme: De ønsker, at eleverne skal forstå de klimamæssige udfordringer, verden står midt i, men undervisningen skal samtidig give eleverne håb og lysten til at handle.

Især det med at udvikle handlekompetence er en udfordring.

”Det rykker virkelig noget, når jeg får aktiveret eleverne, og de for eksempel laver et produkt eller går ud og undersøger noget. Det engagerer dem. Men det er tidskrævende og tager tid fra kernestoffet,” forklarer Stine Mikkelmann.

Som lærer er man ifølge Stine Veng nødt til at træffe nogle valg og være lidt modig.

”Jeg må overbevise mig selv om, at det ikke gør noget, at jeg er kommet lidt hurtigt gennem nogle af kanonforfatterne, fordi jeg har prioriteret nogle andre ting. Min erfaring er, at det går. Men jeg kan godt ryste lidt i bukserne, når jeg skal lave eksamensspørgsmål og ikke kan opgive så mange forløb som den typiske dansklærer,” siger hun.

Tidspres og fyldte læreplaner er barrierer, Marianne Skagen også kender alt til.

”Der er et stort potentiale i samfundsfag i forhold til at arbejde med elevernes handleevne, men jeg skal nå så meget andet og har fokus på, hvad de skal kunne til eksamen, så klimavinklen ryger lidt i baggrunden,” indrømmer hun.

Hun savner, at man i faggruppen arbejder mere systematisk med det og får lavet nogle fælles forløb.

”Det er lidt hårdt at stå alene med som lærer,” siger Marianne Skagen.

Skal klima og bæredygtighed for alvor rykke ind i flere fag, er det nødvendigt at justere bekendtgørelser, læreplaner og eksamensformer, så områderne også skrives ind her, mener de tre lærere.

”I dag kan eleverne ikke gå til eksamen i et klimaspil eller et andet produkt, de har lavet. Tænk, hvis handlekraft var en kompetence, man honorerede. Det ville være fedt, hvis man i højere grad kunne evaluere eleverne på, om de kan anvende deres viden,” siger Stine Mikkelmann.

Ikke skånes for fakta
En stor undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har netop vist, at mere end halvdelen af landets gymnasieelever bliver bekymrede, når de arbejder med klimaforandringerne i undervisningen, og hver tredje føler sjældent eller slet ikke, at klimaundervisningen gør dem handlekraftige.

Læs: Gymnasiernes klimaundervisning gør eleverne bekymrede

En vis bekymring kommer man ikke uden om, for eleverne skal ikke skånes for virkeligheden, mener Marianne Skagen.

”I geografi kan jeg ikke komme uden om katastrofevinklen, når der er voldsomme skovbrande og oversvømmelser i Europa. Der er nogle fakta, vi er nødt til at forholde os til, og jeg vil have, at eleverne forstår, hvad der er rigtigt og forkert,” siger hun.

“Men jeg leder også efter de positive fortællinger og forsøger at pege på løsninger.”

Stine Veng fortæller, at hun i psykologi flere gange har kørt forløb om nudging, altså hvordan man kan skubbe folk til at træffe fornuftige valg klimamæssigt.

”Det reflekterer eleverne forhåbentlig over og bliver inspirerede af,” siger hun.

Hvis elevernes bekymring bliver for stor, er risikoen, at den bliver til klimaangst eller resignation. Derfor er en konstruktiv tilgang vigtig, påpeger lærerne.

Undervisningen i miljø og klima er i det hele taget en konstant balancegang, oplever de. En gruppe af elever orker ikke at høre mere om klima og FN’s verdensmål, fordi det har fyldt meget i grundskolen. Men samtidig siger de fleste, at de ikke ved, hvad der er op og ned i forhold til klimaforandringerne.

Lærerne er ikke i tvivl om, at mange af eleverne får deres informationer om klimaforandringerne fra sociale medier, hvor misinformation nemt spredes.

”De ekkokamre, eleverne er en del af, gør, at de kun ser én side af klimakrisen. Alene af den grund har vi som gymnasium et stort ansvar for at undervise i de her ting,” siger Stine Veng.