Artikel
Hver fjerde student må supplere eksamen
No image

Hver fjerde student må supplere eksamen

Sidste år måtte mere end 11.000 af årets studenter tage et suppleringskursus for at komme ind på en videregående uddannelse. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil nu have bragt tallet ned.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Antallet af unge, der må supplere deres studentereksamen for at komme videre i uddannelsessystemet, er eksploderet. På fem år er antallet af kursister på de gymnasiale suppleringskurser (GSK) vokset fra 2.385 kursister i 2006 til 11.503 kursister i 2011. Det svarer til, at mere end hver fjerde af studenterne sidste år har suppleret deres eksamen. De ekstra kurser koster de unge tid og samfundet penge.

“Hver fjerde student er for mange,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), der nu vil have bremset det voksende suppleringsbehov.

“Der er brug for bedre information om studieretningerne, og ændrer eleverne alligevel mening, skal de have bedre mulighed for at tage suppleringsfag som et valghold, mens de er i gymnasiet,” siger hun.

Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, som Rambøll har lavet for Ministeriet for Børn og Undervisning, skyldes stigningen primært det stigende antal studenter og de skærpede adgangskrav på landets universiteter, der blev indført i 2008. Men en del af forklaringen er også, at kun få elever i 1.g ved, hvilken videregående uddannelse de vil ind på. Mange kommer derfor ud af gymnasiet med en studieretning, der ikke matcher deres videregående uddannelse. En anden del af forklaringen er, at størstedelen af eleverne først kender adgangskravene forholdsvis sent eller efter gymnasiet – og så får de brug for at supplere.

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.024 repræsentativt udvalgte GSK-kursister og interview med GSK-koordinatorer, vejledere og rektorer.

Ny mærkningsordning

Christine Antorini vil nu have gymnasierne til tydeligere at fortælle eleverne, hvilke videregående uddannelser de enkelte studieretninger giver adgang til. Hun vil have indført en fælles mærkningsordning af studieretningerne, der både skal bruges på sites som uddannelsesguiden.dk og studieportalen.dk og på gymnasiernes hjemmesider.

“Vi kan ikke fjerne al tvivl, men vi kan godt gøre mere for at informere eleverne om, hvad de skal være opmærksomme på, når de vælger en bestemt studieretning,” siger Christine Antorini.

For at mindske antallet af unge, der er nødt til at supplere deres studentereksamen, vil børne- og undervisningsministeren også kaste et blik på fagene i gymnasiet. Sammen med forligspartierne bag gymnasiereformen vil hun drøfte muligheden for at ændre læreplanen for biologi A, så faget bliver adgangsgivende til biologi på universitetet – på linje med bioteknologi.

“Det er en af de ting, der virkelig har forvirret de unge, og det kan jeg godt forstå,” lyder det fra Christine Antorini.

Mangler matematik

Desuden skal forligskredsen se på, om det obligatoriske naturvidenskabelige fag på B-niveau skal erstattes af matematik B, og om man kan åbne op for, at eleverne allerede kan tage suppleringsfag, mens de er i gymnasiet – for eksempel matematik B på et valghold i 3.g.

I Rambøll-undersøgelsen bliver de ret begrænsede muligheder for valg af valgfag efter gymnasiereformen nævnt som endnu en faktor, der gør, at flere er nødt til at supplere i GSK-systemet.

“Der er rigtig mange, der mangler matematik på B-niveau,” siger Christine Antorini.

Ud over matematik er efterspørgslen især stor på suppleringskurser i fysik og kemi. I skoleåret 2009-2010 tog 78 procent af kursisterne eksamen i et af de fag.

Samtidig vil hun drøfte med uddannelsesminister Morten Østergaard (R), om der skal løsnes lidt på nogle af universiteternes adgangskrav.

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, erkender, at gymnasierne kan blive bedre til at informere om, hvilke uddannelser de forskellige studieretninger giver adgang til. Han glæder sig over ministerens udmelding om at ændre læreplanen i biologi, så faget bliver adgangsgivende, og at universiteternes adgangskrav nu skal kigges efter i sømmene.

Måske er det ikke nødvendigt, at så mange uddannelser kræver matematik A, som tilfældet er i dag,” siger Jens Boe Nielsen, der også bakker op om bedre muligheder for valg af valgfag.

“Jeg vil eksempelvis gerne være med til at lade et af de obligatoriske fag på C-niveau i 3.g være valgfrit, så eleverne kan få et fag mere på A-niveau,” siger han.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater