Hver 4. elev udelukkes fra gymnasiet med adgangskrav på 7

Mere end 10.000 unge ville blive udelukket fra at blive optaget på stx, htx og hhx, hvis der bliver indført et krav om et karaktergennemsnit på 7 fra grundskolen for at blive optaget på gymnasiet.

En beregning fra Gymnasieskolernes Lærerforening baseret på tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at et øget karakterkrav på eksempelvis 7 ville få omfattende konsekvenser for gymnasierne og for de elever, som ønsker at gå i gymnasiet.

24 procent af eleverne, som blev optaget på stx, htx og hhx forrige skoleår, ville ikke klare kravet – værst ville det gå ud over hhx, som ville miste 32 procent af eleverne.

Beregningen fra GL viser også, at et karakterkrav på 7 vil ramme geografisk skævt.

I Region Nordjylland havde 36 procent af de unge, som blev optaget på en gymnasial uddannelse inklusiv hf under 7 i karaktergennemsnit, mens tallet i Region Hovedstaden var  30 procent.

Det er blevet relevant at lave beregninger på konsekvenserne af øget karakterkrav til de gymnasiale uddannelser, da den nye regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vil se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser, som der står i det nye regeringsgrundlag.

På Dronninglund Gymnasium i Nordjylland står rektor Lars Jørgensen uforstående overfor, at regeringen overvejer at indføre et øget karakterkrav til gymnasiet.

Det vil være en uddannelsesmæssig katastrofe at indføre et karakterkrav på eksempelvis 7.

“Hvis man fjernede op mod en tredjedel af vores elever, så ville vi bestemt være lukningstruede, og det ville mange andre små gymnasier også,” siger Lars Jørgensen.

Han peger på, at denne regering og den tidligere regering har understreget, at små gymnasier ikke skal lukke, og at der skal sikres elever til de små gymnasier på landet.

“Et øget adgangskrav til gymnasiet vil virke stik modsat den intention. Man kan ikke både blæse og have mel i munden,” siger Lars Jørgensen.

Når studenterne får hue på hovedet på Dronninglund Gymnasium, er det ikke så sjældent, at de er den første i familien, fortæller Lars Jørgensen.

“På landet er der stadig mange elever fra gymnasiefremmede hjem, og derfor vil et øget adgangskrav også sætter en dæmper på den sociale mobilitet i samfundet. Vi har en god løfteevne på skolen, og vi oplever ofte, at elever fagligt udvikler sig meget i de tre år i gymnasiet,” siger Lars Jørgensen.

Social slagside
Beregningen viser også, at et øget karakterkrav har social slagside. Et karakterkrav på 7 ville udelukke lidt over 60 procent af alle elever på de gymnasiale uddannelser, hvis forældre  har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. For elever med forældre med videregående uddannelse er tallet 25 procent. Disse tal er også inklusiv hf.

På Nykøbing Katedralskole har rektor Morten Pape Nielsen lavet en hurtig udregning, som viser, at 29 procent af eleverne, som blev optaget i sommeren 2021, ikke var blevet optaget med et adgangskrav på 7.

“For skolen ville det betyde, at vi gik fra seks til fire spor. Det siger sig selv, at det ville være et stort indgreb i skolens økonomi. Men først og fremmest ville det betyde, at velkvalificerede elever ville blive udelukket fra at gå i gymnasiet. Vi har elever, som ikke nødvendigvis kommer med de højeste karakterer fra folkeskolen, men som udvikler sig, og for nogle tændes den hellige ild i dem, og de modnes undervejs,” siger Morten Pape Nielsen.

Han mener, det er vigtigt at overveje, hvad der vil ske med de elever, som udelukkes på grund af et eventuelt højere karakterkrav.

“Nogle vil sikkert begynde på en erhvervsuddannelse, men jeg kan også forestille mig, at nogle vil gå ud og få et job. Der er gode konjunkturer, og det er nemt at få et job nu,” siger Morten Pape Nielsen.

Et højere karakterkrav på 7 vil være et hårdt slag for gymnasieuddannelserne på Campus Bornholm, mener Nina Riise, der er TR-suppleant for hhx og htx og har undervist i over 30 år.

“Det ville være en mindre katastrofe lokalt, hvis vi mistede op mod en tredjedel af vores elever. Mange lærere ville miste deres job, og så er der ikke mange andre steder at arbejde, når du bor på Bornholm,” siger Nina Riise.

På Campus Bornholm er der en htx-klasse og to hhx-klasser.

“Det kan være svært at drive en htx-uddannelse, hvis vi bliver for små. Set ud fra et lokalt perspektiv, så vil det være et problem for Bornholm, hvis for mange unge udelukkes fra gymnasierne,” siger Nina Riise.

GL advarer mod højere karakterkrav
Formand for GL Tomas Kepler advarer kraftigt mod et øget adgangskrav på gymnasierne.

“Et øget adgangskrav til gymnasier er totalt frakoblet målsætningen om at styrke uddannelser i hele landet. Et øget krav rammer geografisk skævt og vil være et kæmpe problem for mange små skoler, og nogle vil måske forsvinde,” siger Tomas Kepler.

Tomas Kepler peger også på, at et karakterkrav vil ramme skævt på flere parametre.

“Gymnasierne er også med til at løfte en stor integrationsopgave og har succes med at give unge med minoritetsbaggrund uddannelse. Et øget karakterkrav vil også her ramme skævt, ligesom at den sociale mobilitet også vil svækkes,” siger Tomas Kepler.

Beregningen fra GL viser, at halvdelen af de elever, som har baggrund fra et ikke EU-land, og som forrige skoleår blev optaget på enten stx, hhx, htx eller hf ville være udelukket med et karakterkrav på 7.

Tomas Kepler mener også, at regeringens overvejelse om et øget adgangskrav er at gamble med de unges fremtid og mulighed for uddannelse.

“Det er ikke sikkert, at et øget adgangskrav til gymnasierne vil betyde, at de unge så vil søge ind på en anden uddannelse. Man risikerer at øge andelen af unge, som ikke tager en ungdomsuddannelse, og den gruppe er i forvejen for høj,” siger Tomas Kepler.

Henrik Nevers, der er formand for Danske Gymnasier – rektorernes forening – er også imod øget karakterkrav.

“Adgangskrav vil have en social og geografisk slagside. Et højt karakterkrav vil også betyde, at skoler kan lukke, når der bliver færre elever,” siger han.

Han peger også på, at regeringen skal tænke sig rigtigt godt om i forhold til de unge, som vil blive udelukket fra gymnasiet.

“Det er meget vigtigt at være sikker på, at de unge går i gang med en anden uddannelse. Risikoen er at endnu flere unge ikke får en uddannelse,” siger Henrik Nevers.