Hver 3. lærer: ”Jeg kan ikke længere stå inde for min undervisning”

31 procent af landets gymnasielærere føler ikke længere, at de har mulighed for at levere en undervisning, de selv kan stå inde for.

Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af lærere fra alle gymnasiale uddannelser. 1.171 lærere har svaret.

I undersøgelsen forholder lærerne sig til, om nedskæringerne på gymnasierne har konsekvenser for undervisningen – og i givet fald hvordan.

Formand for GL Tomas Kepler kalder resultatet for ”stærkt alarmerende”.

”De negative konsekvenser af nedskæringerne er et faktum. Det er ikke bare noget, vi går og forestiller os. Hver eneste dag oplever lærere, at de ikke kan levere den kvalitet, som de ved, de kunne, hvis rammerne var nogle andre,” siger Tomas Kepler.  

Resultatet overrasker ham ikke.

”Der er sket det, som vi forudsagde: Man kan ikke gennemføre så massive besparelser, uden at det går ud over kerneydelsen,” siger han.

Hele 84 procent af lærerne i undersøgelsen vurderer, at eleverne kan mærke besparelserne.

Svært at se den enkelte
På gymnasieområdet har omprioriteringsbidraget på to procent årligt betydet, at skolerne fra 2016 til 2019 i alt har sparet 1,7 milliarder kroner.

Det har betydet, at der er færre lærere på gymnasierne end for fire år siden. Alene i dette skoleår er der indtil videre fyret 300 lærere. Konsekvensen er, at de lærere, der er tilbage, får flere hold og et stigende arbejdspres.

Omprioriteringsbidraget gør ekstra ondt på de skoler, der samtidig oplever et faldende elevtal. 

Undersøgelsen viser, at mange lærere har svært ved at ’se’ den enkelte elev.

73 procent af lærerne siger, at de i mindre grad eller slet ikke kan give fagligt udfordrede elever den nødvendige opmærksomhed. 71 procent af lærerne siger, at de i mindre grad eller slet ikke kan give talentfulde elever ekstra udfordringer. Og 78 procent siger, at de i mindre grad eller slet ikke har mulighed for at give sårbare elever den opmærksomhed, de har brug for.

”Der sker en afvikling af det uddannelsesmiljø, hvor idealet har været, at man som lærer skulle gøre en forskel for den enkelte elev. Det kan man ikke længere. Nu oplever eleverne mere og mere standardiseret undervisning, og de møder lærere, som er nødt til at betragte dem som en gruppe og ikke som enkeltindivider,” siger Tomas Kepler. 

Forskning viser, at lærerens relation til den enkelte elev har afgørende betydning i forhold til læring, påpeger han.

Læs: Eksperter: Den gode relation mellem lærer og elev er både faglig og social

Dårligere feedback
Lærerne synes heller ikke, at de kan give eleverne den feedback på skriftlige opgaver og præstationer i undervisningen, som de har brug for. 64 procent af lærerne svarer således, at det kun kan lade sig gøre i mindre grad eller slet ikke.

Også almendannelsen er ramt. Halvdelen af lærerne peger på, at det i mindre grad eller slet ikke er muligt at vægte almendannelsen i undervisningen i samme omfang som tidligere. Lærerne har ikke den fornødne tid til for eksempel at inddrage eleverne i samtaler om aktuelle emner og problemstillinger i samfundet, som fagene kan perspektiveres til.

Begge dele er dybt bekymrende, mener Tomas Kepler, der påpeger, at formativ feedback og almendannelse var to af de områder, politikerne ønskede at styrke med den seneste gymnasiereform.

”Nu ser vi en udvikling, der går stik i den modsatte retning,” siger han.  

Rektorformand: Kvaliteten holder
Også Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier, er bekymret over undersøgelsens resultater. Men hun kan godt stå på mål for kvaliteten af undervisningen i gymnasiet, understreger hun.  

”Jeg kan godt forstå lærerne. Alle i sektoren ved, at de er pressede. Men jeg mener ikke, at vi har en gymnasieskole, hvor kvaliteten er i frit fald. Den undervisning, jeg oplever, er stadig rigtig rigtig god,” siger Birgitte Vedersø.

I undersøgelsen vurderer fire ud af fem lærere, at eleverne kan mærke besparelserne. Men rektorernes formand er ikke sikker på, at det reelt forholder sig sådan.

”Vi har så dygtige og velkvalificerede lærere, der godt kan mærke, når de må gå på kompromis med noget i deres undervisning. Men de er så fagligt stærke, at det varer noget, før det for alvor går ud over kvaliteten,” siger Birgitte Vedersø.

Desuden har eleverne jo ikke gået i gymnasiet før, og derfor ved de heller ikke, hvad der kunne have været anderledes, påpeger hun.

Udsigt til nyt flertal
Men gymnasierne kan ikke holde til, at nedskæringerne fortsætter, fastslår Birgitte Vedersø.

Samme melding kommer fra Tomas Kepler.

Regeringen ønsker at fortsætte besparelserne frem til og med 2021. Men et flertal bestående af rød blok og Dansk Folkeparti vil efter folketingsvalget afskaffe omprioriteringsbidraget fra 2020.

Det er dog ikke nok at droppe besparelserne på to procent om året. De 1,7 milliarder kroner, der er fjernet fra sektoren, skal føres tilbage til skolerne, mener GL og Danske Gymnasier.  

”Uddannelse er en investering og ikke en udgift. Det vil altid være en dårlig idé at spare på uddannelse – og helt tosset er det i en tid, hvor dansk økonomi har det godt,” siger Tomas Kepler.

Riisager: Rammevilkår er o.k.
Gymnasieskolen.dk har bedt undervisningsminister Merete Riisager (LA) om at forholde sig til undersøgelsens resultater. Men det har hun ikke ønsket.

”Regeringens omprioriteringsbidrag er indført for at styrke andre dele af den offentlige sektor ud fra et ønske om at bruge borgernes penge så præcist som muligt. Vi mener i regeringen, at gymnasierne har rammevilkår, der muliggør, at eleverne får god undervisning, men har også besluttet, at omprioriteringsbidraget for gymnasierne vil udløbe med udgangen af 2021 i sin nuværende form,” skriver Merete Riisager i et svar.