Hver 3. gymnasielærer tager formel efteruddannelse

En halv eller hel masteruddannelse. Et forløb, der giver mulighed for at undervise i et sidefag. En diplomuddannelse, så man kan påtage sig rollen som vejleder. Det er nogle af de former for formel efteruddannelse, som landets gymnasielærere kan vælge at tage. Og det gør en del.

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at 33 procent af gymnasielærerne har gennemført formel efteruddannelse, der udløser ECTS-point, i perioden 2008-2022.

”Nu har vi fået kortlagt omfanget. Det er bemærkelsesværdigt, at det faktisk er hver tredje lærer, der har taget formel efteruddannelse, for vi ved, at der også er meget efteruddannelsesaktivitet blandt gymnasielærerne, som foregår i faglige foreninger eller på kurser udbudt af ministeriet,” siger Leif Bonderup, seniorkonsulent hos EVA og projektleder på undersøgelsen.

Undersøgelsen viser desuden, at flere kvindelige end mandlige gymnasielærere tager formel efteruddannelse, og at flere lærere på større skoler end på mindre skoler gør det.

Hovedparten af den formelle efteruddannelse finder sted på universiteterne.

Undersøgelsen, der omfatter lærere på stx, hf, hhx og htx, er en registeranalyse, der bygger på data fra Danmarks Statistik.

Undersøgelsen er første del af et større projekt om gymnasielærernes efteruddannelse, der er støttet af Novo Nordisk Fonden. Projektet har særligt fokus på de naturvidenskabelige fag, inklusive matematik, men omfatter alle fagområder.

Brug for mere viden
Blandt de gymnasielærere, der har taget formel efteruddannelse, har lidt mere end halvdelen (54 procent) gjort det inden for et andet fagområde end det, de har hovedfag i, viser undersøgelsen.

”Det er en god viden at have, når vi nu fortsætter projektet. Lige nu kan vi ikke svare på, hvorfor mange lærere har taget efteruddannelse uden for deres hovedfag. Hvilket behov har de følt, og hvad har de fået ud af det? Det skal vi blive klogere på,” siger Leif Bonderup.

Det er især de naturvidenskabelige lærere, der holder sig inden for samme fagområde som deres hovedfag. 57 procent af lærerne inden for det naturvidenskabelige felt har holdt sig til deres hovedfags fagområde. For lærerne med et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt hovedfag gælder det kun for henholdsvis 33 og 12 procent.

En del af lærerne benytter også den formelle efteruddannelse til at uddanne sig til for eksempel vejleder eller lignende.

Undersøgelsen har dog den begrænsning, at man ikke kender lærernes sidefag, erkender Leif Bonderup.

”Det skyldes den måde, registrene er skruet sammen på. Så i princippet kan mange have taget formel efteruddannelse inden for deres sidefag eller med henblik på at få et sidefag. Derfor vil vi i projektets næste faser spørge ind til både hoved- og sidefag,” siger han.

Afgørende for kvaliteten
Kravene til landets gymnasielærere er på flere måder under forandring. Et stigende optag har givet en bredere og mere mangfoldig elevgruppe med nye behov, og samtidig stiller samfundsudviklingen nye krav til lærernes viden om for eksempel kunstig intelligens og grøn omstilling. Oveni er der fortsat høje forventninger til deres fagfaglighed.

Gymnasielærernes faglige og didaktiske kompetencer er en af de væsentligste forudsætninger for, at gymnasierne kan tilbyde undervisning af høj kvalitet, påpeger Leif Bonderup.

”De gymnasiale uddannelser er vigtige. En stor andel af en ungdomsårgang går her. Så kvaliteten af den uddannelse, eleverne modtager, er i høj grad med til at forme vores fremtid, Derfor er det vigtigt at vide, hvordan og i hvilket omfang lærerne fornyr deres viden og opkvalificerer sig gennem efteruddannelse,” siger han.

Stigning i skolebaserede kurser
Som led i projektet har EVA også undersøgt udbuddet af ’ikke-formelle’ efteruddannelseskurser til gymnasielærere, altså kurser, der ikke giver ECTS-point. Det er typisk korte kurser i emner inden for enkelte fag, almendidaktik eller fagdidaktik.

Den undersøgelse bygger på interview med faglige foreninger, fagkonsulenter fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og fire andre større udbydere af efteruddannelse til gymnasielærere, heriblandt Gymnasieskolernes Lærerforening.

En af de centrale pointer i undersøgelsen er, at skolebaserede kurser vinder frem til fordel for individuelle kurser. Skolebaserede kurser er ofte arrangeret af skolernes ledelse og samarbejdsudvalg og fokuserer på fælles temaer, som alle eller en gruppe af lærere – for eksempel en faggruppe eller et team – får en fælles indføring i samtidig.

”Efterspørgslen på skolebaserede kurser stiger. Det er det, vi hører fra udbyderne. De skolebaserede kurser kan skabe momentum om et tema og styrke sparring og samarbejde i forhold til udfordringer på skolen, der bedst løses i fællesskab,” fortæller Leif Bonderup.

I øjeblikket er det især kurser om AI-værktøjer som ChatGPT og kunstig intelligens generelt, der efterspørges.

Til gengæld er styrken ved de individuelle kurser, at det er den enkelte lærer, der har valgt kurset ud fra egen interesse og motivation.

”Den kursustype kan være med til at udvikle og styrke lærerens faglige identitet og øge trivslen som underviser,” siger Leif Bonderup.

De to undersøgelser er første skridt i projektet, som løber frem til 2026. EVA har netop sendt en spørgeskemaundersøgelse ud til 4.000 gymnasielærere via E-boks, og i januar følger en spørgeskemaundersøgelse til lederne på alle landets gymnasier. Desuden skal EVA på casebesøg på 12 gymnasier. Det skal blandt andet give svar på, hvilket udbytte lærerne får af de forskellige former for efteruddannelse, og hvilke kompetencer lærerne ønsker at styrke.