Hun har gjort det cool at være klog

Egentlig kunne hun lige så godt have valgt at læse litteraturhistorie, filosofi eller noget med sprog. Nynne Afzelius syntes, at alle fag var spændende, og med 10,7 på eksamensbeviset fra Helsingør Gymnasium dengang i 1992 var der nærmest frit valg på alle uddannelseshylder.

Men i sommerferien mellem 2.g og 3.g var hun på en ”summercamp” for fysikinteresserede elever på Sorø Akademi. Og det gjorde forskellen.

”Det blev en fantastisk uge. Pludselig foldede fysikfaget sig virkelig ud, og jeg tænkte: Wauw, det er det her, jeg skal,” fortæller Nynne Afzelius, der derfor gik i gang med at studere fysik og matematik – efter at have været på højskole, arbejdet i Afrika og taget forskellige kurser på et universitet i Georgia i USA.

I dag 25 år senere er hun tilbage i Sorø. Nu med eget kontor, der på denne januardag giver udsigt til diset, grå himmel og dalende snefnug over Sorø Sø og Sorø Akademis gamle bygninger.

Vi er på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter. Her har ScienceTalenter, der har ansvaret for den nationale talentpleje inden for de naturvidenskabelige fag, til huse. Nynne Afzelius er ny chef.

På centret kan dygtige elever fra grundskoler og gymnasier over hele landet komme på korte studieophold og blive udfordret af opgaver og eksperimenter, de ikke har mulighed for at lave hjemme på deres egen skole.

At give ekstra udfordringer til kloge hoveder er ikke nogen ny opgave for den 42-årige cand.scient. i fysik og matematik. Tværtimod. Ved siden af jobbet som lærer på Nørre Gymnasium, som hun har haft i de seneste 11 år, har hun været med til at skabe og bære Akademiet for Talentfulde Unge – et af de første og mest succesrige talentprojekter i Danmark.

Og hun lægger ikke skjul på, at det med at få de dygtigste elever til at stå på tæer en gang imellem er mere end et arbejde. Det er noget, hun brænder for.

”Jeg har lagt al min tid og hele mit hjerte i arbejdet med Akademiet for Talentfulde Unge,” siger Nynne Afzelius.

Sit nye job som chef for ScienceTalenter kalder hun et drømmejob:

”Jeg kan fortsætte med at præge talentarbejdet i Danmark, får nye udfordringer og kommer ’hjem’ til naturvidenskaben.”

Fællesskabet er vigtigt
Nynne Afzelius har i den grad været drivkraft for den holdningsændring, der i de sidste 10 år er sket på landets gymnasier, når det gælder synet på de dygtigste elever.

Tidligere var elite næsten et fyord. Lærernes fokus var primært på at hjælpe de fagligt svage elever. De dygtige elever skulle jo nok klare sig, tænkte de fleste. I dag er det helt almindeligt at tale om, at nogle elever er bedre begavede end andre og har brug for ekstra faglige udfordringer, der rækker ud over pensum. Og størstedelen af landets gymnasier sender elever af sted på talentkurser.

”Man skal ikke have været gymnasielærer særlig længe, før man opdager, at der i hver eneste klasse sidder elever, der vil have godt af, at niveauet og tempoet bliver lidt højere,” siger Nynne Afzelius.

På Akademiet for Talentfulde Unge kan ambitiøse gymnasieelever blive en del af et treårigt forløb med forelæsninger, workshopper og sommerlejre, der byder på input fra både humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Det handler ikke kun om at give eleverne ekstra faglige udfordringer, men også om at give dem et socialt fællesskab, forklarer hun.  

Det er også et afgørende aspekt, når ScienceTalenter åbner dørene for undervisning og camps.

”Alle mennesker har brug for at kende nogen ligesom dem selv. Talenter mangler ofte nogen i hverdagen at dele deres interesse med. Det kan være ensomt at være den eneste i klassen, der har det periodiske system hængende over skrivebordet derhjemme, eller den eneste, der har siddet vågen hele natten for at se en sonde bliver landsat på Mars. Her møder de nogle, der spiller på samme bane som dem selv,” siger Nynne Afzelius.

Som en flodbølge
Både hos ScienceTalenter og Akademiet for Talentfulde Unge har man mærket holdningsændringen tydeligt.

”Det har været som en flodbølge,” siger Nynne Afzelius.

Hun kan tydeligt huske, hvor usikre hun og kollegerne på Nørre Gymnasium var, da de i 2007 åbnede for tilmeldingen til det første hold på Akademiet for Talentfulde Unge.

”Vi tvivlede på, om der overhovedet ville komme nogen. Så da vi fik 50 tilmeldinger til det første hold, løb vi rundt med armene over hovedet. Og lige siden har eleverne jo stået i kø.”

I år er knap 1.000 nye elever optaget på Akademiet for Talentfulde Unge, der begyndte i hovedstadsområdet, men siden har spredt sig til hele landet. Hos ScienceTalenter har man også oplevet en stigende interesse.

Det er ikke kun rektorerne og lærerne, der har fået et andet syn på de kvikkeste og mest ambitiøse elever. Det har eleverne også selv. I dag må man godt være klog og få høje karakterer.

”Det er blevet cool at være klog. Da jeg gik i gymnasiet, var det sejt at være god til fodbold. I dag er det også sejt at være dygtig bogligt. I dag tør eleverne godt tale åbent om, at de gerne vil lære mere og har ambitioner,” siger Nynne Afzelius.  

Solgt til didaktikken
Selvom vejen fra ”summercampen” i 1991 til talentchefjobbet i dag ser snorlige ud, er den det ikke. For Nynne Afzelius vidste slet ikke, hvad fysik- og matematikstudierne skulle føre til, da hun begynde på universitetet.

Som aktiv i Ungdommens Røde Kors havde hun stået for en del kurser, og undervejs i studierne gik det op for hende, hvor vild hun egentlig var med at undervise, og at det var det, hun ville.

Da hun nåede til sit speciale, skrev hun om didaktik. Her undersøgte hun, hvad der er afgørende for, at man vælger en fremtid med naturvidenskab. Og så var hun solgt til didaktikken og ville ud at undervise.

Hun startede i pædagogikum på Nørre Gymnasium i august 2004, og fra første dag var gymnasielærerjobbet det ”sjoveste nogensinde”.

”Det at undervise og være sammen med eleverne er noget af det mest meningsfulde, jeg kan forestille mig. Sådan er det stadig. Helt basalt handler det jo om at gøre en forskel, se eleverne rykke sig – både de fagligt svage og de dygtige.”

Derfor vil eleverne hos ScienceTalenter sikkert også komme til at se chefen stå ved tavlen.

”Hvis der skal være noget om primtal, eller der lige mangler lidt stand up-matematik, kan jeg nok ikke holde mig væk,” siger Nynne Afzelius.   

Grand Canyon i klasseværelset
Siden 2010 har alle gymnasier haft pligt til at etablere særlige tilbud til elever med særlige talenter. Det var vigtigt, at det blev skrevet ind i bekendtgørelsen, men gjorde reelt ikke den store forskel, mener hun.

”Ministeriet sparkede døre ind, der allerede var åbne,” siger Nynne Afzelius, der ærgrer sig over, at man ikke har gjort samme krav gældende på folkeskoleområdet med den nye folkeskolereform.

”Folkeskolen er fem år bagud i forhold til gymnasiet på det her område,” siger hun.

Den store interesse for ekstra intellektuelle udfordringer til de fagligt stærke elever handler også om, at der er kommet flere elever i gymnasiet, fastslår hun.

”Den faglige spredning er blevet større. Jeg er sikker på, at alle lærere gør sig umage med at prøve at nå alle elever. Men det er som at skulle skræve over Grand Canyon, når man både skal udfordre de dygtige og løfte de svage i en klasse, og det kan ikke lade sig gøre hver eneste dag. Derfor er eksterne talenttilbud nødvendige.”

Men gymnasierne skal ifølge Nynne Afzelius blive ved med at lede efter måder at løfte opgaven på i den daglige undervisning. ScienceTalenter vil gerne hjælpe, og derfor vil hun styrke kurserne, der er rettet mod lærerne, fortæller hun.

”Vi vil gerne hjælpe lærerne med at finde ud af, hvilke talentaktiviteter de kan arbejde med, og hvordan de kan spotte elever, der har potentialet til at blive talenter. Det er ikke den enkelte lærers problem. De gode løsninger skal findes i fællesskab.”

Hun mener, at talentplejen på gymnasieområdet i Danmark generelt har det godt, men at der er brug for øget samarbejde, vidensdeling og koordination.  

”Fordi talentarbejdet langt hen ad vejen har været drevet af ildsjæle og enkelte gymnasier, har der været en tendens til, at vi har set hinanden som konkurrenter. Det skal vi holde op med. Vi skal samarbejde, så vi kan lære af hinandens succeser og fejl.”

Dårlige arbejdsvaner
I dag er der mange tilbud til dygtige børn og unge, og der er også kommet en større viden om, hvordan talenterne bedst kan plejes.

I starten troede Nynne Afzelius, at når fagligt stærke elever ikke blev udfordret, så var problemet udelukkende, at de ikke fik udfoldet deres fulde faglige potentiale. Efterhånden er det gået op for hende, at dårlige arbejdsvaner er en kedelig sideeffekt.

”En del af de fagligt stærke elever, jeg har mødt, er kommet igennem store dele af folkeskolen og gymnasiet, mens de har kigget ud ad vinduet og pillet sig i næsen. Dels er de ikke blevet så dygtige, som de kunne, dels har de ikke lært at gøre sig umage,” siger Nynne Afzelius.

I dag gør hun meget ud af at sige til eleverne, at det at blive udpeget som talentfuld ikke må blive en sovepude.

”Det handler også om, at de skal lære nogle gode arbejdsvaner. Lære, hvad de skal gøre, når de møder modstand, for det gør de på et eller andet tidspunkt. De skal indse, at hvis de vil blive dygtige, så skal der arbejdes stenhårdt. Knokler de ikke, bliver de kun middelmådige. Det var jeg ikke nok opmærksom på at sige i starten.”

”Den, der har evnen, har pligten. Det er et vigtigt budskab,” siger Nynne Afzelius.