Høring til regeringen: Stop nedskæringer – uddannelser gør os rigere

Det giver et positivt resultat på bundlinjen at skære på uddannelse. Det viser regeringens finanslovsforslag, og sådan er Finansministeriets regnemetoder skruet sammen.

Men at se på uddannelse som en udgift frem for en investering er direkte forkert, mener en række aktører, der i dag deltog på en høring på Christiansborg om nedskæringer på ungdomsuddannelser arrangeret af GL.

Forskningschef i Rockwoolfonden, økonom og professor, Jan Rose Skaksen holdt et oplæg, hvor han redegjorde for, at nærmest lige meget hvordan man betragter det, så er det bedre for samfundsøkonomien og for den enkelte, at vi i Danmark uddanner så mange som muligt.

Han understregede, at han ikke vil blande sig i politik, men sagde, diplomatisk: “der er ingen grund til at bekymre sig om, at vi uddanner os for meget.”

Han fremlagde også et regnestykke, som ifølge ham er en videreudvikling af finansministeriet regnemodel, og som viser, at det vil give staten en forøgelse af bruttonationalproduktet på 100.000 kroner om året, hver gang en ung bliver løftet fra grundskoleniveau til et højere uddannelsesniveau.

Ikke fordi at det i sig selv skal være et argument for at give unge uddannelse, men Jan Rose Skaksen, ville på høringen gerne bidrage til, at uddannelse samfundsøkonomisk regnes som en investering.

“Der er forskel på uddannelser, og uddannelser giver forskellige økonomisk effekt, men uddannelse er altid en god økonomisk investering,” sagde Jan Rose Skaksen.

Nedskæringer flere år frem
Høringen var arrangeret på baggrund af de aktuelle nedskæringer på uddannelse. Siden 2016 har regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti gennemført det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent om året. Regeringen foreslår i det nuværende finanslovsudspil, at omprioriteringsbidraget fortsætter i årene frem, men at pengene skal føres tilbage til sektoren fra 2022.

Med andre ord er der lagt op til nedskæringer flere år frem.

Skæv udregning
Ifølge børneordfører for Socialdemokratiet Ane Halsboe-Jørgensen kan den politik blandt andet hænge sammen med, at man i Finansministeriet ikke regner med uddannelse og undervisning som en investering.

“Når man lægger et budget i Finansministeriet, så bliver vores land rigere, hvis man sparer en gymnasielærer væk, men det giver jo ingen mening for mig som politiker,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun sidder også i Folketingets Finansudvalg og er medforfatter til bogen “Det betaler sig at investere i mennesker.”

Hun kom med det eksempel, at da et bredt flertal af partierne i Folketinget lavede erhvervsuddannelsesreformen, så blev de positive tiltænkte positive effekter ikke regnet med i Finansministeriet økonomiske fremskrivninger.

“Vi regner helt skævt, og vi risikerer på den måde, at det som i dag gør os til et rigt land, det bliver skåret væk,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen med henvisning til nedskæringer på uddannelse.

DI: Invester i uddannelse
Lone Folmer Berthelsen er erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri (DI). Hun slog fast, at DI mener, at det er vigtigt, at politikerne passer godt på pengene, men hun ønsker, at omprioriteringsbidraget på uddannelse skal stoppe.

“Der er tre områder af det offentlige, som vi mener, er investeringer. Det er uddannelse, forskning og infrastruktur, og med omprioriteringsbidraget er man inde og pille ved noget, som er en investering,” sagde hun.

Mange uden ungdomsuddannelse
Mie Dalskov Pihl, som er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, slog også fast, at uddannelse er en god investering, og viste en række slides, som viste, at den enkeltes livsløn stiger i takt med længden på uddannelse. Det betyder også, at samfundsøkonomien vinder ved uddannelse, også når alle udgifter er trukket fra. Først og fremmest skyldes det, at uddannelse giver den enkelte langt bedre muligheder for at få et job og derefter bidrage til samfundskagen.

“En sjettedel af alle unge får i dag ikke en ungdomsuddannelse. I 2015 skulle man have sørget for at få de sidste unge med i stedet for at skære ned på uddannelse,” sagde hun og henviste til omprioriteringsbidraget, som blev besluttet af regeringen i 2015.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har ikke lavet et regnestykke, der viser de negative effekter af omprioriteringsbidraget på uddannelse.

Mie Dalskov Pihl sagde dog, at hun mener, at når der bliver færre lærere, lektiecafeer lukker, og eleverne får dårligere feedback, så har det en effekt.

“Jeg er bekymret for, at det rammer de svage elever, og hvis flere falder fra, så vil det jo på langt sigt også have en negativ effekt for samfundet,” sagde hun og henviste til sine slides, som fortalte om alle de gode effekter af uddannelse for den enkelte og for Danmark.